Millionhåb knyttet til genopstået eFaktura

Efter en turbulent fødsel er de danske banker nu tæt på at kunne søsætte det elektroniske faktureringssystem eFaktura, der oprindeligt er udviklet af det krakkede IT-selskab SystemForum. Som partnere er valgt Merkantildata-selskaberne Eterra og Ementor.

Lang tids trængsler ser nu ud til at være slut for det elektroniske faktureringssystem eFaktura, der oprindeligt blev udviklet af det krakkede softwarehus SystemForum og siden solgt til de danske banker for en slik.

Ifølge en pressemeddelelse tirsdag har bankerne med Nordea og Danske Bank i spidsen indgået en aftale med Merkantildata-selskaberne Ementor og Eterra om udvikling, salg og distribution af eFaktura.

eFaktura bliver i den forbindelse organiseret i et selvstændigt selskab som er ejet af pengeinstitutterne i fællesskab.

Banker i fælles front

Systemet forventes klar til relancering til efteråret. Som led i aftalen har BG Bank valgt at udfase sit eget elektroniske betalingssystem e-giro og tilslutte sig eFaktura, der dermed bliver en ny standard for elektronisk fakturering.

Der har tidligere været knyttet store forventninger til de økonomiske muligheder i eFaktura, og de er stadig høje trods diverse trængsler undervejs.

Mens Ementor er blevet udpeget som hovedleverandør til udvikling af eFakturas gundlæggende transport og sikkerhedsmodul er opgaven med at opbygge og certificere et forhandlernet er gået til Eterra. Her oplyser administrerende direktør Jan Elbæk, at eFaktura kan blive "rigtig stort? for selskabet.

- Faktureringssystemet kommer til at bygge på Navision, som i dag har 65.000 kunder i Danmark. Hvis vi anlægger en lidt pessimistisk betragtning, så giver det os 20.000 potentielle kunder til en gennemsnitspris på 10.000 kroner. Det giver 200 millioner kroner, og dem får vi en god del af, siger Jan Elbæk.

Han glæder sig over, at bankerne samtidig er blevet enige internt, så BG Bank ikke længere satser på sit eget system.

- Det er vigtigt, at der ikke er to konkurrerende produkter på samme tid, men at 99 procent af bankerne står bag det her. Det at få en aftale med samtlige banker i Danmark har en kæmpe værdi, så det er en rigtig god aftale for os, siger han.

Udviklingschef Thorkil Braagaard fra Lokale Pengeinstitutter er lettet over, at eFaktura langt om længe ser ud til at blive klar.

Langt tilløb

- Det har været et langt tilløb, men vi ville være 170 procent sikre på, at vi ikke gjorde noget, der stred imod lovgivningen, siger Thorkild Braagaard.

Han oplyser, at man har været i kontakt med konkurrencemyndighederne og på den baggrund ikke regner med, at der bliver nogen problemer.

- Der er nogle ting, der har skullet cleares i takt med, at vi fik etableret selskabet, men det er ikke derfor, at der er gået så lang tid, siger han.

142 danske pengeinstitutter overtog eFaktura fra SystemForum for 1,5 millioner kroner sidste sommer, efter at det dengang betalingsstandsede selskab forgæves havde forsøgt selv at videreføre systemet.

SystemForum gik i betalingsstandsning i marts sidste år efter et anstrengt år 2000, der gav et underskud på 213 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere