Hjemme-pc ordning på skinner

Arbejdsgiveren betaler 25 procent, mens medarbejderen får et årligt fradrag på 3500 kroner. Sådan lyder den korte version af regeringens moderniserede udgave af hjemme-pc ordningen, der blev præsenteret i dag.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen præsenterede i dag på et pressemøde i Statsministeriet regeringens forslag til en ny hjemme-pc ordning.

Forslaget, der bliver rejst i Folketinget i dag indebærer, at medarbejderen kan fradrage de udgifter, som han eller hun betaler til sin arbejdsgiver for at få computeren stillet til rådighed.

Fradraget bliver på højst 3500 kroner om året og er betinget af, at arbejdsgiveren betaler mindst 25 procent af det udstyr, der bliver stillet til rådighed.

Lovforslaget lægger også op til, at en virksomhed skattefrit kan købe en højhastigheds-internetforbindelse til sine medarbejdere - med den betingelse, at de ansatte får adgang til virksomhedens netværk.

På pressemødet sagde Anders Fogh Rasmussen, at den nuværende regering var indædt modstander af, at den tidligere hjemme-pc ordning i sin tid blev afskaffet.

Desuden ytrede statsministeren forhåbninger om, at ordningen ville fremme og udbrede brugen af IT i Danmark.

Branchen tilfreds

Aktører i IT-branchen er godt tilfredse med regeringens forslag. Ifølge Hewlett-Packards salgsdirektør, Anders Herløv, vil ordningen betyde, at flere virksomheder hopper med på hjemme-pc vognen fordi de nu er sikre på, at de ikke risikerer et gevaldigt skattesmæk.

Compaqs administrerende direktør Walther Thygesen har tidligere udtalt til Computerworld Online, at den forrige regering hev to milliarder kroner ud af IT-markedet, da de slukkede for den første udgave af hjemme-pc ordningen.

IT-Brancheforeningens direktør Jacob Lyngsø forudser, at den nye ordning vil medføre en markant vækst i salget af pc?er, højhastighedsforbindelser og programmer som følge af forslaget.

- Det er glædeligt, at VK-regeringen som en af sine første handlinger foreslår en moderniseret hjemme-pc ordning, der på favorable vilkår giver mange mulighed for at komme på nettet, udtaler Jacob Lyngsø.

- Den afgørende gevinst er, at dette baner vejen for et samfund, hvor digital forvaltning, e-handel og videreuddannelse bliver en del af danskernes dagligdag, siger han.

I Dansk Dataforening er der også tilfredshed med regeringens tiltag. Foreningen mener således, at regeringen sender et ret så kraftigt signal ved at lancere hjemme-pc ordningen før finansloven, der bliver præsenteret sidst i januar.

- Det betyder, at regeringen prioriterer informationssamfundet og IT rinmeligt højt, når de præsenterer ordningen før finansloven, siger informationskonsulent Thomas Eriksen.

Han forudser, at mange af Dansk Dataforenings medlemmer, der blandt andet omfatter IT-chefer og personale-chefer, vil tage imod ordningen med kyshånd.

Ifølge regeringens beregninger kommer den moderniserede hjemme-pc ordning til at koste staten 85 millioner kroner i 2002 og 165 millioner kroner fremover.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere