Se dig for når du køber en mobilfølgesvend
Da Apple introducerede sin første Newton-model tilbage i 1993, var der tale om en revolution. Verdens første håndholdte computer var født, og de ideer, der lå til grund for Newton, kan stadig ses i de lommecomputere og smartphones, der sendes på markedet her 23 år efter.
På trods af, at computere har været til rådighed i lommeformat i snart et kvart århundrede, er der stadig mange, der render rundt med en Mayland- eller Filofax-kalender i tasken. Og der er også stadig mange, der lever i den vildfarelse, at en lommecomputer kun kan bruges som en elektronisk kalender.
Samtidig oplever vi i disse år en stigende grad af konvergens. Pc’en er allerede smeltet sammen med stereoanlægget og på vej ind i fjernsynet. Mobiltelefoner, MP3-afspillere, digitalkameraer og lommecomputere smelter sammen, og vi ser i stigende grad multifunktionsmaskiner i håndholdt format.
Derfor gælder det i høj grad om at holde tungen lige i munden, hvis man vil sikre sig, at den håndholdte enhed, man får købt, også lever op til ens forventninger og krav.
Før man overhovedet begynder at se på konkrete modeller, bør man gøre sig klart, hvilke behov man har. Er man i virkeligheden på udkig efter en afløser for Mayland-kalenderen, er der ingen grund til at købe en topmodel til mange tusinde kroner. Her kan man måske nøjes med at købe et kabel og noget software og benytte sin mobiltelefon til at synkronisere med pc’ens Outlook-kalender.
Langt de fleste nyere mobiltelefoner har nemlig indbygget små kalender-programmer, som kan fungere i en snæver vending.
Det store problem opstår dog, hvis man ofte ændrer eller opretter aftaler, når man er væk fra computeren. Det er nemlig ofte meget svært at overskue kalenderen på mobilens lille skærm, og det tager også tid at skrive aftaler ind med det numeriske tastatur.
Her kan det i stedet være en god idé at se nærmere på nogle af de helt billige lommecomputere, der ofte fås til priser lige omkring 1.000 kr. En af de absolut billigste lommecomputere er Palm Z22, der kan fås til under 1.000 kroner. Der er skåret helt ind til benet på specifikationerne, men da styresystemet stadig er af nyere dato, er synkronisering med pc’ens kalender intet problem.
Og lidt ekstra spil og programmer kan sagtens lægges over på maskinens 20 megabyte hukommelse.
To styresystemer dominerer
Når det gælder lommecomputere, så findes der overordnet set to forskellige styresystemer at vælge imellem, nemlig Palm OS og Microsofts Windows Mobile-system. Der er stor forskel på de to styresystemer, men man kan ikke entydigt sige, at det ene er bedre end det andet.
De fleste nybegyndere vil nok have lettest ved at sætte sig ind i Windows Mobile-systemet, der minder meget om Windows-systemet på pc’en. Samtidig findes der også langt flere forskellige modeller med Windows Mobile end med Palm OS, hvilket kan gøre det lettere at finde lige akkurat den model, der passer til ens behov.
Styresystemet er derfor ikke et helt afgørende parameter, når der skal vælges lommecomputer. Her er det snarere spørgsmålet om, hvad du kan – og vil – bruge maskinen til.
Har man eksempelvis bil, er det oplagt at se på muligheden for at købe en lommecomputer, der også kan bruges sammen med en GPS-modtager til navigation.
Tilsvarende skal skærmen naturligvis være i top, hvis man vil bruge maskinen til at se billeder eller video på.
Tommerne tæller
Noget af det vigtigste i denne sammenhæng er i sagens natur skærmen. Skærmene på de fleste smartphones er stadig små og opløsningen er lav. På lommecomputere ser det anderledes ud. Her er skærmene i dag mellem 2,5 og 4 tommer i diagonalen.
Det mest udbredte er skærme på 3,5 tommer med en opløsning i QVGA-kvalitet, hvilket vil sige 240320 pixels, men der findes også skærme med VGA-opløsning på 640480 pixels, eksempelvis HP iPAQ hx4700 og Dell Axim X51v.
Det siger sig selv, at VGA-modellerne er langt bedre end QVGA-modellerne, da der er fire gange så mange pixels på en VGA-skærm. Det betyder, at især billeder og film ser godt ud på VGA-skærmene, og der kan vises langt mere information på skærmene, hvilket især er en fordel, når man surfer eller læser lange dokumenter.
Ulempen ved VGA-skærmene er, at de sluger mere strøm end QVGA-skærmene. Man bør derfor tænke sig om, inden man beslutter sig for en VGA-model. Har man ikke mulighed for at lade maskinen op hver eller hver anden dag, så bør man holde sig fra VGA-skærme. Og har man ikke tænkt sig at bruge maskinen til multimedie, så er QVGA-skærmene i dag af så god en kvalitet, at man sagtens kan nøjes med dem.
Navigation er smart
Der findes mange forskellige naviga-tionsløsninger, men i løbet af de sidste par år er der blevet solgt rigtig mange baseret på lommecomputere. Det skyldes, at disse løsninger ofte er billigere og mere alsidige end de dedikerede navigationsløsninger som eksempelvis TomTom GO, Garmin Nüvi eller bilproducenternes egne systemer.
Hvis man har tænkt sig at købe en lommecomputer og også kunne tænke sig navigation til bilen, så bør man se efter en af de mange såkaldte “bundles”, hvor man både får lommecomputer, GPS-modtager og navigationssoftware.
Disse sælges ofte i supermarkeder eller elektronik-kæder, og der er ikke tale om discount-løsninger. Ofte er der tale om rigtig gode lommecomputere i den højere ende af skalaen, og softwaren er ligeledes blandt de bedste.
Den billigste navigations-løsning er baseret på en kabel-GPS, der kobles til både lommecomputer og cigartænderen i bilen, men man kan også få løsninger med trådløse GPS-modtagere, der kommunikerer med computeren via Bluetooth.
De trådløse er lidt dyrere, men samtidig mere fleksible. Man undgår kabel-rodet i bilen, og når man en dag vil skifte lommecomputeren ud, kan man beholde GPS-modtageren. Samtidig kan man lettere tage lommecomputeren med sig ud af bilen, og det er en god idé, da den ellers kan friste tyveknægte.
GPS-modtagere, der kører Bluetooth, har dog den ulempe, at de også skal lades op – ofte ved hjælp af et kabel til cigartænderen.
Man kan også få GPS-navigation til visse smartphones, eksempelvis Route 66 til mobiltelefoner, der kører Symbian Series 60, hvilket blandt andet indbefatter flere nyere Nokia-modeller. Disse løsninger er dog ikke lige så gode som lommecomputer-løsningerne, da skærmen er meget mindre og lyden ofte dårligere, hvilket gør det svært at høre vejledningen i en bil.
Enkelte lommecomputere har indbygget GPS-modtager, eksempelvis HP iPAQ hw6515, hvor der også følger navigationssoftware fra TomTom med. Fordelen ved sådan en løsning er især, at den let kan tages med ud af bilen. Man kan også blive guidet til fods eller på cykel, og det er især oplagt, hvis man har lyst til at prøve kræfter med såkaldt geocaching, som er en slags avanceret skattejagt, hvor man netop benytter GPS-teknologien.
Et ordentligt kamera
I dag kan man næsten ikke opdrive en mobiltelefon uden indbygget kamera, men der er stor forskel på kvaliteten af disse. Generelt gælder det dog stadig, at man står sig langt bedre med et rigtigt digitalkamera end de kameraer, der er indbygget i såvel telefoner som lommecomputere.
På de nyeste lommecomputere har kameraerne en opløsning på 1,3 megapixel, hvilket normalt er glimrende til brug på pc’en og nettet. Men optikken er ofte så ringe, at billederne er uskarpe, grynede og dårligt belyste.
Man skal derfor ikke købe en lommecomputer for det indbyggede kameras skyld.
Her skal man snarere se nærmere på nogle af de nyeste smartphones, som eksempelvis Nokia N90, der har optik fra Carl Zeiss og autofokus. Kameraet kan naturligvis ikke erstatte et rigtigt digitalkamera, men har man behov for let at kunne tage og sende billeder på farten, bør det naturligvis være et væsentligt parameter.
Masser af hukommelse
De fleste smartphones og lommecomputere har indbygget en mindre mængde hukommelse, kaldet RAM eller ROM. Denne hukommelse svarer både til pc’ens RAM og harddisk, da den både bruges som arbejdshukommelse og til lagring af data og programmer.
Selvom 64 eller 128 megabyte måske lyder af rigeligt, vil man hurtigt finde ud af, at man har behov for mere plads. Dette problem klares med et hukommelseskort, som vi også kender fra digitalkameraet. De mest almindelige formater hedder CompactFlash (CF) eller Secure Digital (SD), men der findes et utal af forskellige korttyper.
Har man et digitalkamera, der eksempelvis benytter CF-kort, er det en god idé at sørge for, at lommecomputeren også kan benytte disse kort. Det gør det nemlig muligt at se billederne på lommecomputerens skærm, der både er langt bedre og større end skærmen på kameraet.
Det er kun et fåtal af smartphones, der kan læse de to mest udbredte kortformater, CF og SD. Til gengæld er en ny standard for SD-kort ved at vinde indpas på mobiltelefonerne, den såkaldte miniSD-standard. Disse kort udmærker sig ved, at man med en lille adapter også kan læse dem med en kortlæser til SD-kort.
Inden man køber hukommelseskort, bør man tænke sig grundigt om. I dag bør man som en tommelfingerregel ikke købe hukommelseskort på mindre end 512 megabyte, og gerne mere. Kortene kan nemlig hurtigt blive fyldt op med dokumenter, musik, billeder eller film.
Til gengæld er der ingen grund til at ofre en masse penge på at købe de dyre, ultra-hurtige hukommelseskort. De indbyggede systemer i de mobile enheder kan ikke bruge de høje læse/skrivehastigheder, og derfor er det ofte spild af penge. Brug i stedet pengene på at købe flere megabyte.
En eller to enheder
Alt for mange har oplevet, at de glemmer at bruge en lommecomputer, fordi de ikke altid har den med rundt. Lommecomputere fylder en del, selv om de ofte kan ligge fint i en inderlomme.
Problemet opstår først og fremmest, hvis man også skal have plads til en mobiltelefon – men det behøver man nu heller ikke. Der er nemlig dukket lommecomputere op, der også kan fungere som mobiltelefon.
Der er både fordele og ulemper ved at vælge en lommecomputer med indbygget mobiltelefon som eksempelvis Qtek 9100 eller Sony Ericsson P910. Fordelen er naturligvis, at man slipper for at have to enheder, og at man altid har både sin mobiltelefon og lommecomputer på sig.
Ulempen er både størrelsen og sårbarheden. Smartphones med trykfølsomme skærme har ikke godt af at komme ud i regnvejr eller med på byturen.
Samarbejde med pc’en
Vil man bare kunne synkronisere med kalenderen på en enkelt pc, kan både mobiltelefoner og lommecomputere klare opgaven.
Ofte følger der programmer med, som gør det muligt at synkronisere med Microsoft Outlook, og når man køber en model, der kører Microsoft Windows Mobile, får man tilmed en version af Outlook med i pakken sammen med et synkroniseringsprogram.
Vil man derimod synkronisere med arbejdspladsens server, skal man se sig for. Bruger man eksempelvis Lotus Notes på jobbet, så kræver det næsten altid, at man investerer i et tredjeparts-program. Samtidig står man sig godt ved at spørge it-afdelingen, om det overhovedet er tilladt og muligt. Der kan nemlig være spærret for muligheden.
Windows Mobile-enheder er forberedt til at kunne synkronisere med Microsofts Exchange-servere, men det kræver, at serveren understøtter mobile enheder, samt at der er åbnet for denne mulighed
Hvad er dine behov?
Behov: Læse og redigere dokumenter
Type: Lommecomputer med hukommelseskort
Eksempel: Palm Tungsten E2, Fujitsu Siemens Pocket Loox 410
Behov: Se billeder og video
Type: Lommecomputer med VGA-skærm
og hurtig processor
Eksempel: HP iPAQ hx4700, Dell Axim X51v
Behov: Navigation i bilen
Type: Sampak med lommecomputer,
GPS og navigationssoftware
Eksempel: HP iPAQ hx2750 med X-Road 3 Europa og Holux GR236 GPS
Behov: Navigation til fods
Type: Lommecomputer med indbygget GPS
Eksempel: HP iPAQ hw6515, MiTAC Mio 168
Behov: Synkronisering af kalender,
e-mail, opgaver
Type: Simpel lommecomputer eller
mobiltelefon
Eksempel: Palm Z22, Acer n30
Nokia 6230i, Sony Ericsson W550i
Behov: Tage billeder
Type: Smartphone med autofokus og
minimum 2 megapixels
Eksempel: Nokia N90, Sony Ericsson K750i
Behov: Kun én enhed
Type: Lommecomputer med mobiltelefon indbygget
Eksempel: Qtek 9100, Sony Ericsson P910i
Behov: Høj hastighed for dataoverførsel
Type: Lommecomputer eller smartphone med 3G (UMTS)
Eksempel: Qtek 9000, Nokia N70
Ordliste
Bluetooth
En standard for trådløs dataoverførsel, som blev udviklet af Ericsson, IBM, Intel, Nokia og Toshiba. Bruges især til at forbinde mindre enheder som mobiltelefoner, lommecomputere, tastaturer, mus og headsets. Rækkevidden er normalt op til 10 meter, og datahastigheden er op til 720 Kbit/s.
CF, SD, miniSD
Forskellige typer hukommelseskort.
GPRS/EDGE og 3G
GPRS og EDGE er overbygninger på det gamle GSM-system, som vi benytter herhjemme som mobil-netværk. GPRS giver mulighed for at overføre data via mobilnettet på hastigheder, der minder om gamle modems, altså 40-50 kilobit/s. Alle mobilselskaber tilbyder GPRS. Snart vil nogle få selskaber tilbyde overbygningen til GPRS, der kaldes EDGE. EDGE giver en hastighed på cirka 120 kilobit/s. 3G, der også kaldes UMTS, er afløseren for GSM-nettet og giver meget høje datahastigheder på op til to megabit i sekundet – dog foreløbig højst 384 kilobit/s. Det er kun med 3G, at man har mulighed for videotelefoni.
GPS
Global Positioning System. Et verdensomspændende netværk af satellitter, som det amerikanske militær har sendt op. Satellitterne sender radiosignaler til modtagere på jorden, der ved hjælp af simpel matematik kan beregne præcis hvor på jorden, man befinder sig. Nøjagtigheden er helt ned til få meter. GPS kan således bruges til navigation, og også til såkaldt geocaching, der er en avanceret form for skattejagt. Ved hjælp af en GPS og særlige websteder finder man “skatte”, som andre har lagt ud. Se mere på www.geocaching.dk.
PDA
Personlig Digital Assistent. Andet navn for lommecomputer. De fleste er kendetegnet ved at have en trykfølsom skærm, som man ”tegner” på med en særlig pen, en såkaldt stylus.
QVGA/VGA
Betegnelser for opløsningen på særligt lommecomputerskærme. QVGA svarer til en opløsning på 30 gange 240 pixels, hvor VGA har en opløsning på 640 gange 480 pixels.
