BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Flykrise koster SAS IT millioner

Krisen i luftfartsindustrien har sat vækstambitionerne på stand by hos det SAS-ejede Scandinavian IT Group, der har knap 1200 medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige. Selskabets danske topchef venter en omsætningstilbagegang i år på ti procent.

Det SAS-ejede IT-selskab Scandinavian IT Group står til at miste omsætning for i størrelsesordenen 190 millioner kroner, når regnskabet for 2001 bliver offentliggjort om kort tid. Det vurderer selskabets danske topchef Hans-Henrik Hedegaard overfor Computerworld Online.

Scandinavian IT Group havde i 2000 en omsætning på knap to milliarder kroner, men krisen i luftfartsindustrien har siden kostet en nedgang i antallet af især udviklingsopgaver indenfor luftfarts-IT.

- Vi har måttet se i øjnene, at vi får en omsætningsnedgang på ti procent, og det er klart, at det kan mærkes. Vi satte i slutningen af sidste år en reduktion af omkostningerne i gang, men indtil videre har vi undgået at fyre folk på grund af manglende opgaver, siger Hans-Henrik Hedegaard.

Ifølge Computerworld Onlines oplysninger sagde Scandinavian IT Group før jul farvel til et antal medarbejdere på grund af besparelser. Hvor mange vides ikke.

Krise skyldes lavkunjunktur

Selvom sidste års terrorangreb mod USA har kostet luftfartsindustrien dyrt, så er det ikke hovedårsagen til den øjeblikkelige krise, mener Scandinavian IT Groups administrerende direktør.

- En lavkonjunktur er præget af strukturelle problemer, og de blev fremskyndet af krisen efter 11. september. Men problemerne havde været der under alle omstændigheder, siger han.

Scandinavian IT Group er bygget op omkring de norske, svenske og danske IT-afdelinger i SAS, som i 1990 blev udskilt i selvstændige selskaber. I 1997 blev de tre nationale IT-selskaber samlet i et selskab under dets nuværende navn.

Vækststrategi på stand by

Målsætningen var dengang at skabe en uafhængig IT-virksomhed indenfor luftfarts-IT med fokus på løsninger til branchens mindre og mellemstore selskaber. Det er stadigvæk strategien, selvom krisen har sat vækstplanerne på stand by for en tid.

- Det, at gå ti procent ned i omsætning, er ikke nogen enkel sag. Det sætter nogle grænser for, hvilke muligheder vi sidder med i år. Vores opgave lige nu er at sikre, at vi ikke kommer ud for alt for meget kaos, så vi kan være klar, når tiderne skifter, siger Hans-Henrik Hedegaard.

Med årlige opgaver for 1,7 milliarder kroner er SAS fortsat den suverænt største kunde, men ambitionen er, at 20 procent af omsætningen i 2004 skal komme udefra.

- Jeg mener bestemt, at markedet er stort nok. Vores begrænsning ligger nærmere i salgs- og distributions- kanalerne samt i vores størrelse. Vi er ikke ret store, siger direktøren.

Ingen planer om opkøb

Af hensyn til det børsnoterede moderselskab ønsker han ikke at gå i detaljer om eventuelle planer om fremtidige opkøb.

- Der er ikke nogen konkrete planer om opkøb, men der er heller ikke nogen principielle begrænsninger i vores muligheder, nøjes han med at konstatere.

Halvdelen af omsætningen i Scandinavian IT Group stammer fra driftsopgaver, og den anden halvdel fra udviklingsaktiviteter som for eksempel udvikling af webløsninger til billetløse rejser og systemer til passager-information via mobiltelefon.

Selskabet udvikler og vedligeholder systemer til billetautomater, flyvedligeholdelse, reservation og lastkontrol og har desuden ansvaret for SAS? globale netværk, der håndterer 4,5 milliarder transaktioner årligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren