Meget video for pengene
Hvis man ikke for længst har kasseret den gamle VHS-videomaskine til fordel for en ny, digital videooptager, så er det på høje tid. Ikke alene giver den digitale løsning langt bedre billedkvalitet, man får også nogle helt nye muligheder, når man ser tv.
Dertil kommer, at priserne på videooptagere rasler ned, samtidig med at de bliver udstyret med stadig flere funktioner. For et godt stykke under 5.000 kroner kan man få sig en ganske glimrende videomaskine, der både kan optage på harddisk og dvd.
Selvom det er lokkende med de nyeste optagere med enorme harddiske, har vi i denne test fokuseret på introduktionsmodellerne fra de respektive producenter. Vi modtog otte modeller til vejledende priser fra 2.999 kroner til 4.500 kroner. Det er værd at bemærke, at harddisk-optagerne ofte kan findes en del billigere, hvis man kigger sig lidt for. Man kan for eksempel prøve at søge i vores prisdatabase på www.pcworld.dk/pristjek og se hvad markedet ellers har at byde på..
Trods den beskedne pris har testens harddisk-optagere masser af funktioner. Flere af dem kan afspille DivX-film, og man kan optage filmene på flere forskellige slags dvd-medier.
Størstedelen af optagerne har component-udgang og mulighed for progressiv scan, hvilket giver den bedst mulige billedkvalitet for et analogt signal. Til gengæld finder man ikke digitale videoudgange på harddisk-optagere i denne prisklasse.
Når man optager til harddisk frem for dvd, slipper man for at håndtere de følsomme skiver, og kan roligt programmere en hel masse optagelser, når man rejser på sommerferie.
En anden fordel er tidsforskydningsfunktionen - det vil sige mulighed for pause i live-sendinger, hvis man for eksempel skal på toilettet. Denne funktion kræver en harddisk eller muligheden for at optage på DVD-RAM. En del af de afspillere med harddisk giver desuden mulighed for at redigere film fra et digitalt videokamera - en meget anvendelig funktion, hvis man ikke lige ønsker at bruge computeren.
En lille blæser og harddiskens snurren betyder, at harddisk-optagerne ikke er helt støjfri, men de færreste vil følge sig generet af den stille summen.
JVC DR-MH20
Bag det elegante sølvgrå ydre gemmer DR-MH20 (der også kaldes DR-MH20S) på en 80 gigabyte harddisk, som kan rumme op til 147 timers optagelse. Vælger man at anvende dvd'er til optagelse, kan man vælge mellem DVD-R/RW og DVD-RAM.
Da maskinen ikke kan modtage et RGB-signal via SCART, må man finde andre veje, hvis man tilslutte en satellitmodtager eller Selector-boks. Enten må man anvende S-Video, eller også er man henvist til den endnu dårligere billedkvalitet fra composite. Det er maskinens akilleshæl, og vi synes, producenten skal få løst dette problem hurtigst muligt.
Til gengæld er det positivt med en DV-indgang, så man let og enkelt kan tilslutte sit digitale videokamera og kopiere sine ferievideoer.
Udover de sædvanlige optagelsesindstillinger kan man justere komprimeringsgraden manuelt, så billedkvaliteten bliver præcist, som man ønsker den. Alt efter kvalitet kan harddisken rumme fra 18 til 147 timers optagelser.
Man kan regne med, at harddisken kan rumme 50-60 timers tv-udsendelser i glimrende kvalitet. Vælger man at gemme optagelserne i allerbedste kvalitet, er resultatet rigtig godt. Selve afspilningskvaliteten er mere end godkendt, når vi anvender signalet til progressivt billede på projektoren.
JVC-afspilleren har også mange andre nyttige funktioner at byde på. Blandt andet kan man indstille optageren, så den kontinuerligt gemmer de sidste tre timers udsendelser på harddisken. Så kan man altid spole tilbage, hvis man vil se noget igen.
Når det gælder programmering af optagelser, giver understøttelse af ShowView Deluxe et ekstra plus i bogen. Med denne teknologi og medfølgende infrarøde sender, kan man få harddisk-optageren til at skifte kanal på satellitmodtageren. Det er smart, hvis man vil optage fra forskellige kanaler, når man er bortrejst.
DV-indgangen er en fordel, hvis man vil optage digitalt og undgå at redigere på computeren.
Et minus er derimod, at der ikke kan kopieres fotos og musik til harddisken, og at det tager ret lang tid at lære at betjene maskinen.
Kan man undvære en RGB-indgang er JVC's introduktionsmodel et udmærket køb. Mange fornuftige funktioner og en attraktiv pris betyder, at vi synes godt om maskinen, selvom det tager lidt tid at sætte sig ind i funktionerne.
LG RH7500
Den nye budgetmodel fra LG er en smart og nydelig sag, som ikke giver indtryk af at være en billig introduktionsmodel. På bagsiden finder vi en component-udgang, dobbelt SCART, både optisk og coaxial lydudgang samt ind- og udgang til composite video. På fronten er der indgange til composite og S-Video, men vi kan ikke finde nogen DV-indgang.
Menuen er på dansk, men en guide til de grundlæggende indstillinger havde været på sin plads. RH7500 understøtter RGB-signal gennem SCART-tilslutning men derimod ikke S-video. Den eneste S-video-indgang sidder altså på fronten, hvilket er lidt upraktisk.
Når man optager til harddisk eller dvd, er der fire faste indstillinger at vælge mellem. De giver valget mellem en, to, fire eller seks timers optagelse på en dvd. Det er ikke muligt at tilpasse komprimeringsgraden manuelt, hvilket er en ulempe, hvis man vil optage en helaftensfilm på en almindelige enkeltlags-dvd. Ligesom det er tilfældet for flere af modellerne fra konkurrenterne, kan man også anvende dobbeltlagsmedier af typen DVD+R DL i maskinen fra LG.
Optagekvaliteten er god, men billederne bliver ikke lige så skarpe og naturtro som fra de bedste modeller fra konkurrenterne. Som de tidligere modeller fra LG er muligheden for firetimers-indstillingen forholdsvis god, hvilket gør, at vi kan acceptere den manglende tretimers-indstilling. EQ-mode, der giver seks timers optagelse på en dvd eller 114 timer på harddisken, vil vi på ingen måde anbefale til andet end kedelige nyhedsudsendelser.
Det er meget enkelt at redigere og kopiere indspilninger fra harddisk til dvd. Desuden værdsætter vi timeshift-funktionen, som giver mulighed for at pause live-transmissioner og se udsendelsen forskudt.
Funktionen til at kategorisere optagelserne fik vi ikke til at fungere, men i øvrigt lærte vi hurtigt at betjene maskinen. Den er brugervenlig, den understøtter DivX og man kan kopiere fotos til harddisken.
Prioriterer man billedkvaliteten ved optagelse og afspilning højst, eller ønsker man et væld af smarte funktioner, er LG RH7500 ikke den rette investering.
Panasonic DMR-EH50
DMR-EH50 er en smart maskine, der byder på en del interessante nyheder i forhold til de tidligere generationer af harddisk-optagere.
Vil man ikke optage på harddisken, kan der vælges mellem DVD-R/RW, DVD+R og DVD-RAM. SCART-indgangen på maskinens bagside understøtter både RGB- og S-video, og har man et fjernsyn, der understøtter progressive billeder, kan man få optimal billedkvalitet ved at anvende component-udgangen.
Selv med fire timers tv-udsendelser på en almindelig dvd bliver optagelserne både gode og skarpe. Den hårde komprimering er først tydelig i optagelser med mange og hurtige bevægelser.
Vælger man at optage en eller to timer på en dvd, bliver kvaliteten fremragende, og det er stort set umuligt at se nogen kvalitetsforringelse på et almindeligt fjernsyn. FR-optagelse (Flexible Recording) kan bruges, hvis optagelsens kvalitet skal tilpasses mængden af ledig plads på dvd'en.
Panasonic DMR-EH50 starter imponerende hurtigt. Fra man tænder maskinen, til den optager det ønskede program på harddisken, går der mindre end ét sekund. Det er ganske imponerende.
I øvrigt er maskinen nem at anvende, selv om vi gerne havde set danske skærmmenuer. Ved hjælp af SD-kortlæser på fronten kan man se sine fotos direkte på fjernsynet - hvis digitalkameraet altså benytte samme type hukommelseskort. En anden fordel er, at man kan afspille musik fra DVD-Audio - dog kun med to kanaler.
Trods Panasonics mange nye funktioner savner vi stadig nogle detaljer. Man kan for eksempel hverken kategorisere sine optagelser eller kopiere musik og fotos til harddisken. Alt i alt er DMR-EH50 dog en kompetent maskine uden de store mangler, og man skal ikke flygte skrigene væk på grund af den forholdsvis høje vejledende pris. Harddisk-optageren kan sagtens findes billigere.
Philips DVDR3300H/02
Denne slanke enhed har en 80 gigabyte harddisk, og man kan vælge mellem syv optagekvaliteter. Højeste kvalitet svarer til, at en times optagelse fylder en dvd eller cirka fem gigabyte på harddisken.
Det er værd at bemærke, at midterste kvalitetstrin gengiver et gennemsnitligt kabelsignal udmærket, og en dvd rummer tre timer i denne kvalitet.
Enheden brænder både DVD+R/RW og DVD-R/RW. Det er udmærket for prisklassen. Man kan dog ikke optage direkte til dvd, ligesom man ikke kan nedgradere allerede optaget materiale fra harddisken for at få plads til mere på en dvd. Primære videoforbindelser er to RGB-udstyrede SCART-stik, og dertil kommer to digitale lydudgange.
Billedkvaliteten ved afspilningen af dvd-film er nydelig, men grundet manglende progressiv scan og dertil hørende component-udgang er vi ikke helt oppe at ringe. Maskinen afspiller MP3-filer og viser JPG-billeder fra cd. Man kan overspille hjemmevideo fra DV-kamera via et i.LINK-stik på fronten.
De vigtigste funktioner - timeshift og planlagt optagelse - er meget intuitive at bruge. Maskinen indspiller automatisk til en seks-timers buffer på den aktuelle kanal i det valgte kvalitetstrin, og man kan let pause, spole eller gemme dele permanent.
Desværre er redigeringsmulighederne hverken letfattelige eller omfattende. Man kan således ikke slette passager, kun skjule dem under afspilning fra harddisk eller dvd. Det er ærgerligt at måtte vælge en ringere optagekvalitet, fordi der også skal være plads til uønskede reklameblokke på en dvd.
Desuden er det langsommeligt at navngive optagelser, og den generelle menustruktur er rodet. Man hjælpes absolut ikke på vej af utilstrækkelig fordanskning, der i visse tilfælde ikke stemmer overens med manualen.
Samlet må man sige, at let betjening af basale funktioner gør den støjsvage og billige Philips-maskine velegnet til dagligt brug. Men en rodet menustruktur samt bøvlede og begrænsede redigeringsfunktioner trækker ned.
Pioneer DVR-433H-S
Pioneers maskine er lille, smart og nydelig. Den måler kun beskedne 27 centimeter i dybden, hvilket er praktisk, hvis man ikke har megen plads i videobænken.
Under en klap i fronten skjules en DV-indgang sammen med videoindgange til component og S-Video. På bagsiden finder vi også en component-udgang samt to SCART-stik til både RGB- og S-video-signaler.
Pioneers maskine optager på DVD-R/RW inklusive dobbeltlags DVD-R. DVD+R/RW understøttes altså ikke, men det anser vi ikke som noget stort problem i det daglige, da DVD-R stadig er det billigste alternativ.
Videooptagerens MPEG-encoder udfører et fantastisk arbejde. Der kan indspilles op til 3,5 timers udsendelser på en dvd, uden at man går ret meget på kompromis med billedkvaliteten - man bibeholder antallet af linjer i billedet, og resultatet er imponerende.
Når vi forsøger at presse mere end 3,5 timer ned på en dvd (eller tilsvarende hardddisk-plads) forringes billedets skarphed, men det forbliver forbavsende godt i forhold til vores tidligere erfaringer med denne optagekvalitet.
Faktisk kan man proppe ti timers udsendelser på en dvd, hvis man kan acceptere en tvivlsom VCD-kvalitet og ikke skal læse teksterne.
Ligesom Sony har Pioneer tænkt på, at nogle brugere selvfølgelig vil optage i den bedste kvalitet. En indstilling kaldet XP+ giver en MPEG-2 med maksimal bitrate på 15 Mbit/s på harddisken. Kvaliteten bliver suveræn, hvilket også er tilfældet i den normale XP-kvalitet.
Optagekvaliteten kan for øvrigt justeres manuelt, hvis man ikke synes om de faste indstillinger.
Det er nemt at fjerne reklameblokke fra optagelserne, da afspilleren har en funktion til at opdele, kombinere og slette afsnit. Desuden kan man kategorisere optagelserne i fem forskellige genrer med mulighed for at omdøbe titlerne.
Kvaliteten fejler absolut heller ikke noget, når vi afspiller dvd-film. Farverne gengives naturligt med skarpe detaljer selv i mørke partier. Kun Sonys afspiller med en bedre video-DAC (digital til analog converter) fremviser billede i sammen kvalitet på vores 100 tommers lærred.
Den nye jukeboks-funktion giver mulighed for at rippe musik-cd'er, som senere kan omdøbes og arrangere efter genrer. Det lyder smart, men det går alt for langsomt. Når musikken fra en cd skal kopieres over på harddisken, tager det lige så lang tid, som det tager at afspille cd'en.
Man kan ikke kopiere MP3-filer over på harddisken - man må nøjes med at lytte til dem fra en cd. Billeder kan heller ikke kopieres fra cd til harddisk. Til gengæld gemmer afspilleren konstant det næstkommende billede fra cd'en i bufferen, så man slipper for at vente, hvis man bladrer hurtigt gennem billederne - en smart funktion, som konkurrenterne burde lægge mærke til.
Selv om afspilleren er spækket med smarte funktioner, er den faktisk ganske let at anvende. Brugerflade er nem at gennemskue, og med et enkelt tryk på fjernbetjeningens "help"-knap, får man hjælp til den aktuelle funktion.
Skal vi finde noget at kritisere foruden begrænsningerne i jukebox-funktionen, bliver det den manglende understøttelse af DivX-filer. Desuden synes vi, at der er for få knapper på fjernbetjeningen - en del funktioner kræver, at man trykker to knapper ned samtidig, og det er upraktisk. Det er kritik i småtingsafdelingen, og samlet set er Pioneer sluppet rigtig godt fra denne harddisk-optager, der bliver testens vinder.
Samsung DVD-HR720
DVD-HR720 er den første optager fra Samsung, vi har haft i testcenteret. Harddisk-optageren rummer den samme chip til afkodning af MPEG-2 og MPEG-4 som modellen fra LG, så derfor er det ingen overraskelse, at Samsung-maskinen også understøtter afspilning af DivX-film.
På bagsiden finder man alle relevante ind- og udgange bortset fra indgang til S-Video, som slet ikke er at finde på maskinen, eftersom SCART-indgangen heller ikke understøtter dette format.
Til gengæld kan begge SCART-stik klare RGB, og hvis man er den lykkelige ejer af et fladt fjernsyn eller en projektor, der kan klare et progressivt signal, kan afspilleren også levere varen via component.
Ved optagelse er billedkvaliteten ganske god, hvis man holder sig til en af de to bedste optagekvaliteter med plads til en eller to timers udsendelser på en dvd. Når vi vælger LP-kvaliteten på fire timer, forringes skarpheden tydeligt.
Det er ikke værre, end at det er til at acceptere, hvis man bare skal se et afsnit af en eller anden serie, så man kan følge med i handlingen, men det under ingen omstændigheder ikke acceptabelt til film.
I manualen står der klart og tydeligt, at DVD-HR720 ikke kan afspille DVD+R/RW, men det havde vi nu ikke nogen problemer med. Derimod havde maskinen problemer med et par af vores brændte cd'er med MP3-filer og fotos. I et enkelt tilfælde frøs afspilleren i mere end et minut, før vi kunne få cd'en ud igen.
Bortset fra, at skærmmenuen ikke er på dansk, er maskinen temmelig enkel at anvende. Det eneste som gav lidt hovedbrud var de mange skjulte funktioner, der gemte sig bag knappen "Any key" på fjernbetjeningen - det virker ikke særlig logisk.
Maskinen giver mulighed for at dele og fjerne passager i optagelserne, men det er ikke muligt at klippe passagerne sammen igen.
DVD-HR720 kan afspille MP3-filer og vise fotos samt kopiere disse til harddisken. Harddisken er opdelt i to partitioner på hver fem gigabyte, som er reserveret til billeder og musik. Denne opdeling er desværre permanent, og sætter en unødvendig begrænsning på en fornuftig og valgfri udnyttelse af harddisken.
Hvis man kigger på harddisk-optageren specifikationer på Samsungs webside, er der sat et minus ud for funktionen "time-slip", hvilket gav anledning til lidt rynker i panden.
Samtidig optagelse og afspilning af en udsendelse er en af de vigtigste funktioner i harddisk-optagere, og det skal bare virke. Heldigvis kan DVD-HR720 da også klare opgaven - dog med visse begrænsninger. Man har for eksempel ikke adgang til listen over tidligere optagelser, mens maskinen er i gang med at optage et program.
Harddisk-optageren fra Samsung virker ikke helt gennemtænkt, og selv om den byder på en del smarte funktioner, kan det ikke blive til topkarakterer.
Sharp DV-HR400S
Med det centrerede og kvadratiske display adskiller Sharps bidrag til denne test sig fra mængden. Den knap fem kilo tunge maskine med 80 gigabyte harddisk ligner fuldstændig DV-HR350S med en harddisk på 120 gigabyte bortset fra et par klistermærker, som praler med nogle nye finesser.
Når det gælder tilslutningsmuligheder er det eneste brist stort set, at vi savner optisk udgang til den digitale lyd. Så skal man have digital lyd i flere kanaler, kræver det altså en ledig coaxial-indgang i surround-forstærkeren. Til gengæld kan harddisk-optageren tilsluttes alle former for satellitmodtagere og settop-bokse, uanset signaltype.
Et lidt rodet menusystem samt en ganske stor fjernbetjening med masser af knapper betyder, at det tager lidt tid, før man lærer at beherske maskinens mange funktioner - især hvis lyset er dæmpet i hjemmebiografen. En del af knapperne sidder desværre ikke der, hvor vi er vant til at finde dem.
Hvis man ændrer på optagelseskvaliteten, får man kun besked på maskinens lille kvadratiske display - og det er ikke let at se, med mindre man sidder meget tæt på fjernsynsbordet eller har decideret falkeblik.
At det desuden er nødvendigt at bruge forskellige titelmenuer afhængig af, om man vil optage eller slette en optagelse virker unødvendigt bøvlet, og desuden frøs afspilleren første gang vi skulle slette en optagelse - og så fik vi mulighed for at teste reset-knappen på fronten.
DV-HR400S optager ganske udmærket og med hele 32 forskellige indstillingsniveauer foruden de fire faste programmer, er der rig mulighed for at tilpasse optagelseskvaliteten til den plads, man har til rådighed.
Også på denne maskine er det også tydeligt, at udviklingen inden for komprimering af video går i den rigtige retning. Billedkvaliteten på optagelser i en kvalitet, der giver plads til fire timers udsendelser på en dvd, er ganske fornuftigt.
Funktionsmæssigt kan Sharp DV-HR400S vise fotos og afspille MP3-filer, men disse filformater kan ikke kopieres til harddisken. Harddisk-optageren understøtter den elektroniske programguide Guide Plus+, som desværre ikke er til rådighed i Danmark endnu.
Derudover får maskinen et plus på kontoen for at kunne optage på DVD-RAM udover DVD-R/RW og DVD+R/RW. Når det gælder dobbeltlags-medier, må DV-HR400S dog give fortabt.
Modellen optager således med god kvalitet og har de vigtigste funktioner og tilslutningsmuligheder. En begrænset brugervenlighed trækker desværre helhedsindtrykket ned.
Sony RDR-HX710
Vi ville egentlig gerne have haft fingrene i RDR-HX510 med 80 gigabyte harddisk, men det var kun muligt at skaffe storebroderen RDR-HX710 fra Sony. Det er nu ikke den store ulykke, for den eneste forskel på modellerne er størrelsen på harddisken, idet RDR-HX710 rummer en harddisk på 160 gigabyte - og maskinen kan sagtens findes til under 4.000 kroner.
Alle de nødvendige ind- og udgange er placeret, hvor de skal være, og takket være det meget enkle menusystem på dansk er installationen let og smertefri. Vælges component-udgangen kan man sende progressivt billede, ellers er RGB via SCART det bedste valg. Uanset hvilken af disse to muligheder der vælges, bliver man ikke skuffet over billedkvaliteten, når man afspiller dvd-film.
Med en uhyre avanceret chip til at oversætte de digitale videosignaler til analoge ditto, er forudsætningen for superkvalitet helt i top, og kun Pioneers afspiller leverer samme billedkvalitet som RDR-HX710.
Vi er meget imponerede over, at det er lykkedes Sony at gøre en forholdsvis avanceret maskine så brugervenlig. Næsten enhver kan finde ud af at betjene den, og manualen er den mest letlæselige og pædagogiske, vi længe har set.
Man kan ikke sætte en finger på kvaliteten af optagelser med de bedste indstillinger. Med kvaliteten HQ+ optager maskinen med en bitrate på 15 Mbit/s til harddisken, og det er en langt højere bitrate, end man får fra dvd-film. Så er der heller ikke plads til mere end tre kvarters optagelser på en dvd, og de fleste vil nok vælge en mere beskeden kvalitet - det er meget svært at se forskel på HQ+ og HQ.
Hvis man optager mere end tre timer på en dvd eller tilsvarende plads på harddisken, mister billedet skarphed, og teksterne bliver utydelige. Syv forskellige indstillinger giver mellem 36 og 325 timers optagelser på harddisken, hvilket giver gode muligheder for at tilpasse kvaliteten efter behov.
I forhold til de tidligere modeller har producenten lavet nogle mærkbare forbedringer. Nu understøttes fremvisning af billeder, og man kan optage på dobbeltlags-medier af typen DVD+R DL. Der er automatisk kapitelinddeling af optagelserne, og en smart finesse er, at maskinen kan navngive optagelserne med informationer fra tekst-tv.
Vi savner muligheden for at kopiere musik og billeder fra cd/dvd til harddisk, men i øvrigt er vi godt tilfredse med maskinen fra Sony. God billedkvalitet, mange smarte funktioner og nem betjening.
