Fremtidens kamera er her

Den allestedsnærværende trådløse teknologi er nu tilgængelig i Nikon Coolpix P1 – et lommekamera til under 4.000 kroner. Dejligt!

Man kan ikke tale om, at trådløs teknologi kommer snigende – den kommer nærmest buldrende, og nu er turen kommet til de digitale kameraer.

Det er ikke længe siden, at teknologien blev introduceret som ekstraudstyr til studiefotografens spejreflekskamera – men allerede nu findes den i et almzindeligt familiekamera fra Nikon, og der vil snart være flere passagerer på den trådløse vogn.

For at kunne udnytte den trådløse overførsel af billeder fra Nikon Coolpix P1 til computeren, skal man have trådløst netværk eller et trådløst netværkskort i computeren.

Dernæst skal man installere et program på computeren, så den sættes i stand til at kommunikere med kameraet. Første gang det sættes op, forbindes kamera og computer med et USB-kabel, og der lægges en profil ind i kameraet, så det fremover kan finde netværket.

Når det er sket, kan man på kameraet enten vælge at overføre alle billeder, der er optaget, eller at overføre dem løbende, efterhånden som man tager dem. Det er en dejlig let måde at overføre billeder på, og for mange vil metoden givetvis afløse kortlæser og kabler i den nærmeste fremtid.

Selve installationen var i vores tilfælde langt fra smertefri, faktisk måtte vi bruge usædvanlig meget tid med både manual og en Nikon-supporter, inden vi fik det til at virke. Da det endelig lykkedes, var det til gengæld let at arbejde med. Vi håber bare på, at ikke alle har de samme problemer, for så får de travlt i supportafdelingen hos Nikon.

Har man en PictBridge-kompatibel printer, kan man med en lille enhed, PD-10 Wireless, udskrive billeder trådløst, direkte fra kameraet. I modsætning til forbindelsen til computeren gik installationen af denne enhed let, og vi kunne udskrive billeder lige efter, at de var optaget.

Det kan være ganske smart, for eksempel kan man udskrive festbillederne undervejs ved festen, så gæsterne kan få en kopi med hjem. PD-10 Wireless er ekstraudstyr og koster 300 kroner.

Nu skal vi ikke udelukkende fortabe os i de trådløse muligheder, for Nikon Coolpix P1 fungerer naturligvis som et almindeligt digital kamera, og billederne kan også overføres via kabel eller fra en kortlæser, nøjagtig som med andre kameraer.

Kameraet har otte megapixel at gøre godt med, og billederne kan således tåle at blive udskrevet i A3. Der er 3,5× optisk zoom, og bag på kameraet er der en god stor 2,5" LCD-skærm. Kameraet har 32 MB indbygget hukommelse, og det kan faktisk være nok, hvis man altid er i nærheden af computeren, så man kan overføre billederne trådløst – men mon ikke de fleste vil investere i et SD-kort til kameraet.

Betjeningen af kameraet er god, ligesom det har en god ergonomi. Der er ikke søger på kameraet, men skærmen er god og lysstærk, så den kan anvendes selv i kraftigt lys.

Der går noget tid, fra man trykker på knappen, til kameraet tager billedet, men tiden bruges primært til fokusering. Hvis man anvender teknikken med at trykke udløserknappen halvt ned, så kameraet kan fokusere inden billedet tages, så tager det billedet med det samme.
Billedkvaliteten fra kameraet er god.

Farverne er naturlige, og farvemætningen passer godt med virkeligheden. Vil man have ekstra farver på billederne, er det muligt at skrue op for farvemætningen via menuen. En nærmere granskning af billederne afslører en tendens til kromatisk aberration, der viser sig som lilla kanter langs lyse objekter i billedet.

Dette er imidlertid normalt og ikke værre end på mange andre kameraer. Konkret så vi farvede kanter med en bredde på cirka fem pixel, og dem kan man sagtens se på en computerskærm, når man zoomer kraftigt ind, men i praksis vil de fylde mindre end 0,5 mm på en kopi udskrevet på A4, så det er næsten usynligt på en udskrift.

Objektivet har en god skarphed ved alle brændvidder, og makroindstillingen giver gode nærbilleder. Den indbyggede blitz er ikke den kraftigste, men den lyser alligevel billedfladen pænt op og vil kunne dække behovet i mange tilfælde.

Alt i alt synes vi godt om dette lille kamera fra Nikon og glæder os over, at trådløs overførsel af billeder ikke kun er en facilitet, der ser smart ud på papiret, men i praksis gør det endnu lettere at arbejde med et digitalt kamera.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering