A-Team International konkurs

IT-uddannelsesvirksomheden A-Team International i Birkerød er taget under konkursbehandling af skifteretten i København. Konkursen kommer efter en række turbulente måneder med svære økonomiske problemer ovenpå en mislykket fusion med norske Ajourit.

Nordens efter eget udsagn største IT-uddannelseskoncern A-Team/Ajourit, der har norske Merkantildata og Telenor som storaktionærer, er godt på vej til at falde endeligt fra hinanden.

I april gik datterselskabet Ajourit Danmark med 40 ansatte konkurs efter længere tids betalingsstandsning, og i går tirsdag var det så A-Team Internationals tur til at gå den tunge gang til skifteretten.

A-Team International havde på fusionstidspunktet 50 ansatte og er moderselskab for flere datterselskaber i Danmark og udlandet.

Koncern kollapset

Dermed er der ikke meget tilbage af den koncern med 400 medarbejdere og en omsætning på 400 millioner kroner, som blev en realitet ved fusionen af danske A-Team og norske Ajourit sidste efterår.

I vinter blev der gennemført fyringer af op imod 100 medarbejdere i hele den dansk-norske virksomhed. Efter den seneste konkurs er der nu kun moderselskabet i Norge tilbage samt et dansk datterselskab, A-Team Danmark.

Som kurator for konkursboet er udpeget advokat Ole Larsen fra Advokatfirmaet Thune, Vestmar & Larsen i Hvidovre, men han var ikke at træffe for yderligere oplysninger onsdag eftermiddag på grund af et møde.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra A-Team Internationals administrerende direktør Carsten Kaae, da han ifølge selskabet opholder sig i udlandet.

Mislykket fusion

Ajourit er resultatet af en fusion i 2001 mellem uddannelsesenhederne i de to børsnoterede norske IT-koncerner Merkantildata og Telenor. Den 14. september sidste år blev danske A-Team International en del af koncernen, og A-Teams grundlægger og administrerende direktør Carsten Kaae trådte ind i ejerkredsen.

På selskabets generalforsamling i marts i år blev han ligeledes valgt ind i koncernes bestyrelse.

Siden fusionen er alt gået galt. A-Team International og selskabets datterselskaber har været i store økonomiske vanskeligheder. Det samme har det norske moderselskab Ajourit, hvis danske datterselskab Ajourit Danmark som nævnt ovenfor gik konkurs i april.

Carsten Kaae har tidligere sagt til Computerworld Online, at problemerne skyldes, at nordmændene er løbet fra deres løfter til A-Team International forud for handlen.

Blev lovet for meget

- De tal, vi blev præsenteret for, ser ikke ud, som de gjorde under forhandlingerne. Nordmændene lavede en grundlig due dilligence (økonomiske undersøgelse, red.) af A-Team, mens vi kun lavede en beskeden undersøgelse hos dem. Vi havde fuld tillid til, hvad deres bestyrelsesformand fortalte os. Han lovede os guld og grønne skove, men nu er han der ikke længere, sagde Carsten Kaae til Computerworld Online 13. marts i år.

Carsten Kaae ejer 15 procent af A-Team/Ajourit, mens Merkantildata og Telenor sidder på 57 procent af aktierne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere