Sound Blaster lever!

Creative Labs har overgået sig selv og leverer et lydkort, der stiller konkurrenterne i skammekrogen.

Sound Blaster lever!

Creative Labs har lanceret endnu en serie Sound Blaster kort, men denne gang har producenten masser af spændende nyheder at byde på. X Fi Elite Pro er det ultimative allround kort til dem, der ikke har problemer med at få budgettet til at slå til.

Firmaet lægger ikke bånd på sig selv, når det praler med det nye lydkort, og med de senere års Audigy generationer i baghovedet var vi i begyndelsen kun moderat entusiastiske over at skulle kigge nærmere på endnu et medlem i Sound Blaster familien.

Lydkort integreret på bundkort er blevet ganske gode i den senere tid, og samtidig har Creative Labs ikke haft den store succes med at sælge Audigy kort blandt musikskaberne.

Hvis man skal lancere et nyt lydkort til forbrugerne, kræves der mere end bare marginale opdateringer og en pæn indpakning, men det gik hurtigt op for os, at Creative Labs har set tiøren falde. Sound Blaster X Fi er en helt ny lydchip med masser af spændende ting at byde på med hensyn til funktioner, og chippen har en langt større regnekraft end Audigy processoren.

Hurtigere og smartere

Takket være Audio Ring – en helt ny arkitektur, som indebærer en modulær intern kommunikation – kan kortet optimeres til forskellige anvendelsesområder.

I praksis indebærer det, at du som bruger skal vælge imellem “Gaming”, “Entertainment” og “Creation”, tre anvendelsestyper med de indstillinger af hardwaren, som passer til formålet. For eksempel er der ikke understøttelse af højopløselig lyd i spiltilstanden, men til gengæld er der fuld knald på 3D lydbearbejdningen.

Listen over nye funktioner er lang, men en af de mest interessante er det nye Crystalizer modul. Musik analyseres i realtid, og derefter konverteres signalet op til 24 bit med et udvidet dynamikområde.

Resultatet er rigtig imponerende, både med almindelige musik cd’er og med MP3’er. Bassen får et ekstra tryk, og diskanten lyder mere klar. Helhedsindtrykket er, at lyden får et større frekvensområde. Ulempen er, at del instrumenter mister noget af den originale karakter, men samlet set synes vi, at den meste musik faktisk lød bedre.

Skræmmende lydeffekter

En anden interessant nyhed er CMSS 3D. Simuleret surround og mulighed for miks til flere højttalere er ingen nyhed, men funktionen er blevet kraftigt forbedret i forhold til den tidligere version.

Uanset hvad man afspiller, kan man få lyden mikset til flerkanalslyd, afspillet som simuleret surround i dine stereohøjttalere eller som surround, hvis man har høretelefonerne på. Resultatet er bedre end noget andet, vi tidligere har hørt fra et lydkort, og nu behøver man ikke gå glip af spiloplevelsen, som om man sidder og spiller med høretelefoner ud på de små timer.

På spilsiden har det nye kort understøttelse af EAX 5 med 128 samtidige lyde og forbedrede rumeffekter. Aldrig før har Doom 3 været så skræmmende, og eftersom lydkortet selv står for beregningerne, kommer pc’ens processor ikke på overarbejde.

På kortet sidder 64 megabyte hukommelse, som spiludviklere kan bruge, så man kan nyde ukomprimeret lyd. Når spilproducenterne kommer på omgangshøjde med kortet, skal der sikkert hentes interessante opdateringer hjem.

Lydchips fra Live og Audigy serierne arbejder internt med en samplingsfrekvens på 48 kHz, hvilket ikke er optimalt, hvis man vil indspille sin egen musik. Nu er der også adgang til 44,1 kHz og 96 kHz.

Andre nyheder er 3DMIDI, der giver mulighed for at positionere MIDI lyd, samt otte 24 bit DSP effekter. Lydkortet byder således på en hel del potente funktioner til dem, der går og pusler med produktion af musik.

2.699 kroner er mange penge for et lydkort, og hvis man synes, det er i overkanten, er der tre billigere X Fi varianter at vælge imellem. Hvis man gerne vil have det allerbedste allround lydkort på markedet i dag, er der dog ingen vej uden om X Fi Elite Pro.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere