Telefonen som vejviser

Denne version af TomTom Navigator gør en mobiltelefon til en GPS. Og det er muligvis en god idé.

Naturligvis er en GPS en god ting, og jo nemmere det er at bruge enheden, når man er på farten, jo bedre går det. Den store udbredelse af lommecomputere i de sidste par år skyldes anvendelsen af GPS.

Men ofte er det noget besværligt at have både en mobiltelefon og en lommecomputer monteret i en bil. Og siden man skal have mobiltelefonen med, er det oplagt at binde GPS og mobiltelefon sammen. Problemet er dog, at selv den største skærm på en almindelig mobiltelefon er meget mindre end skærmen på en lommecomputer.

TomTom Navigator fås nu både til lommecomputer og mobiltelefon. Til mobiltelefoner består TomTom af et MMC udvidelseskort med softwaren og en ekstern GPS Bluetooth modtager. Vi har flakket rundt med en Nokia 6600 mobiltelefon med Tom Tom Navigator Mobile for at se, om GPS er praktisk i en telefon.

Vi opdagede hurtigt, at skærmen var for lille. Monteres telefonen det sted i en bil, hvor man normalt ville montere den – nemlig overfor midterkonsollen, bliver det for besværligt at se på skærmen. Det går lige med en lommecomputer. Den lille 176x208 pixel store skærm på den anvendte Nokia 6600 telefon krævede, at telefonen blev placeret tæt ved rattet.

Monteringskittet skal have et ladestik til telefonen, der har skærmen tændt hele tiden, mens navigationsoftwaren kører.

Og man kan godt nok ændre farver på skærmen, hvor der også er en såkaldt Nightmode, hvor farverne er specielt afdæmpede. Men siden skærmen er lille, er man tilbøjelig til at sætte baggrundsbelysningen på fuldt blus for at få skærmen så tydelig som muligt – og det var ret distraherede i vores testbil.

Derfor gik vi over til kun at bruge stemmenavigationen, hvilket gik fint med et headset. Og kan man klare sig med det, er løsningen glimrende.

I det hele taget var vi imponerede over, hvor komplet mobilversionen af TomTom Navigator er i forhold til den normale lommecomputerversion. Det er flot af TomTom at få klemt så meget funktionalitet ned i en mobiltelefon.
Selve softwaren rummes i et MMC hukommelseskort og dukker automatisk op som et program i telefonens menusystem.

GPS modtageren er den samme type, som anvendes i versionen til lommecomputere.

Den største forskel på anvendelse af TomTom Navigator Mobile udgaven og den normale version er systemets reaktionshastighed. Telefonudgaven er noget langsommere til at rekalkulere ruter og opdatere GPS informationer.

Vi prøvede at montere telefonen på en cykel og tage en tur på Frederiksberg, hvilket gav interessante reaktioner, idet softwaren er beregnet til bilbrug. Derfor kalkuleres alle ruter efter, at man har fire hjul fast plantet på en offentlig vej.

Har man tilfældigvis ikke det, fordi man går og trækker sin cykel igennem Frederiksberg Have, kommer der mange interessante forslag fra navigationssystemet, og vidste man ikke bedre, kunne man få en fornemmelse af, at den ellers venlige TomTom damestemme fra navigationssystemet begyndte at få en anstrengt overtone.
Men holder man sig til alfarvej, går det fint at cykle med enheden.

Vi kan konkludere, at man, inden man begynder at overveje en mobiltelefonbaseret GPS løsning, bør teste, om det er muligt at leve med det lille display og den lidt langsomme opdatering.

Er det muligt, kan en løsning som denne være et glimrende alternativ til den traditionelle lommecomputerløsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere