Pc-magasin satser på porno

Forside-DVD?en til det seneste nummer af pc-magasinet Privat Computer indeholder 40 minutters hård porno, selv om en femtedel af bladets læsere er mellem 12 og 19 år. Bladets chefredaktør begrunder tiltaget med, at porno er en naturlig del af målgruppens hverdag.

Læs de seneste spilanmeldelser, mens en nøgen Katja Kean tilfredsstiller to mænd i baggrunden.

Det scenarie er ikke utænkeligt med det seneste nummer af pc-magasinet Privat Computer, der dumpede ind af abonnenternes brevsprækker i tirsdags.

Med til bladet hører nemlig en DVD-skive, der indeholder 40 minutters pornografiske filmklip.

Peter Møhring, der er chefredaktør på Privat Computer, har været med til at bestemme indholdet på bladets nye satsning, en forside-DVD. Han tror, læserskaren er meget interesseret i det nye indhold.

- Erotik og sex jo en stor del af internettets historie og bliver desuden udvekslet i stor stil på computertræf og lignende. Læserundersøgelser har vist, at sex og erotik har stor interesse for den målgruppe, vi rammer, og vi mener, at indholdet på DVD?en skal afspejle de behov, læserne har. Hvis man ikke vil se på det, kan man bare lade være, siger Peter Møhring.

Unge læsere

Ifølge de seneste tal fra Index Danmark/Gallup er knap 20 procent af Privat Computers 87.000 læsere mellem 12 og 19 år.

Birgitte Wested, der er fuldmægtig i Forbrugerstyrelsen, vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men henviser til de regler og principper, der gælder for markedsføring i relation til børn og unge.

- Hvis vold og pornografi følger med et blad, som blandt andet henvender sig til børn og unge, kan det godt tænkes, at vi er ude i en situation, som er i strid med god markedsføringskik. Bladet har i hvert fald et forklaringsproblem, siger hun.

For at få adgang til pornofilerne skal læseren indtaste sit cpr-nummer, som herefter bliver tjekket for gyldighed. Er læseren under 16 år, giver cpr-filteret ikke adgang.

Åben adgang for yngre læsere

Men de yngste læsere kan i stedet ved hjælp af eksempelvis Stifinder, der kan gennemsøge DVD-skivens filsystem, finde frem til pornofilerne på få sekunder.

- Sikkerheden kan altid være bedre, men jeg mener, at vi har gjort nok, når det er sværere at finde filerne på DVD?en, end det er at finde porno på internettet. Det, adgangkontrollen skal sikre, er, at man ikke uforvarende får adgang til pornoen, siger Peter Møhring.

Ifølge Peter Møhring har flere af bladets faste læsere allerede kommenteret indholdet på DVD?en. 70 procent synes, ifølge ham, at DVD?en med det indhold, der er på, er en god idé, mens 30 procent ikke mener, at porno hører hjemme i et computerblad.

Det er ikke første gang, Privat Computer har gjort sig bemærket ved indholdet på bladets medfølgende forside-disk. I 1998 blev den daværende chefredaktør fyret, fordi den medfølgende cd-rom indeholdt hackerværktøjet BackOrifice, som gav uvedkommende adgang til folks computere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis