Fagre nye radioverden
Er du til hård rock? Blød pop? Happy jazz? Eller måske foretrækker du højpandet litteratur og politisk debat? Uanset hvilke lyster og præferencer du har så vil du næsten med garanti kunne finde noget, du kan lide at lytte til, på en DAB radio.
Med en DAB radio er du ikke længere tvunget til at lytte til DR’s fire FM kanaler eller nogle få lokalradioer af svingende kvalitet. Radionettet er nemlig blevet digitalt, og det har givet plads til en ordentlig bunke radiokanaler.
Udover de mange flere radiokanaler giver DAB også mulighed for langt bedre kvalitet. Slut med den klassiske skratten og støj. DAB radio giver dig radio i cd kvalitet uden knasen.
Kvaliteten svinger
DAB står for Digital Audio Broadcast, og det er den standard for digital radio, som man har besluttet sig for i Danmark. DAB anvendes også i en række andre lande, primært i Europa. DAB signalet sendes ud fra en række sendere over et jordbaseret sendenet, ligesom vi kender det fra FM og AM signalet.
I dag sender DR en række DAB kanaler, og der er også to kommercielle stationer, nemlig Radio 100FM og Sky Radio. Man kan få en oversigt over stationerne på www.dr.dk/DAB.
Man kan sammenligne udviklingen fra de traditionelle FM radioer til de moderne DAB radioer med skiftet fra grammofon pladen til cd afspilleren.
Her blev lyden nemlig også digital. Men som de fleste vil vide, så betød skiftet fra LP til cd ikke automatisk bedre lyd. Cd’er er ikke automatisk bedre end LP plader, hvis de vel at mærke bliver afspillet på en god grammofon, og det samme gælder med DAB radioer.
Huller og udfald
Har man ikke et ordentligt signal, så kan man risikere udfald og huller i lyden. Det lyder næsten som om der er bobler i signalet. Oftest hjælper det at rette lidt på antennen eller flytte radioen nærmere vinduet, så signalet kommer bedre igennem.
Men kvaliteten afhænger også af radiostationen. Afsenderen kan bestemme, hvor høj kvaliteten af signalet skal være.
Til taleradio, som vi kender det fra Radioavisen og DR P1, er der ingen grund til at benytte den samme høje kvalitet som til eksempelvis klassisk musik.
Derfor vil man også kunne opleve, at lydoplevelsen svinger fra kanal til kanal. DR’s Nyheder sendes eksempelvis i mono, og den optager dermed ikke så meget plads på frekvensen som eksempelvis DR Jazz.
Ikke dækning overalt
Selvom Danmarks Radio påstår, at DAB dækningen er ganske høj og at ni ud af ti danskere teoretisk kan modtage DAB signaler, så er det ikke sikkert, at man kan få et ordentligt signal igennem derhjemme i stuen eller køkkenet.
I forhold til FM radio er der nemlig ikke opstillet lige så mange sendere landet over, og der vil gå nogle år endnu, før vi alle kan få et ordentligt signal.
Inden man går ud og investerer i en DAB radio, så står man sig godt i at studere DR’s dækningskort på www.dr.dk/DAB og eventuelt låne en DAB radio af en nabo. Man kan selvfølgelig også indgå en aftale med forhandleren om, at radioen kan sendes retur, hvis signalet ikke er godt nok.
Samme frekvens
Skiftet til digital teknologi betyder, at den samme kanal kan udsendes på samme frekvens i hele landet. Det er naturligvis især en fordel, hvis man har en DAB radio i bilen.
Her bliver man fri for at skifte kanal, når man kører gennem landet. Det betyder også, at det er slut med at huske på, hvilken frekvens ens yndlingskanal nu ligger på.
Alle de danske kanaler – både fra DR, Sky Radio og Radio 100FM – ligger på samme frekvens i samme såkaldte DAB blok eller multiplex.
Da der er plads til mange digitale kanaler på samme frekvens, bliver hele frekvensbåndet udnyttet meget bedre end man hidtil har gjort på FM båndet.
I Danmark benytter man DAB bånd III, der ligger på VHF frekvensen 227,36 megahertz, svarende til kanal 12C. På denne frekvens kan der udsendes radiosignaler med en datatæthed på op til 1.152 kilobit pr. sekund. Det er disse kilobits, der skal fordeles mellem et antal kanaler, og normalt regner man med, at der kan være op til 12 kanaler pr. frekvens.
At der er plads til så mange kanaler på én frekvens skyldes, at man komprimerer lyden, ganske som man kender det fra pc’en, hvor musik er komprimeret i f.eks. MP3 format. På DAB nettet benytter man MP2, MPEG Audio Layer 2 komprimering, og alt efter indholdet komprimeres lyden mere eller mindre.
Musik har brug for mere båndbredde end tale har, og derfor vil musikprogrammer typisk få tildelt 160 eller 192 Kbit/s, hvorimod tale som Radioavisen snildt kan nøjes med 64 eller 80 Kbit/s og heller ikke behøver et stereosignal.
Denne tildeling af båndbredde ligger ikke fast, men kan ændres løbende.
Reklamer på vej
Men det er ikke kun musik og snak, der fylder op i de digitale radiosignaler. Sammen med musikken sendes nemlig en datastrøm på 32 Kbit/s.
Disse data er i dag oftest navnet på kunstneren og det aktuelle stykke musik samt måske det næste nummer, der er på vej.
Disse informationer vises i det display, som alle DAB radioer er udstyret med. I dag har DAB radioerne kun små, simple displays på et par linjers tekst, men teknologien indeholder avancerede muligheder for at sende data ud.
I fremtiden kan vi forvente at se radioer med op til 3" farvedisplay med VGA opløsning, der kan fortælle os alt om det musik, vi hører – og hvem ved, måske også vise reklamer.
Tvivlsom fremtid
Der er mange, der har kritiseret DAB standarden for at være gammel og uddateret allerede inden den kommer ordentligt i gang.
Flere hævder, at internet radio allerede nu er langt mere interessant, da der her er plads til et uendeligt antal radiostationer.
I takt med, at stadig flere hjem får bredbånd og æteren bliver fyldt med trådløse netværk med høje hastigheder, er der ingen tvivl om, at det kan være svært at se, hvorfor man skulle satse på DAB.
Men DAB radioer vil også udvikle sig, og historien viser jo, at radiolytning – på trods af udfordring fra både tv og senest internet – har bidt sig godt fast. Så mon ikke, at der også bliver sendt og lyttet til radio mange år ud i fremtiden.
ALBA TRDAB2821
ALBAs bud på en DAB radio er en lille simpel sag. Chassiset er brunt og gråt plast, og på trods af den lille størrelse, så virker den lidt billig i design og udførelse. Al kontrol foregår ved hjælp af de små knapper, som er placeret på oversiden af radioen sammen med et lille display på et par linjer.
Ganske som de øvrige test deltagere kan ALBA også afspille både DAB og FM, og den kan også fungere som vækkeur. Den kan køre på batterier og man kan tilslutte et sæt hovedtelefoner. Men det er så også det. Ingen mulighed for tilslutning til eksempelvis stereoanlægget eller andre mere avancerede muligheder.
ALBA radioen kan kun modtage DAB Band III, og ikke L båndet, hvilket betyder, at man ikke vil kunne høre fremtidige regionale radioer, der udsendes på L båndet.
I forbindelse med testen var ALBA TRDAB2821 den af radioerne, der havde størst problemer med at fange et godt signal. Vi testede radioerne fire forskellige steder, og ALBA havde i tre ud af de fire områder det dårligste signal.
Skal radioen blot stå fast ét bestemt sted, så har det naturligvis ikke den store betydning, men hvis man tager radioen med ud i haven eller andre steder, så kan det naturligvis spille ind, at signalmodtagelsen er svag.
At radioen er så lille, som den er, spiller naturligvis også ind på lyden. Til taleradio er der ingen problemer, men er man til klassiske koncerter, så vil man nok blive skuffet over det noget magre lydbillede, som ALBA TRDAB2821 præsterer.
Bush TR2003DABCC
TR2003DABCC har intet med den amerikanske præsident at gøre, selvom navnet kunne antyde det. Designet får til gengæld tankerne til at flyde hen til de gode gamle dage, hvor familien tog transistoren med i kolonihaven eller en tur på stranden.
Der er dømt retrodesign med beige og brune farver og klassiske runde former. Nogle hader det, men ikke desto mindre er det højeste mode. Og Bush modellen er fuldendt på det punkt.
Det lille display er placeret midt mellem de 12 funktionsknapper. Displayet har høj opløsning, og det viser mange informationer, mens musikken spiller. Lidt ulogisk er den eneste knap, der ikke findes på toppen af radioen, tænd/sluk, der er placeret på siden sammen med udgang til høretelefoner og line out.
Disse udgange har en god placering, i modsætning til andre modeller, hvor man skal om på bagsiden for at slutte et par høretelefoner til.
Til gengæld er volumen ikke særligt let at styre. Det gøres ved hjælp af to knapper, som er placeret henholdsvis over og under displayet. De er kun hævet cirka en millimeter over overfladen, og det gør det svært at vurdere, om man har trykket dem ned eller ej.
Radioen er den hurtigste i testen til at autoscanne – en fuldstændig scanning tager kun cirka 15 sekunder, og det foretages let med tryk på en enkelt knap.
Menuen er simpel uden at have særligt mange indstillingsmuligheder.
De indbyggede højttalere giver en behagelig lyd, der dog ikke kan siges at være prangende. Man skal ikke forvente, at radioen kan spille op til fest – dertil er højttalerne for underdimensionerede. Man kan ikke tilslutte eksterne højttalere direkte, men den kan tilsluttes stereoanlægget med line out.
Bush TR2003DABCC kan køre på batterier, men man skal nok have pakket rigeligt med ekstrabatterier, hvis man påtænker at lytte mere end 6 8 timer.
Bush modellen har mulighed for at indstille DRC (se boks), men kan ikke modtage L bånd med regionale radiostationer.
Henry Kloss Model DAB
Navnet Henry Kloss er for mange forbundet med radioer af høj kvalitet. Model DAB oser da også langt væk af solidt håndværk og smukke detaljer. Testens mindste radio er samtidig den mest avancerede, men desværre også den suverænt dyreste.
På bagsiden af radioen møder man et væld af indgange lige fra Aux in, der giver mulighed for at tilslutte cd eller MP3 afspiller, til Mix in, der gør det muligt eksempelvis at tilslutte en computer til radioen.
Når computeren afspiller en lyd, vil radioen automatisk skrue ned for DAB musikken og man hører kort lyden fra computeren. En ganske fiks funktion, som mange nok vil sætte pris på.
Der er kun én højttaler i Model DAB, men man kan købe både en særlig subwoofer og en højre højttaler i samme design serie. Af en eller anden grund påstår Henry Kloss, at man kun kan tilslutte den originale Henry Kloss højttaler til R SPR udgangen, da andre højttalere vil ødelægge apparatet.
Selv om radioen spiller ganske glimrende med den ene højttalere, falder man ikke just bagover af benovelse over lydkvaliteten, og den ekstra højttaler er nok en god investering.
Til gengæld må man imponeres over designet af radioen. Chassiset er af mørkt valnøddetræ og fronten er holdt i en råhvid tone. På fronten er placeret 13 små brune knapper, et stort hjul og to mindre drejeknap, samt naturligvis et lille display.
Det store hjul bruges til at indstille FM og AM kanaler, og volumen indstilles på en drejeknap. Radioen kan også bruges som clockradio med både sleep og snooze funktion.
Der er ingen tvivl om, at Henry Kloss Model er den bedste DAB radio i testen med de mest avancerede muligheder, men prisen er pebret.
Perstel DR601
Hvor flere af de andre test deltagere lægger sig i forlængelse af tidens retro stil rent designmæssigt, så går Perstel en anden vej. Et stålgråt ydre med et moderne gitter foran højttalerne.
Midt på fronten er placeret en stor drejeskive med hjul, som bruges til at regulere volumen.
Størrelsesmæssigt er radioen lav, aflang og oval. På toppen er placeret en række knapper og et display. Knapperne er dejligt store og lette at betjene og har en god respons, når man trykker på dem.
Som en lidt besynderlig detalje er der på toppen af radioen en stor lampe, der lyser blåt, når radioen er tændt. Det er naturligvis rart at kunne se, om apparatet er tændt på afstand, men denne lampe skæmmer desværre blot et ellers pænt design.
På funktionssiden er der både FM og DAB med mulighed for både at høre DAB III og det fremtidige L bånd. Displayet er tilpas stort, og menuen er ligesom testens øvrige deltageres ganske simpel og let at forstå.
På bagsiden er der udgang til høretelefoner og to sæt phono stik, så den kan tilsluttes stereoanlæggets forstærker.
Lyden fra de indbyggede højttalere er på højde med flere af de øvrige deltagere, men det betyder desværre også, at den ikke er noget særligt.
Trinloc World DAB Radio Inspiration
Da de første DAB radioer kom på markedet, så de ud som Trinloc Inspiration: Et lyst træ kabinet med højttalere i fronten og et stort display mellem højttalerne.
Trinloc Inspiration er testens største og tungeste radio, og den har også højttalerne med den højeste effekt. Det betyder også, at den klart kan spille højest, men ikke at den har den bedste lyd. Tværtimod er lyden flad og farveløs.
På betjeningssiden er det mest interessante ved Trinloc Inspiration, at den leveres med en lille simpel fjernbetjening.
Det giver mulighed for at styre volumen op og ned eller helt mute den. Man kan også vælge mellem de fem forskellige forudindstillede kanaler.
En væsentlig anke mod fjernbetjeningen er dog, at man ikke kan vælge en ny kanal ud over de forudindstillede. Her skal man i stedet bruge det store hjul, der er placeret på selve radioen, og som er noget besværligt at håndtere.
Man skal nemlig trykke ret hårdt på midten af hjulet for at vælge kanalen, og her sker det let, at man i stedet kommer til både at trykke og dreje på hjulet.
Det virker også ulogisk, at man har valgt at bruge et hjul til kanaltuning, men to knapper til at styre volumen op og ned.
Displayet på radioen er af den gammeldags type, der ligner en lommeregner fra 1980’erne, og på trods af, at det er testens største, så er det også det, der viser færrest informationer.
Kun et par linjers tekst er der plads til, og displayet kan ikke gengive de danske tegn æ, ø og å. De bliver til underlige kasser, når der eksempelvis burde stå “DR Genhør”.
På den positive side tæller, at Trinlocs Inspiration kan modtage kanaler på L båndet, der i fremtiden vil blive brugt til regionale DAB stationer.
Læs mere om DAB
Nordic Radio Digital Initiative
www.nordini.dk
DR’s DAB site
www.dr.dk/dab
World DAB Forum
www.worlddab.org
