Websted uden tekst

Et lydstudie og et webbureau har skabt et websted for studiet, der ikke bruger nettets foretrukne medie, tekst ? men derimod ord, lyd og billeder.

Af Kim Elmose

Internet er ifølge brugere, mediefolk, eksperter og kunstnere lig med multimedie ? sammensmeltning af tekst, grafik, lyd og billede. Men indtil nu har det foretrukne medie været tekst. Det er umiddelbart forståeligt, og så koster tekst ikke mange bytes at overføre, hvorfor det også har været det hurtigste.

Men netforbindelserne bliver hurtigere, og dermed vokser mulighederne for at bruge pladskrævende medier som lyd og billede.

Et nyt websted, der er gået helt væk fra tekst som det bærende medie, er bosse.dk, som er website for Bosse Lydstudie, der producerer film- og reklamelyd. Ved et besøg på sitet navigerer den besøgende rundt i et grafisk univers med en virtuel kvinde som guide.

Hun fortæller om de enkelte rum, der kan besøges, og i hvert rum sker al præsentation af reklamespots, kompositioner og tv-klip mundtligt.

Rettet mod reklamebranchen
Sitet er designet af webbureauet Dwarf, som i samarbejde med bagmanden bag studiet Bosse Hall Christensen har udviklede sitet. Han er i bredere kredse kendt som tidligere trommeslager i Shubidua. Ideen om at præsentere Bosse uden tekst lå egentlig lige for, oplyser administrerende direktør i Dwarf, Peter Grønne.

- Bosse lever af at fremstille lyd, så derfor kom vi snart frem til et koncept, hvor sitet var bygget på, at du skal navigere ved at høre efter. Det kunne jo være sjovt at prøve ? også fordi der bliver helt anderledes fokus på brugen af lyd og billeder i fremtiden, siger han med henvisning til udbredelsen af bredbåndsforbindelser.

En hurtig forbindelse er i øvrigt påkrævet sammen med Flash og QuickTime, hvis den besøgende skal komme ind på sitet. Det er konsekvensen af, at det primært er rettet mod reklame- og kommunikationsfolk, der leder efter et studie til en opgave.

- De vil derfor gerne se tv-klip i et større format end normalt for eksempelvis at kunne bedømme samspillet med lyd og billede i en reklame. Det er jo præcisionen i det, som vi lever af, oplyser Bosse Hall Christensen.

Peter Grønne fra Dwarf, der har kunder som Ilva, TietoEnator og Brøndby IF, tror imidlertid ikke, at webbureauet kan bruge bosse.dk-sitet som skabelon for lignende sites.

Han peger på, at bureauet snarere har draget nyttige erfaringer af at arbejde med integration af flere medietyper. Dwarf og Bosse Lydstudie vil således sammen arbejde videre med, hvordan lyd bedst kan integreres med internet.

Relevant link:
Bosse Lydstudie




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.