Mandagens aviser om IT

Danmark tiltrækker flere IT-konferencer. Nokia redder dansk mobilfirma. Shima-stifter ryger ud. IT-mand anholdt for børneporno på nettet.

Danmark tiltrækker flere IT-konferencer

Danmark og især København er blevet et populært mødested, når verdens IT-selskaber skal holde konference. I 1999 var syv procent af alle konferencer i København IT-relaterede, mens IT i år ventes at være udgangspunktet for 20 procent af hovedstadens konferencer. Interessen for København begyndte for alvor sidste år, da Cisco holdt en succesfuld konference i Bella Center. Oracle har valgt at holde sin verdenskonference i København i juni med 12.000 delegerede. Wonderfuld Copenhagen regner med, at 2002 bliver det bedste år nogensinde med en samlet konference og mødeomsætning på 10 milliarder kroner. (Børsen)

Nokia redder dansk mobilfirma

Det lille danske mobilfirma T-Cell har fået en gevaldig håndsrækning af den finske mobilgigant Nokia. Selv om det danske firma ikke har penge at betale med, har finnerne givet selskabet lov til at købe netværksudstyr for op til 100 millioner kroner. T-Cell har licens til at udbygge et landsdækkende mobilnet baseret på den såkaldte TETRA-teknologi, der er målrettet mod beredskabstjenester, transportsektoren og andre specifikke brancher. (Børsen)

Shima-stifter ryger ud

Administrerende direktør Jørgen Bregnhøj fra det nordjyske telekommunikationsfirma Shima Communication har højst overraskende forladt chefstolen i det to år gamle firma. Ny administrerende direktør er salgsdirektør Peer Lohmann. Selskabet ønsker ikke at oplyse baggrunden for direktørskiftet. Shima blev stiftet af Jørgen Bregnhøj og Peer Lohmann efter at de begge var blevet fyret fra direktionen i den koreanske mobilkoncern Maxons afdeling i Aalborg. Shima er siden opstarten tordnet frem til godt 85 ansatte. (Børsen)

IT-mand anholdt for børneporno

En ansat hos IT-firmaet UNI-C i København er blevet anholdt af politiet mistænkt for at opbevare børneporno på sin arbejdscomputer. Politiet har foreløbig konstateret 7000 mistænkelige billeder på mandens computer. Den sigtede blev anholdt i sit hjem, og her gjorde man ifølge politiet nye fund. Manden erkender ifølge Berlingske Tidende, at han har hentet forbudte billeder ned fra nettet. Manden blev afsløret af en kollega fra UNI-C. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis