HK vil have e-læring på samfundets dagsorden

HK?s nye videncenter Workinfuture sætter fokus på behovet for en national strategi for e-læring til at løfte historiens største efteruddannelsesopgave.

HK?s videncenter Workinfuture skønner i en ny rapport, at en tredjedel af den danske arbejdsstyrke allerede nu mangler væsentlige kompetencer for at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked, og at efteruddannelsesopgaven er for stor til at kunne løses inden for de traditionelle uddannelsesrammer.

? Eneste udvej er at integrere uddannelsen i virksomhedens daglige liv i langt større omfang, end det sker i dag. Det er kun muligt ved at bruge e-læring, siger HK?s IT-talsmand, Karin Retvig.

Hun peger på behovet for en national strategi for e-læring, en offentlig e-læringsstruktur og en offentlig portal med e-læringsteknologi og IT-pædagogik, som de danske virksomheder kan trække på.

HK vil derfor invitere videnskabsminister Helge Sander til et møde, hvor man sammen med repræsentanter for virksomhederne kan diskutere de elementer, der bør indgå i en national strategi for e-læring.

De små lades i stikken

Et af de problemer, en national strategi skal tage hånd om, er, at e-læring i hvert fald indtil nu har været forbeholdt de store virksomheder. De små og mellemstore virksomheder ? som udgør 80 procent af dansk erhvervsliv ? er ladt i stikken, fordi de ikke har ressourcer eller viden nok til at udvikle e-læringsapplikationer selv.

? En mulig løsning kan være alliancer mellem dansk erhvervsliv, centraladministrationen, arbejdsmarkedets parter og de store transnationale virksomheder, der beskæftiger sig med e-læring. Det kan være en stor fordel, hvis de virksomheder vil bruge Danmark som testområde, siger projektleder i HK, Bjørn Borup.

? På den måde kan vi måske få udviklet e-læringsløsninger, der tager udgangspunkt i dansk kultur i læringen og danske pædagogiske traditioner, siger Bjørn Borup.

Væk med lektor Blomme

En anden udfordring, samfundet står overfor, er, hvordan man griber e-læring til kortuddannede an. Ifølge Bjørn Borup er der næsten ingen forskning på området.

? Der mangler virkelig forskning, især om frafald og motivation, som er de store problemer inden for e-læring. Vi ved ikke, om det er værre, når kortuddannede skal lære, men noget tyder på, at man kan forebygge frafald ved at indlægge nogle fysiske møder i et forløb. Vi ved bare ikke nok om det, siger Bjørn Borup, der er medforfatter til bogen "Den e-lærende virksomhed".

? Teksttunge systemer til e-læring, som er udviklet til bogligt orienterede, duer nok ikke. Så det er da en udfordring at få udviklet nye redskaber til kortuddannede med nye pædagogiske virkemidler, som ikke vækker ubehagelige minder om lektor Blomme, siger Bjørn Borup.

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere