Fortsat stigning i IT-konkurser

Januar blev ikke vendepunkt for antallet af danske IT-konkurser. 14 danske IT-selskaber gik konkurs mod 12 i januar for et år siden. Men billedet er ved at vende, vurderer Købmandsstandens Oplysningsbureau, der står bag opgørelsen.

Antallet af danske IT-konkurser stiger fortsat. I januar 2002 gik i alt 14 danske IT-selskaber konkurs i forhold til 12 selskaber i samme måned for et år siden, viser en opgørelse foretaget af Købmandsstandens Oplysningsbureau.

Selv om antallet af IT-konkurser fortsat er stigende, viser konkursstatikken dog en positiv udvikling. Over en tre-måneders periode fra november til januar 2002 var der 49 IT-konkurser, hvilket er en stigning på 96 procent i forhold til de samme tre måneder for et år siden.

I januar måned 2002 steg antallet af konkurser kun med 16,7 procent i forhold til 2001, og det kan opfattes som en positiv udvikling, mener analytiker i Købmandsstandens Oplysningsbureau, Søren Madsen.

- Antallet af IT-konkurser stiger fortsat, men der er en tendens til, at væksten flader ud, siger han.

IT-konkurser i top

Når der sammenlignes med andre brancher, ligger IT-sektoren dog fortsat i den tunge ende af statistikken. I alt gik 192 selskaber konkurs inden for alle brancher i januar 2002, hvilket er en stigning på 7,3 procent i forhold til samme måned året før. Med en stigning i antallet af IT-konkurser på 16,7 procent har IT-sektoren altså fortsat mere en dobbelt så stor vækst i antallet af konkurser som alle brancher under et.

I tre-måneders perioden fra november til januar 2002 steg antallet af IT-konkurser med 96 procent, og det betyder, at kun undervisningsbranchen med en stigning på 140 procent oplevede en større stigning i antallet af konkurser.

Stadig mange opstart

Rettes blikket modsat mod opstarten af nye virksomheder, viser Købmandsstandens opgørelse, at der i januar 2002 blev etableret 495 færre selskaber end året før. 1640 nye virksomheder så dagens lys i januar 2002, hvilket er 23,2 procent færre end året før.

Selv om iværksættertrangen altså synes at være aftaget noget, ligger antallet af nystartede virksomheder i januar 2002 stadig et pænt stykke over antallet i 2000. Derfor mener Købmandsstanden ikke, at der skal lægges alt for meget i den tilbagegang. Opgørelsen viser snarere, at 2001 var et ekseptionelt år, hvor ualmindeligt mange virksomheder så dagens lys, lyder vurderingen.

Se hele Købmandsstandens opgørelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere