Chefredaktør forlader Computerworld

Finn Morsing forlader efter fem år stillingen som chefredaktør for IDG?s printmedier, der omfatter Computerworld, PC World samt magasinet IT-branchen.

Computerworld prints meget synlige chefredaktør Finn Morsing (42) har sagt sin stilling op. Selvom beskeden kommer som en stor overraskelse for de fleste medarbejdere i IDG, der er virksomheden bag medierne Computerworld, PC World, magasinet IT-branchen samt nærværende online-medie, udtrykker Finn Morsing, at opsigelsen er velovervejet.

- Jeg har gået og tygget på det et stykke tid nu. På trods af krise og nedskæringer i IT-branchen og i de danske medier afleverer jeg et Computerworld, der er på toppen. Men tiden, hvor chefredaktører sidder på livstid, eksisterer ikke længere. Medier er blandt andet drevet af forandringer i samfundet. Og med store forandringer aktuelt, synes jeg, at læserne har brug for en ny chefredaktør, der kan møde dem med friske øjne. Jeg er en type, der er drevet af begejstring. Og jeg har brugt den begejstring til at blandt andet at banke avisen op fra en læserskare på 127.000 til i dag 193.000. Nu har jeg noteret mig, at det er tid til at investere den begejstring et andet sted, siger Finn Morsing.

Ønsker IT-branchen
Det nye job er endnu ukendt for Finn Morsing. Selv mener han dog, at det naturlige sted ligger inden for IT branchen.

- Nu har jeg i fem år fulgt IT-branchen tæt fra redaktørens stol og har beskrevet en teknologisk, erhvervs- og samfundsmæssig udvikling. Inden da arbejdede jeg 10 år på den anden side af bordet hos Hewlett-Packard og i Siemens. Det må kunne bruges, siger Finn Morsing.

Finn Morsing blev uddannet som journalist på det nu hedengangne Aktuelt i 1981. Efter en kort tid på Holbæk Amts Venstreblad arbejdede han henholdsvis hos Spies og Skandinavisk Tobakskompagni. Derefter blev det til 10 år for IT-virksomhederne Siemens og Hewlett-Packard, hvor han fungerede som informationschef. Dette bragte ham i 1991 til IDG, hvor han først fungerede som journalist for Computerworld siden som chefredaktør samme sted.

Ud af glasburet
Et godt råd fra Finn Morsing til den kommende chefredaktør er:

- Lyt til læserne. Lyt til, hvad der bliver sagt i markedet. Avisens mission er at fortælle det danske samfund, hvad der rører sig på markedet. I dag er avisen da langt mere offensiv, end den var tidligere. Men vi kan komme meget længere ud af glasburet ? og dette gælder også journalisterne. Dialog er nøgleordet. Og det må gerne foregå ved, at mediet møder læserne helt bogstaveligt og personligt til møder og arrangementer, siger Finn Morsing.

Finn Morsing skriver sin sidste leder i fredagens udgave af Computerworld. Den næste bliver skrevet af redaktionschef Rune Michaelsen, der med dugfriske jordemoderbilleder af konens tvillingebagage i hænderne ikke skælver over også at skulle styre avisen i et stykke tid.

Der bliver søgt en ny chefredaktør for IDG?s printmedier blandt andet gennem stillingsopslag i dagspressen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere