Uklare tele-aftaler koster dyrt

Hvis virksomheder ikke selv tjekker telefonregningen, så risikerer de at gå glip af store besparelser. Uopmærksomhed fører let til for mange forskellige - og for dyre abonnementer. For reklamevirksomheden Young & Rubicam blev det til hele ni forskellige TDC mobil abonnementer i løbet af to år.

Én rabat på 16,8 procent på alle mobilopkald. Sådan lyder det nedslag i prisen, som Young & Rubicam-gruppen får på alle mobilsamtaler. En god rabat, som IT-chef Henrik Jore har sikret gruppens fire reklame- og film-virksomheder ved at samle al telefoni hos TDC.

Eller rettere, fordi Young & Rubicam prøver at samle gruppes telefoni hos TDC.

For en opgørelse over hvilke abonnementstyper, selskabets enkelte telefoner har været oprettet under, viser, at telefonien langt fra er samlet i én aftale.

Hele ni forskellige TDC-abonnementer er det blevet til for selskabets godt 30 mobiltelefoner i løbet af de sidste to år.

- Kvartal efter kvartal har jeg måttet have fat i TDC, fordi regningen var forkert. Jeg tror, jeg har ringet mellem 20 og 30 gange de sidste to år, siger Henrik Jore til Computerworld Online.

Problemet opstår, når Henrik Jore giver nye medarbejdere en mobiltelefon. Hvis ikke han selv er opmærksom, så er det ofte sket, at telefonerne bliver oprettet under andre abonnementstyper end den, der sikrer selskabet rabat, fortæller han.

På bundlinien har de mange teleabonnementer stor betydning. I stedet for at betale 1,3 kroner i minuttet efter rabat, så har Young & Rubicam fået regninger på alt fra 1,56 kroner i minuttet - ved et ?mobil total? og ?mobil basis? abonnement - til 1,2 kroner i minuttet på telefoner med det billigste abonnement ? eller 10 øre billigere end med den faste rabat.


































































Young & Rubicams mobilabonnementer
de seneste to år
Teleaftale Brutto/ min. Rabat % Netto/ min.
TDC Mobil Erhverv 1,56 16,8 1,3
TDC Mobil Erhverv 1,56 12,5 1,37
TDC Mobil Basis 1,56 7,9 1,44
TDC VIC 45 1,75 7,8 1,61
TDC Mobil Erhverv 1,56 7,8 1,44
TDC Privat Plus 1,56 7,3 1,45
TDC VIC Talk 1,20 0 1,2
TDC Mobil Total 1,56 0 1,56
TDC Mobil Basis 1,56 0 1,56


Ingen aftale

I TDC mobil undrer man sig over, at Young & Rubicam mener, at de har en fast aftale med teleselskabet.

- I den konkrete sag ligger der ingen fast erhvervsaftale.

- Selskabet får måske nok rabat, men så er det en såkaldt ?spar to? rabat, der udløses automatisk, når en kunde når et vist antal abonnenter, siger salgsdirektør i TDC Mobil Erhverv, Bjarne Grum-Jensen.

Men det må gå ud på ét, mener Henrik Jore.

- Jeg ringer ind og siger, at vi ikke får rabat på abonnementet på en ny telefon ? så siger de ok og retter det ? og jeg får rabatten.

Problemet er klassisk, oplyser Jimmy Bardo, der er direktør i telerådgivningsfirmaet World Connections og har udarbejdet opgørelsen for Young & Rubicam.

- Det kan godt være, at firmaerne samler deres telefoni hos én operatør, men hvis ikke der udpeges ansvarlige personer for aftalerne, så går det let galt, siger Jimmy Bardo, der understreger at problemet er lige så udbredt hos de andre teleoperatører.

I den konkrete sag har TDC haft en fast konsulent til at tage sig af aftalen med Young & Rubicam, men denne person har Jimmy Bardo kun talt med en enkelt gang for cirka halvanden år siden, oplyser han.

Virksomhederne har et ansvar

Hele ansvaret for at holde øje med teleaftaler kan dog ikke placeres hos teleselskaberne, mener Bjarne Grum-Jensen, TDC.

- Mobiltelefoner er blevet et livsstilsprodukt, og derfor lader mange virksomheder medarbejderne selv gå ud og købe telefoner.

- I de situationer er virksomhederne nødt til at gøre opmærksom på, at telefonen er til et bestemt firma, og at der foreligger en aftale om rabat. ? Ellers er det helt umuligt, siger Bjarne Grum-Jensen.

lavere priser

Henrik Jore mener, at han har opdaget den manglende rabat hver gang, og at Young & Rubicam derfor ikke direkte har tabt penge på de mange forskellige abonnementer.

- Men det er irriterende, at teleleverandørerne ikke er proaktive ? at man selv skal ringe og sige, at prisen er sådan og sådan, siger Henrik Jore.

I sidste uge blev det for meget for Henrik Jore, der tog kontakt til TDC for at få ryddet problemerne af vejen én gang for alle. Henrik Jore vil have udpeget en person hos TDC, som kan tage sig af både mobil, fastnet og datatrafikken.

- Jeg skal have møde med en repræsentant i næste uge, så nu ser der endelig ud til at være lys forude, siger han.

Mødet kommer samtidig med, at Young & Rubicam har indhentet tilbud på at samle al telefoni til 200 medarbejdere i WWP gruppen, som Young & Rubicam er en del af. De første tilbud tyder på gode besparelser med netto priser for mobiltelefoni på mellem 79 og 93 øre i minuttet.

Få svar og overblik med IDC-Analysen
Mobiltelefoni i dansk erhvervsliv 2002
Download analysen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere