Børn skal opdrages i brug af internet

Formanden for Foreningen af Internetleverandører, Søren Langkjær, forsøger at starte et projekt, hvor folk fra IT-branchen skal rejse rundt på folkeskoler og fortælle børnene om internet.

Af Casper Thomsen

Internet kan være et farligt sted, hvis man ikke gebærder sig rigtigt. Det ved formanden for Foreningen af Internetleverandører (FIL), Søren Langkjær, og den viden vil han nu gerne give videre til landets skolebørn.

? Min vision er at finde 20 eller flere personer med tilknytning til IT-branchen, der vil bruge et par timer på at gå ud og holde foredrag. Det er ekstremt vigtigt at få børnene undervist i det her, siger han.

Søren Langkjær lagde selv ud i sidste uge med et besøg på Vedbæk Skole til den fjerdeklasse, hans datter går i. En hurtig tælling viste, at samtlige 23 børn i 4.b havde internetadgang hjemmefra, fem endda fra eget værelse, og at ni børn havde egen e-mail.

Tekniske forklaringer

Søren Langkjær begyndte med at forklare om IP-adresser, navneservere, HTML, hosts og protokoller, men det forstod børnene ikke meget af. Til gengæld var der stor indlevelse, da de kom til at diskutere farerne ved chat, og hvordan internet kan bruges mere effektivt.

? Det er svært, for jeg er ikke vant til at undervise børn. Men vi har en interesse i at børnene vokser op med et godt forhold til internet. Ellers ender vi med kinesiske tilstande, hvor de klipper kablerne, siger Søren Langkjær, der til daglig er direktør i internetfirmaet NextVision.

Han håber på at få Undervisningsministeriet med i projektet. Det kommer af en frygt for, at folkeskolerne ikke er klædt ordentlig på til at lære børnene at bruge internet. Sikkerhed på internet er i dag lagt ind under den enkelte skolebestyrelse.

? Der vil være kommuner, hvor de ikke har en anelse om, hvad der foregår. Hvor skolen i virkeligheden er byens værste netcafe, mener Søren Langkjær.
Bagerst i lokalet står klasselærer Kirsten Olsen og kigger på, mens Søren Langkjær siger til børnene, at Google er den bedste søgemaskine.

? Jeg har aldrig hørt om Google. Men det siger måske alt, hvisker hun, mens Søren Langkjær fortæller 4.b om gøre en søgning mere specifik.

Red Barnet lancerer i uge 44 en kampagne, der skal oplyse børn og forældre om sikker chat på nettet. Kernen er fire færdselsregler, som børnene skal følge, og de lyder kort:

Giv aldrig personlige oplysninger væk på chatten.

Aftal aldrig at mødes, uden at dine forældre ved det.

Tag dine forældre med til det første møde.

Stop med at chatte, hvis du ikke føler dig tryg.

Personer udefra
Også Red Barnet har Søren Langkjær henvendt sig til for at få hjælp til projektet.

? Det vil være udmærket. Det, at der kommer en person udefra, tror jeg også frisker lidt op. Vi har ikke her i Red Barnet kapacitet til det, så vi er glade for, hvis nogen vil påtage sig opgaven. Men vi vil meget gerne være sparringspartner, for vi har en masse viden på det her område, siger programkoordinator og psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet.

Søren Langkjær arbejder nu videre med projektet og er fortrøstningsfuld med hensyn til at finde frivillige.

? Der må være andre i den her branche end mig, der har børn, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere