Ny dansk bredbåndsdynamo

Fire ledende medarbejdere køber Bredbandsbolagets danske datterselskab. Samtidig udvider de nye ejere forretningen med indholdstjenester. Allerede i næste måned lanceres video on demand.

Ledelsen i den danske afdeling af den svenske IT-virksomhed Bredbandsbolaget har i dag mandag købt datterselskabet fri. Med administrerende direktør Kim Ths. Sonne i spidsen kører fire medarbejdere selskabet videre under navnet Dansk Bredbånd A/S.

Handlen er kommet i stand efter de svenske ejere B2 Bredband AB i september måned sidste år meddelte, at selskabet ville af med aktierne i det danske datterselskab.

Dansk Bredbånd får fra starten 12 medarbejdere og vil supplere bredbåndsleverancen med regulære indholdstjenester.

Tjenesterne skal skabe øget trafik på internettet og dermed øge efterspørgslen efter høj båndbredde.

Første tjeneste bliver udlejning af videofilm over nettet - såkaldt video on demand ? som selskabet lancerer i næste måned i samarbejde med selskabet Streambuster, oplyser Kim Ths. Sonne til Computerworld Online.

- Vi har sådan set haft systemet klar siden november. Men firmaovertagelsen har forsinket lanceringen indtil nu, siger den ny-kronede virksomhedsejer.

Med tiden vil Dansk Bredbånd lancere yderligere tjenester som blandt andet streaming af tv på nettet.

Leje ikke eje

I Danmark ejer Bredbandsbolaget - modsat i resten af Norden - ikke kabler og fibernetværk selv, men lejer sig ind hos el- og teleselskaber. Og det vil der ikke blive ændret ved i forbindelse med virksomhedsovertagelsen, oplyser Kim Ths. Sonne.

- Vi har i Danmark fra starten haft en lidt anden forretningsstrategi end Bredbandsbolaget i de øvrige nordiske lande, og den fortsætter i det nye selskab, siger han.

I forbindelse med overtagelsen får Dansk Bredbånd tilført 22,5 millioner kroner i ny aktiekapital. Pengene stammer fra B2 Bredband og de nye ejere, og de vil ifølge Kim Ths. Sonne dække drift i mindst et år frem.

Det økonomiske mål for Dansk Bredbånad er overskud i slutningen af 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere