Forhadt afgift på distancearbejde fjernes

Ny aftale mellem myndighederne på begge sider af Øresund gør det muligt for danske virksomheder med svenske medarbejdere at slippe for at skulle betale sociale afgifter til Sverige.

Danske virksomheder med svenske ansatte kan nu slippe for en voldsomt upopulær ekstra lønomkostning. Hidtil har virksomhederne skullet betale social sikring og arbejdsgiverafgifter til den svenske statskasse, hvis en svensk medarbejder arbejdede hjemme så meget som et øjeblik. Ekstraregningen ? som kom oven i dansk indkomstskat ? beløb sig til 33 procent af lønnen, hvoraf virksomheden skulle betale langt størsteparten og medarbejderen resten.

En ny aftale mellem Den Sociale Sikringsstyrelse i Danmark og Riksförsäkringsverket i Sverige gør det imidlertid muligt for danske virksomheder at søge om lov til at blive fritaget for disse afgifter, hvis den svenske medarbejder arbejder mindst halvdelen af sin arbejdstid i Danmark. Det betyder, at der langt om længe bliver plads til at kunne arbejde hjemmefra uden at skulle betale for det.

Mange frustrationer

Dermed er en væsentlig hindring for distancearbejde i Øresundsområdet ryddet af vejen, og i IT-Brancheforeningen, som har presset på for at få fjernet afgifterne, hilser direktør Jakob Lyngsø aftalen meget velkommen.

? For virksomhederne har det været et ganske betydeligt problem, som har skabt mange frustrationer. Det har været med til at stoppe trafikken i en periode, men nu er hurdlen væk, og så kan vi komme i gang igen, siger han.

Der er også glæde i IT-Branchen Oresund, som er et samarbejde mellem de danske og svenske brancheforeninger, hvor formand Henrik Thorsell dog er ærgerlig over, at den slags ikke har været på plads fra begyndelsen.

? Det er positivt, at man retter sine fejl, men i virkeligheden har man bare taget sin sunde fornuft i brug. Og den burde have været der fra starten, siger formanden, der er administrerende direktør i svenske Sigma Education AB.

Ansatte ikke svenskere

IBM er en af de virksomheder, som har haft problemet inde på livet. Afgifterne betød ifølge underdirektør Kim Østrup, at IBM i Danmark indførte ansættelsesstop for svenskere og fik de svenskere, som i forvejen var ansat, til at skrive under på, at de ikke ville udføre hjemmearbejde fra deres pc?er.

? Det her var virkelig en show-stopper. Det kunne fuldstændig stoppe integrationen i Øresundsregionen. Vi var ude, hvor vi sagde, jamen, så vil vi slet ikke ansætte nogen svenskere. Derfor er det meget, meget glædeligt, at man er blevet enige om at fjerne den barriere, siger han og fortsætter:

? På lang sigt vil det betyde, at vi kommer til at rekruttere på begge sider af sundet på lige vilkår. Det tager 35 minutter at komme med toget fra Malmø til København, så vi får adgang til ganske betydelige human resources, påpeger underdirektøren, der dog gør opmærksom på, at ting som pensionsordninger, bilbeskatning og fradrag for udgifter, stadig kan volde problemer i forhold til at ansætte svenske medarbejdere.

Den nye dansk/svenske aftale er trådt i kraft med øjeblikkelig virkning.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere