Nu kommer HDTV
Prøv at forestille dig at se på et tv med et rigtig stort og bredt billede. Fuldstændigt knivskarpt, så det nærmest er som at kigge ud af vinduet. Og sågar med surroundsound.
Det er ikke let at forestille sig i et land, hvor udviklingen inden for tv i det store hele er stået stille, siden der kom farver på skærmen i slutningen af 1960’erne.
Men nu står vi langt om længe på tærsklen til det største teknologiske skift inden for tv i flere årtier. Her taler vi om HDTV, der giver tv billeder af en imponerende kvalitet med tilhørende surroundsound.
Forkortelsen HDTV står for high definition television – fjernsyn i høj opløsning. Takket være en højere opløsning, hvilket vil sige flere billedlinjer på skærmen, giver HDTV en meget større skarphed og detaljerigdom.
Den første HDTV kanal, der kunne modtages i Danmark, dukkede op på en satellit i begyndelsen af 2004. Det er dog først nu, hvor Canal Digital har lanceret HDTV kanalen C MORE HD, at det for alvor begynder at ligne noget.
Det bliver noget af en oplevelse at se VM i fodbold i HDTV format, også selv om det danske landshold ikke er med på grønsværen.
USA er foran
Trods det begrænsede udbud af HDTV kanaler kan interessen for HDTV sagtens mærkes hos tv forhandlerne.
Plasmaskærme, LCD fjernsyn og projektorer bliver hele tiden billigere, og de sælges stadig oftere med det salgsargument, at de er “HD Ready” – parate til HDTV.
USA og Japan er mange år foran Europa, når det gælder HDTV. Den første offentlige amerikanske udsendelse fandt sted i oktober 1998 og viste opsendelsen af rumfærgen Discovery med veteran astronauten John Glenn, som i en alder af 77 blev sendt op i rummet for anden gang.
I dag sender alle store tv stationer, for eksempel CBS, NBC, ABC og Fox samt kabelbaserede stationer som HBO og Showtime, programmer i HDTV format.
Populære serier som Sopranos, Skadestuen eller Lost bliver sendt som HDTV, og det gælder også langt de fleste sportsbegivenheder.
Selv de amerikanske nyhedsudsendelser vil snart blive sendt i HDTV formatet. Og de amerikanske tv seere kan godt lide det knivskarpe HDTV.
I slutningen af sidste år havde 12 procent af de amerikanske husholdninger HDTV udstyr, og det tal forventes at stige til 70 procent i løbet af de næste fem år, mener analysefirmaet Jupiter Research.
Nu kommer det
Situationen er faktisk den, at vi allerede på nuværende tidspunkt også kunne have haft HDTV i Europa. Allerede i 1986 fremlagde den daværende EF-kommission en standard for analogt HDTV kaldet HD MAC.
Standarden blev et flop, selvom kommissionen udarbejdede et direktiv, som krævede, at alle satellitter med høj sendestyrke var tvunget til at benytte teknologien.
Tv stationerne ignorerede direktivet fuldstændigt og begyndte i stedet at sende via Astra-satellitterne. I en vis forstand opgav de HD MAC teknologien og kunne samtidig reducere omkostningerne til udsendelserne.
HD MAC var heller ikke tilpasset det jordbaserede tv, men kunne i princippet kun anvendes via satellit og kabel.
I forbindelse med de olympiske lege i Barcelona i 1992 blev en del af konkurrencerne transmitteret i HDTV, men interessen var mildest talt lunken, og året efter blev teknologien lagt på is. Tv industrien i Europa begyndte i stedet at arbejde frem imod den digitale sendestandard DVB.
På trods af udviklingen i USA og Japan har HDTV længe været en død sild i Europa, men den 1. januar 2004 blev den skindøde teknologi pludselig vakt til live igen. Den belgiske medievirksomhed Euro1080 begyndte at sende Europas første HDTV kanal, HD1.
Efter lidt betænkningstid er Canal Digital kommet med på vognen, og C More HD kan nu modtages af alle, der har parabol og kan få fingrene i en af de særlige HDTV satellitmodtagere, der så småt er begyndt at komme på markedet – og som vil betale for fornøjelsen, selvfølgelig.
DR har planer
Andre aktører holder kortene tæt til kroppen; de fleste har planer, men kun få vil komme med helt præcise detaljer om dem. Danmarks Radio tester teknologien sammen med andre statslige tv stationer i Europa.
Man venter først og fremmest på, at der på fælleseuropæisk plan træffes en beslutning om, hvilket sendeformat, der skal anvendes. Valget står imellem 1080i og 720p, hvor DR anbefaler 720p, som det sandsynligvis ender med i Europa.
For seerne spiller det ikke den helt store rolle – HD Ready tv-apparater vil kunne klare begge alternativer – men for dem, som indspiller og sender tv er det selvfølgelig vigtigt.
Det kommer til at vare længe endnu, før DR eller TV2 udsender HDTV. Godt nok er den nye tv-by i Ørestaden forberedt på teknologien, men vi skal nok ikke regne med at se HDTV fra en dansk tv station i de næste fem år.
Det nye jordbaserede digitale sendenet, der indvies 1. april 2006, har da heller ikke den nødvendige kapacitet, i hvert fald ikke til at begynde med.
Kabel og internet
Det er således satellit tv eller kabel tv, man skal satse på, hvis man vil være med på noderne.
For eksempel begiver satellitselskabet NSAB sig for alvor ind i kampen om HDTV seerne i de kommende år.
En ny satellit ved navn Sirius 4 er bestilt til 2007, og tanken er, at den skal kunne sende op imod 40 HDTV kanaler.
TDC Kabel TV, der har over en million danske husstande som kunder, er i fuld gang med at teste teknologien, og vi kan forvente et par HDTV kanaler i kablet inden sommerferien 2006.
TDC har allerede reserveret båndbredden og anskaffet de nødvendige settop bokse.
Udover satellit og kabel ligger der et tredje alternativ i kortene: HDTV via bredbånd. Det kræver en hurtig forbindelse på mindst otte megabit i sekundet.
HD er mere end bare tv
Det er ikke bare tv, som står over for et teknologisk skift. Det gælder i allerhøjeste grad også de fysiske distributionsmåder, det vil sige hvilket medie vi lejer og køber vores HD film på, og hvordan vi indspiller HDTV programmer, så kvaliteten bevares.
Video og tv i høj opløsning kræver en langt højere lagringskapacitet end den, som dvd'er byder på. En ny optisk lagringsteknologi er lige rundt om hjørnet, men problemet er, at branchen ikke har kunnet nå til enighed om en standard.
Det lægger op til en åben krig, som vil svare til den, der blev ført mellem VHS og Betamax i 1980'erne. Denne gang hedder kombattanterne blot Blu-ray og HD DVD.
Som det ser ud i dag, vil ingen opgive kampen, så begge teknologier vil formentlig blive sat i fuld produktion. I praksis betyder det, at man vil skulle vælge imellem teknologierne ud fra hvilket filmselskabs film, man bedst kan lide – eller også bliver man nødt til at købe to afspillere.
Man kan selvfølgelig også vælge at droppe de optiske medier helt og leje filmene via bredbåndsforbindelsen. Det kan faktisk lade sig gøre allerede i dag, hvis man er den lykkelige ejer af en hurtig internetforbindelse med en downstream hastighed på minimum seks megabit i sekundet.
På www.sputnik.dk kan man nemlig leje filmen Pusher II i HDTV formatet 720p.
Leje af film via internettet kombineret med en harddisk video, der understøtter tv udsendelser i HDTV, kan være en oplagt mulighed i den nærmeste fremtid.
Så er det bare at læne sig tilbage i sofaen og lade sig imponere og underholde.
Det betyder begreberne
DVI
Digital Video Interface, digital teknik til overførsel af video.
HDTV
High Definition Television, højopløseligt tv. Udsendes altid med digital lyd og i bredformat. Fås i fire varianter, hvoraf de to mest almindelige er 720p (opløsning på 1.280 x 720 pixels, progressivt) og 1080i (opløsning på 1.920 x 1.080 pixel, interlaced).
HDMI
High Definition Multimedia Interface, ny standard til digital overførsel af billede og lyd, for eksempel HDTV og surroundsound i samme tynde kabel. Har en kapacitet på hele fem gigabit i sekundet.
HDCP
High Bandwith Digital Content Protection, en teknologi til sikring af kopibeskyttet materiale. Materialet krypteres og kan kun låses op ved hjælp af autoriserede softwarenøgler, som tilvejebringes af organisationen Digital Content Protection LLC. Skal forefindes i HDTV udstyret.
Interlaced scanning
Teknologi til optegning af billeder på en skærm. Hvert enkelt billede optegnes ad to omgange. Den første gang tegnes de lige linjer og i anden omgang de ulige. Resultatet bliver et noget flimrende billede.
MPEG 2
Den i dag mest anvendte teknologi til videokompression. Et HDTV signal kodet med MPEG 2 kræver en båndbredde på cirka 19 megabit i sekundet.
MPEG 4
Forbedret kompressionsteknologi, der er oplagt til HDTV. Et HDTV signal i MPEG 4 format kræver en båndbredde på 6 7 megabit i sekundet.
PAL
Phase Alternating Lines, den standard til analogt tv, vi anvender i Europa. Den består af 625 linjer per billede, hvor 576 er synlige og resten for eksempel anvendes til tekst tv. PAL viser 25 billeder per sekund, interlaced.
Progressiv scanning
Billedet optegnes en linje ad gangen. Teknologien giver et roligere billede end interlaced scanning og anvendes til computerskærme og i HDTV standarderne 720p og 1080p.
Til VM i HDTV
Alle eksperterne er enige: Næste sommers VM i fodbold i Tyskland kommer til at betyde et internationalt gennembrud for HDTV. FIFA og tv-selskabet HBS har besluttet at optage samtlige kampe i HDTV.
Hver kamp følges af 20 HD videokameraer. Teknologien blev testet under for-VM i sommer.
Trods satsningen på HDTV og bredformat vil det selvfølgelig også være muligt at se kampene på et gammeldags fjernsyn.
Enten vil man kunne se hele billedet med sorte bjælker over og under billedet, eller også tvinges man til at se kampene med afskårne kanter.
De seere, som ser kampen på sidstnævnte måde, vil angiveligt ikke komme til at gå glip af noget vigtigt: Udsendelserne skal være 4:3 sikrede, hvilket betyder, at tv producenterne skal indfange det vigtigste i midten af billedet.
Det vides endnu ikke, om det bliver muligt at se VM som HDTV i Danmark.
Er du klar til HDTV
At du har købt en stor fed plasmaskærm, er desværre ikke ensbetydende med, at du kan være helt sikker på, at den kan vise HDTV, sådan som HDTV nu en gang skal se ud.
Tv i høj opløsning kræver skærme med tilsvarende høj opløsning, og mange af de billige plasmaskærme, som kan købes i dag, er ikke i nærheden af den opløsning, der kræves.
Det er ikke usædvanligt med skærme, som kun har 480 vandrette linjer, hvilket ikke en gang er nok til at vise almindeligt PAL tv i fuld opløsning.
Et fjernsyn mærket med “HD Ready” skal som minimum have 720 vandrette linjer i et bredformatbillede, og det skal være i stand til at vise HDTV-formaterne 720p og 1080i i både 50 og 60 Hz.
Der skal være en analog komponentvideoindgang såvel som en digital DVI eller HDMI indgang. Endelig skal den digitale indgang være kompatibel med kopibeskyttelsesstandarden HDCP.
Køber man et tv mærket HD Ready er man godt på vej, men der er et smuthul i retningslinjerne. Standarden kræver en opløsning på “mindst 720 vandrette linjer i et bredformatbillede”, men der er ikke noget krav om, at antallet af vandrette og lodrette linjer svarer til det 16:9 format, som HDTV udsendes i.
Mange af de nye plasmaskærme har opløsningen 1024 x 768, hvilket normalt giver et 4:3 format, altså samme format, som almindeligt tv vises med.
Skærmarealet på disse fjernsyn har dog formatet 16:9, idet de enkelte pixels er rektangulære – de trækkes ud for at dække hele billedområdet. Alligevel kan disse skærme blive mærket med HD Ready, eftersom de overholder grundkravet om mindst 720 vandrette linjer.
Hvis du vil have den højeste detaljerigdom, skal du altså gå efter skærme med opløsningen 1.280 x 720, 1.366 x 768 eller 1.920 x 1.080, som alle giver billedformatet 16:9 med kvadratiske pixels.
Når man først har tv-apparatet, skal man have et HDTV signal, og her er der i dag to muligheder: Via den belgiske virksomhed Euro1080 eller via Canal Digital. Euro1080 sender kanalen HD1, www.hd 1.tv, som først og fremmest skal betragtes som en markedsføringskanal for HDTV teknologien.
Klassisk musik, modeopvisninger med bikinimodeller og små sportsgrene som strandrugby, indendørsfodbold og fodboldvolleyball er ikke noget, vi ligefrem sidder klistret til skærmen for at se. For nylig kom kanalen HD2 til, og den sender begivenheder efter pay per view princippet.
Euro1080 kanalerne sendes via satellit, og for at kunne modtage udsendelserne har man ud over et HD Ready tv brug for en parabol, som peger rigtig op mod en af satellitterne Astra 1D (23,5º øst) eller Sirius 2 (5º øst), en bestemt satellitmodtager og et programkort til abonnementet.
Modtageren hedder Quali Tv QS1080IR, og den koster 6.498 kroner inklusive abonnement frem til 2010 hos Parabol Shoppen, www.parabolshoppen.dk.
Canal Plus sender HDTV på specialkanalen C More Hd. I starten vil der blive vist tre film per aften og på længere sigt også større sportsbegivenheder og livekoncerter.
C More HD bestilles separat i forhold til det øvrige Canal Digital program og kræver parabol, en særlig modtager samt programkort. Kanalen koster 39 kroner om måneden oven i et meget dyrere abonnement på CANAL+ eller Family med CANAL+.
