Væk med tv programmet

Den længe ventede harddiskoptager fra Kiss har fået fjernet børnesygdommene, og har man en internetforbindelse, er der tale om en rigtig fornuftig optager. Man skal dog leve med ikke at kunne se dvd film, mens man optager.

Danske Kiss har været gennem en hård fødsel med harddiskoptageren DP 558, men efter utallige forsinkelser nåede den endelig ud i butikkerne i oktober 2004. En af grundene til forsinkelserne var, at man ville sikre sig, at optagerens software var helt i orden ved lanceringen. Det lykkedes ikke.

Diverse fora på nettet har nærmest flydt over med indlæg fra folk, som er rendt ind i problemer med optageren, men også fra folk, som er utilfredse med, at de lovede faciliteter ikke var til rådighed ved lanceringen.

Blandt de mere alvorlige har været problemer med tuneren. Fejlen har udmøntet sig i gule streger hen over skærmen, og Kiss har valgt at tilbyde kunderne at få ombyttet optagere med det problem.

Software problemerne er heldigvis for en stor dels vedkommende blevet løst hen ad vejen, da Kiss har udsendt software opdateringer til optageren, og DP 558 er nu – et par måneder efter lanceringen – kommet op i omdrejninger, så den kan måle sig med andre harddiskoptagere.

DP 558 har en rigtig stor fordel frem for alle andre harddiskoptagere, nemlig et netværksstik. Det giver nogle unikke muligheder, som konkurrenterne ikke har – i hvert fald ikke i Danmark.

Den måske vigtigste er EPG, Electronic Programming Guide. Det er en elektronisk tv oversigt, som gør det muligt at programmere optageren til at optage programmer ved hjælp af et tv program, som hentes ned fra internettet. Det er en suveræn facilitet, som hurtigt bliver uundværlig – man slipper for selv at sidde og fedte med et tv program i den ene hånd og skulle taste start og stop tidspunkt ind med den anden.

Ikke overraskende understøtter optageren også webradio, det vil sige radio via internettet, som det kendes fra tidligere modeller af dvd afspillere fra Kiss.

Internetdelen er en så integreret del af optageren, at man faktisk bør have den koblet til internettet for at få det fulde udbytte af optageren.

Der er dog én ting, som vi fandt meget irriterende ved DP 558. Den kan ikke afspille dvd’er mens man optager et tv program. Det er ifølge Kiss ikke en fejl, men er simpelthen måden, som Kiss har valgt at designe optageren på. Det betyder i princippet, at man er tvunget til at have endnu en dvd afspiller stående, hvis man på noget tidspunkt vil se en dvd film, mens der er en optagelse i gang.

DP 558 understøtter blandt andet de populære MPEG 4 kompatible formater DivX og XviD, men kun ved afspilning. Optageren kan desværre kun optage i MPEG 2 formatet, så den 80 gigabyte harddisk får hurtigt ben at gå på. Man kan heller ikke brænde dvd’er, men man kan faktisk godt gemme optagelser alligevel. Det kræver blot, at man overfører dem til sin pc, hvor man så både kan redigere dem og brænde dem ned på dvd’er, eller hvad man nu har lyst til.

Kiss har i øvrigt endnu en harddisk optager på vej, som rent faktisk vil kunne optage i DivX formatet, men set i lyset af problemerne med DP 588, går der nok et godt stykke tid, inden den kommer på markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel