LCD-TV med skønhedsfejl

Alle tv fabrikanterne er enige om, at lcd tv er fremtidens tv. Vi har testet en flok af dem og fundet, at fremtiden slet ikke er så rosenrød, som det påstås – i hvert fald ikke for os europæere.

LCD-TV med skønhedsfejl

Efter at have hørt den fjerde tv fabrikant forklare os, at 2005 bliver året, hvor lcd tv virkelig slår igennem, besluttede vi os for at teste, om den påståede revolution nu også har bund i virkeligheden.

Resultaterne af testen er ikke opløftende, for det absolut bedste billede i testen blev leveret af det plasma tv, vi havde taget med som reference.

Vi oplevede, at alle de testede lcd tv uanset størrelse var helt utilgivende overfor problemer i billedmaterialet. Det gav problemer ved dvd visning, hvor komprimeringsstøj var meget fremtrædende.

Dertil kom, at opskaleringen af tv billeder til tv’ets fulde opløsning var problematisk, hvilket betød forvrængninger i billedet. Ingen af disse problemer var synlige på et almindelig tv eller på det testede plasma tv.

Som computerskærm eller til brug med spilkonsoller er lcd tv til gengæld ideelle.

Forskellige teknologier

En stor del af problemet skyldes de forskellige teknologier i plasma og lcd tv. Et plasma tv består af en flok røde, grønne og blå gasfyldte celler, der hver især fungerer som et mikroskopisk lysstoffør. En celle i et plasma tv er således en aktiv lysgiver.

Det er et billedpunkt i et lcd tv ikke. Her drejer det sig om at skygge for lyset fra en baggrundsbelysning. Jo mere der skygges, jo mørkere bliver billedet. Dagens lcd teknologi giver et kontrastomfang på omkring 1:600, hvilket svarer til et almindelig tv med billedrør. Plasma tv opgives derimod til at have et kontrastomfang på helt op til 1:3.000.

Uheldigvis måles kontrast forskelligt for de to teknologier, idet kontrasten for lcd skærme måles som kontrasten mellem en helt hvid skærm og en slukket skærm, og maksimal lysstyrke er gennemsnits lysstyrken for den helt hvide skærm. Kontrast for plasma tv måles derimod som lysstyrken mellem en lille helt hvid firkant og den omgivende skærm, hvilket giver skærmens strømforsyning mulighed for at sende al energi til det hvide felt.

Kontrasten afhænger af belysningen

Skærmteknologiernes kontrastomfang afhænger af, hvor meget lys, der er i et lokale. Plasma er bedst i helt mørke lokaler, mens lcd teknologien klarer sig bedre i almindelig dagligstuebelysning på omkring 150 lux.

Ifølge målinger fra NEC/Mitsubishi kommer det reelle kontrastomfang for en plasmaskærm under 1:100, mens lcd klarer sig bedre med 1:300.

Det skyldes flere ting. Alle plasma tv har et lag af EMC beskyttelse (ElectroMagnetic Charge) på fronten for at beskytte brugeren mod elektromagnetisk stråling.
Dette lag er reflekterende og gør, at skærmen bliver sværere at se i lyse lokaler på samme måde som almindelige billedrørsfjernsyn. Lcd tv med deres matte overflade er mere tolerante overfor omgivende lys.

Sort er ikke sort

Uheldigvis lider lcd skærme af et andet problem, nemlig høje sortniveauer. Lcd skærme gengiver i bedste fald sort som en meget mørkegrå farve. En ideel skærm har et lavt sortniveau, hvilket betyder, at den gengiver alle mørke nuancer korrekt.

Årsagen til problemet er, at lcd teknologien ikke er perfekt, da de flydende krystaller, som danner skærmens billedpunkter, ikke er i stand til at lukke fuldstændigt for skærmens baggrundsbelysning.
Siden det er styrken af skærmens baggrundsbelysning, der bestemmer skærmens totale lystyrke, er fabrikanterne naturligvis interesserede i at give en lcd skærm mest mulig baggrundsbelysning.

Det går så til gengæld ud over skærmens gengivelse af sort. Vi målte sortniveauer for lcd skærmene, der var mellem to og tre gange højere end sortniveauet for testens reference plasmaskærm.
Det kan ikke alene ses på gengivelsen af tv billedernes skygger, det er også uheldigt set i forhold til dvd gengivelse.

Alle dvd’er er komprimeret med MPEG2 videokomprimering, der netop bygger på, at vores øje har svært ved at registrere farveændringer og strukturer i billedets allermørkeste områder, og disse derfor kan komprimeres ekstra kraftigt.

Men hvis disse områder lige pludselig er synlige, fordi skærmen gengiver sort som mørkegråt, og skærmen desuden har et større kontrastomfang end et almindelig tv, så vises alle komprimerings defekter og støj med stor tydelighed.

Dvd’er, der ser nydelige ud på et tv med billedrør eller et plasma tv, kan derfor være næsten ulidelige at se på et lcd tv.

Dette problem bliver næppe løst, før der er så mange lcd tv i verden, at man begynder at tage hensyn til denne teknologi ved fremstillingen af dvd’er, sådan at dvd filmene også gennemses på et lcd tv ved den endelige fastlæggelse af lys og kontrast.

Billedforvrængning ved opskalering

Den anden ting, vi bemærkede i vores test, var billedforvrængninger i forbindelse med gengivelse af dvd’er på lcd tv.

Her skal tv’et opskalere et signal fra dvd videoen, der i vores PAL tv system har dimensionerne 768x576 pixels. En ofte forekommende opløsning for et lcd tv er 1.280x768 billedpunkter, og det uanset skærmstørrelse.

Denne skærmopløsning passer bare rigtig dårligt til vores tv standard. Her har den amerikanske NTSC standard lavere opløsning. Selv om det amerikanske system er dårligere end det europæiske, er det amerikanske tv marked meget større end det europæiske, og derfor bliver vi ladt i stikken af tv producenterne.

Det bliver endnu værre, når man tager skærmens format i betragtning. Det er nemlig ikke alle lcd tv, som er i ægte 16:9 format. Lcd tv med opløsningen 1.280x768 billedpunkter er i 15:9 format – de er kort sagt ikke brede nok.

Det er igen noget, som skærmens processor skal rette op på. Det bliver naturligvis endnu værre, hvis programmaterialet er almindeligt 4:3 tv, som skal hives til et kunstigt bredformatbillede. Her kommer skærmens processor virkelig på overarbejde.

Vores tv standard er problematisk

Det betyder alt sammen, at det ikke går specielt godt ved gengivelse af dvd’er, der er fremstillet til det europæiske tv system. Alle de testede lcd tv havde synlige billeddefekter, der skyldes omformningen af billederne.

Plasma tv’et, vi brugte som reference, havde ingen problemer her. Opløsningen på dette er 1.024x1.024 billedpunkter, og 16:9 formatet opnås ved at billedpunkterne er rektangulære i stedet for firkantede.

Vi prøvede også tv’ene med med flere amerikanske NTSC film med 640480 pixels, og her havde lcd tv’ene noget lettere ved at skalere billederne, fordi det amerikanske tv format simpelthen passer bedre til lcd skærmenes format.

Der er nogle af tv fabrikanterne, for eksempel Philips og Hyundai, som har taget konsekvensen af de europæiske problemer og fremstiller lcd tv med en opløsning på 1.366768 billedpunkter, hvilket både er ægte 16:9 og passer bedre til vores PAL format.

Prisen for at ændre format er dog, at skærmen mister pc kompatibilitet, idet en opløsning på 1.280x768 er en standardopløsning for en pc skærm.

Billedkonvertering giver lydproblem

Men al denne opskalering af analoge signaler fra dvd afspilleren betyder også, at der går tid med, at tv’ets processor skal gøre arbejdet.

Alle lcd og plasma tv er progressive, hvilket betyder, at de viser billedet på én gang, hvor et almindelig billedrørs tv viser det af to omgange, idet skærmens indbyggede træghed i billedvisning gør, at øjet opfatter de to delbilleder som ét samlet billede.

Fladskærms tv snupper de to delbilleder og sætter dem digitalt sammen, hvorefter det enkelte tv billede skaleres inden visningen. Det tager tid, og derfor forsinkes lyden tilsvarende for at passe til billederne. Forsinkelsen kan være mellem 1 og 5 billeder, hvilket betyder en forsinkelse på over 0,04 sekund.

Det betyder intet, hvis man altid hører lyden via tv’ets højttalere, men det kan have en effekt, hvis tv’et indgår i et surroundanlæg, hvor en forsinkelse af denne størrelse reelt set betyder, at tv’et skal rykkes hele 13 meter bagud i forhold til surroundanlæggets fronthøjttalere.

Heldigvis er de færreste film kritiske med synkroniseringen, og de fleste surround forstærkere kan da også indstilles til at korrigere for problemet.

Vi venter på næste generation

Alt dette leder hen til, at lcd teknologien endnu ikke virker helt moden set med europæiske briller.

Vi har testet et udvalg af lcd tv i forskellige størrelser, men med en enkelt undtagelse var ingen af dem i stand til at levere et billede, der var helt på højde med plasma tv’et.
Vi må anbefale så vidt muligt at tilslutte dvd afspilleren via tv’ets digitale indgange eller indgange beregnet til HD (High Definition), så man undgår skalering.

Alle testens lcd tv havde digitale indgange eller component video, som er videotilslutning, hvor signalet er opdelt i grundfarverne rød, grøn og blå, hvilket giver mulighed for højere opløsning. Vi prøvede at tilslutte en pc til DVI indgangen, og det dokumenterede, at lcd tv’ets svage punkt helt klart er tv’ets processor.

Når skaleringen fandt sted i Windows Media Player, var de problemer, som vi tidligere havde set, nemlig væk.

Det skal her indskydes, at alle tv i testen leverede forrygende tv gengivelse, når billedet kom ind via antennestikket. Men her kan digitaliseringen også ske helt på tv’ets præmisser, så billedet bliver bedst muligt.

Problematisk pc opkobling

Flere af af de testede lcd tv havde drivere med, og dermed var det muligt at koble dem til en pc på optimal vis.
Andre havde ikke denne mulighed, og det gav problemer med pc opkoblingen. For at få et korrekt billede kræver det meget præcis indstilling af pc’ens grafikkort, og det var svært at opnå.

Lcd tv er en glimrende løsning til pc eller udstillingsbrug, forudsat at der er drivere til det. Derimod vil vi fraråde at bruge plasma teknologi til dette. Selv om dagens plasma tv er langt bedre rustet mod indbrænding end tidligere, oplevede vi, at en eneste forevisning af Terminator 2 i originalformatet 1:2,35 gjorde, at de sorte kanter i bunden og toppen af billedet kunne ses som skygger efter filmen. Heldigvis forsvandt skyggerne, da hele skærmarealet blev anvendt.

Til brug sammen med pc’er og spilkonsoller er lcd skærme derfor et langt bedre valg, da denne teknologi ikke giver indbrænding.

Endelig er lcd tv noget mere strømbesparende end plasma, hvor man i nogle centimeters afstand kan mærke skærmens strålevarme. Lcd tv er desuden langt mere robuste rent fysisk end plasma tv med gasfyldte celler.

Den mest brugbare teknologi er derfor lcd, men drejer det sig om at få den bedste billedkvalitet, og har man et velegnet lokale, er valget stadig plasma.

I dag kan et 42" plasma tv fås til samme pris som et 32" lcd tv. Og de 10 tommer betyder altså en større biografoplevelse.

Inden du køberfladskærms tv

Brug en velkendt dvd til at afprøve tv’et med.

Brug en film med slut og starttekster på sort baggrund til at se, om der er tydelige komprimeringsfejl.

Sørg for at skærmen er sat i en neutral indstilling. Det er et kendt butikstrick, at de skærme, der køres salgsfremstød på, indstilles ekstra godt, mens resten skrues ned på lav kontrast.

Spørg ind til, hvad producentens politik er for ombytning af skærme med pixelfejl.

Undersøg, om tv’et har drivere, hvis det skal bruges til udstilling eller pc.

Køb ikke en skærm uden digital indgang eller component video indgang, det er forudsætning for at kunne anvende High Definition tv senere.

Gå så vidt muligt efter et tv med opløsningen 1.366x768, hvilket giver mulighed for ægte 16:9 format.

Forlæng plasma skærmens levetid

Langt de fleste fladskærms tv er i dag plasma tv. Her er en række gode råd til at forlænge skærmens levetid.

Indbrænding er den største trussel mod en plasmaskærm og skyldes sliddet på billedcellernes lysgivende belægning. Vises der statiske billeder på skærmen i længere tid ad gangen, slides skærmens celler forskelligt, hvilket betyder, at et mønster indbrændes på skærmen.

Hvor lang tid der skal til, før der sker en indbrænding, afhænger af skærm, billedmateriale og skærmens alder, men følgende råd kan mindske risikoen for en ødelagt skærm ganske betragteligt.

Hold kontrast og lys under 50 procent i de første 200 timer af skærmens levetid, da skærmen er mest følsom, mens den er ny.

Brug ikke skærmen til spil. De fleste spil har statiske elementer som pointdisplay, instrumentpaneler med mere. Ofte har disse elementer høj kontrast for at kunne ses ordentligt, og dette giver nemt indbrændinger.

Brug ikke en plasmaskærm til pc brug. Der er for mange statiske elementer på et almindeligt pc skærmbillede. Startknappen vil for eksempel være et så statisk billedelement, at risikoen for indbrænding er stor.

Brug altid skærmens mulighed for pausebilleder eller slukkemuligheder for at mindske tiden med statisk billede på skærmen. Nogle skærme kan flytte hele skærmbilledet nogle pixels med jævne mellemrum, hvilket kan mindske risikoen for en skarp indbrænding af for eksempel logoer.

De fleste plasmaskærme har også mulighed for at regenerere skærmen ved at vise et støjmønster, der jævner svage indbrændinger ud. Denne regenerering forkorter dog skærmens levetid, så følg altid leverandørens anvisninger nøje, og brug ikke denne mulighed oftere end for hver 100 driftstimer.

Brug skærmens zoom muligheder til at undgå sorte kanter på widescreen film. Ser man tit såkaldte letterboxed widescreen film, hvor filmen er i originalformat, kan de sorte kanter over og under filmen give en form for negative indbrændinger.

Brug også skærmens zoom funktioner til at fjerne logoerne fra tv stationer. Langt de fleste tv kan zoome ind samtidig med, at billedet flyttes op eller ned, så undertekster stadig kan ses, selv om man er gået i nærbillede.

Plasma teknologien er bedst egnet til tv og film, men her er den også bedre end lcd skærmen.

Bruger man plasma tv til spil og som computerskærm, risikerer man indbrænding på grund af de mange statiske elementer.

ViewSonics NextVision N3000w

En ordentlig sag af en 30" skærm med den største fjernbetjening, vi har set i lang tid. N3000w er velforsynet med indgange, men er ikke helt så veludviklet som Dells mindre tv i forbindelse med menustyringen.

Det er, som om ViewSonic lige skal finde ud af, at N300w er et tv og ikke en computerskærm.

Billedgengivelsen virker lidt kontrastfattig uden samme smæk i farvegengivelsen som hos Dell og Philips. Det samme gælder for lyden, der heller ikke når de to konkurrenter.

Til gengæld har ViewSonic bedre styr på sortniveauer end Dell.

En interessant detalje var skærmens mange muligheder for zoom. Der var her en 1:1 mulighed, hvor én pixel i programmaterialet svarer til én pixel på skærmen. Denne mulighed viste med al tydelighed svagheden ved lcd skærmenes skalering, for billedet var her knivskarpt uden nogen form for skaleringsfejl.

Og skærmen er lige så god som Dells, når den anvendes som computermonitor. ViewSonic leverer velfungerende drivere med.

Skærmen er for stor til at bruge til almindelig pc brug, men meget velegnet som display, hvor den for eksempel kører en præsentation. Leder man efter et lcd tv, der i en snæver vending også kan bruges som computermonitor, er denne ViewSonic et godt valg.

Philips 32" Ambilight 32PF9986

Der er bare ingen tvivl om , at Philips har bygget tv i årevis. Dette tv har det absolut bedste billede af alle de testede lcd tv. Ergonomien er helt i top med et veldesignet menusystem på dansk og en kvalitetsfjernbetjening.

Philips har gjort et stort nummer ud af billedbehandlingen i dette ægte 16:9 tv. Og det har virkelig betalt sig. Farverige, detaljerede billeder med fuld kontrast og godt styr på sortniveauet er resultatet af Philips’ anstrengelser, som giver 32PF9986 titlen som testvinder.
Lyden mangler dog en bid bas, men der er udgang til en subwoofer, hvilket hjælper.

Tv’et har en flok indgange, men ikke en komponent indgang, hvor signalet er splittet op i rød, grøn og blå – denne type er ellers ved at være standard for high end dvd afspillere. Til gengæld er der en DVI indgang til digital overførsel af signalet, så problemet kan klares med en konverter.

Som en ekstra design finurlighed har tv’et mulighed for baggrundsbelysning, som Philips kalder Ambilight. Tv’et kan vælge farver på baggrundsbelysningen alt efter, hvad der vises, eller man kan selv vælge farver efter egen smag. Philips påstår, at det gør tv kigning mere behagelig i mørke lokaler.

Det kræver dog, at tv’et er placeret meget tæt på en væg. Vi fandt, at effekten virkede futurisisk, og at den til dels snød øjet med hensyn til at få sortniveauerne til at virke mørkere, end de egentlig var.

Hyundai ImageQuest HQL320WR

Hyundai er en af de nye og meget ivrige skærmproducenter, der nu også lancerer tv. Dette ægte 16:9 lcd tv er mere et tv end en computermonitor. Der er en D sub analog VGA indgang, der accepterer signaler fra et grafikkort i forskellige opløsninger, hvor refresh frekvensen skal rammes helt præcist – ellers bliver tv’et forvirret.

Som tv fungerer Hyundai enheden glimrende. Vi havde dog forventet, at det havde færre skaleringsdefekter end testens 15:9 tv, men det var ikke tilfældet.

At det kan lade sig gøre at minimere skaleringsdefekter viser testvinderen Philips, der har samme opløsning som Hyundai tv’et. Derfor tyder noget på, at Hyundai ikke har lagt helt så mange kræfter i processordelen af tv’et, som man burde.

Til gengæld er der virkelig gjort meget ud af tv’ets design. Der er kabelskjold på bagsiden, en stor flok indgange og en praktisk fjernbetjening, og den glimrende fod kan også bruges til vægmontering.

Tv’et har betjeningsknapper foroven, hvilket er særdeles praktisk.

Det svageste punkt er tv’ets lyddel, hvor de 2x5 watt ikke rækker langt. Det betyder, at tv’et bør sammensættes med et fornuftig surround anlæg.

Dell W2600 LCD TV

Dell har det store problem, at ingen kan gå ind i en butik og kigge nærmere på virksomhedens tv inden køb. Dell prøver at løse det ved at rette produkterne mod pc folket, som kender

Dell i forvejen – og det er lykkedes rigtig godt. W2600 er nemlig både en glimrende pc skærm og et rimeligt tv. Der er massevis af indgange på tv’et, så alle typer af enheder kan tilsluttes samtidigt. Tv’et viser automatisk, hvilket indgange, der er i brug.

Dertil kommer en rigtig god og veldesignet fjernbetjening. Mens vi er ved det praktiske, er tv’ets fod drejelig og kan også bruges som vægophæng. Der er også plads til kabler i foden, og det betyder, at det er nemt at få styr på kabel spaghettien.

Tv’et har et ret højt sortniveau, hvilket gør det mindre velegnet til dæmpet aftenbelysning, men det passer fint til almindelig kontorbelysning. Det gør tv’et ualmindelig velegnet som monitor til en multimedie pc. Det er stort nok til at give en biograffornemmelse på en skrivebord og samtidig lille nok til ikke at dominere det hele.

Lyden er glimrende, og den kunstige surround effekt er velfungerende. Perfekt til hjemmekontoret.

HP f2304

Denne HP skærm er en computerskærm med tv tendenser. Der er massevis af analoge indgange på skærmen, men der er ingen tuner og heller ikke nogen fjernbetjening til.

Skærmen er beregnet til at bruges sammen med en Mediacenter pc, hvor der netop er tuner og fjernbetjening til. Uheldigvis er det et åbent spørgsmål, om Mediacenter pc’erne overhovedet kommer til Skandinavien, hvilket efterlader et produkt som f2304 lidt alene.

Skærmens opløsning er 1.920x1.200, og HP leverer en driver cd med. Som pc skærm er f2304 ikke bemærkelsesværdig, men skarp. Her er Dell W2600 langt mere farverig.

I testen bemærkede vi, at skærmen havde store problemer med at levere en ægte dyb sort, det blev i stedet til en svagt mørkegrå. Uheldigvis er det ikke muligt at justere skærmen, så gengivelsen af mørke områder bliver tilfredsstillende. Der er simpelthen ikke justeringsområde nok i skærmens billedkontroller.

Brugt i forbindelse med en dvd afspiller var gengivelsen endda meget flot, men igen led skærmen under for højt sortnivenau.

Det fik alle komprimeringsdefekter til at træde tydeligt frem og gjorde dvd’er til en lidt pinsom oplevelse. Lige i forbindelse med tilslutning til dvd afspiller er det lidt kedeligt, at HP kun har forsynet skærmen med S Video og komponent indgang.

Der er ingen SCART eller almindelig composite indgang, og det betyder en lidt bøvlet opkobling.

Alt i alt er denne skærm mest velegnet som stor pc skærm med muligheder for video. Men til dette brug er den alt for dyr i forhold til Dells perle af et tv.

Hitachi 37PD5200

Et ægte plasma tv på godt og ondt. Det gode er billedkvaliteten, der er langt den bedste i testen.

Det dårlige er tilslutningsmulighederne for en computer, hvor plasma teknologien simpelthen ikke er velegnet til de statiske billeder, en computer og en spilkonsol typisk leverer.

Tv’et har en analog VGA indgang, men teknologien taget i betragtning er denne indgang mest til pynt.

Dette 37" plasma leverer i høj grad varen i form af farvemættede billeder med høj kontrast. Den indbyggede billedprocessor gør et rigtig godt stykke arbejde med at optimere dvd visning, så alle de komprimeringsdefekter, der springer i øjnene på et lcd tv, undgås.

Sortniveauet er desuden to gange lavere end hos Philips 32PF9986, der er testens bedste lcd tv i denne sammenhæng, og det gør dvd visning til en fornøjelse i en mørk stue.

Hitachis billedprocessor er også meget flink til at optimere detaljer og er her lige så god som den Pixel Plus teknologi, som Philips anvender i sit tv.

Tv’et er velforsynet med indgange. Det kan vægmonteres, og i den sammenhæng er det praktisk, at højttalerne kan afmonteres. Det giver bedre lyd, selv om tv’et i forvejen havde testens bedste lyd.

Fjernbetjeningen var god og gav glimrende adgang til tv’ets talrige zoom funktioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere