Leve HDV revolutionen, leve Sony

Verdens første HDV videokamera med tre billedchips leverer billeder i biografkvalitet. Det er intet mindre end en medierevolution, som Sony søsætter med dette videokamera, der er et filmkamera i forklædning.

45.000 er dyrt for et videokamera beregnet til almindelige forbrugere. Men 45.000 er latterligt billigt for et filmkamera. Og Sony HDR FX1 er et videokamera, der leverer video i filmkvalitet.

Det betyder, at dette kamera vil revolutionere det semiprofessionelle marked, hvor Sony hidtil har sloges med Panasonic, JVC og Canon. De er alle sendt til tælling med Sonys nye kamera.

Det skyldes alt sammen, at HDR FX1 er et HDV kamera, der optager med en opløsning på 1.920x1.080 billedpunkter. HDV står for High Definition Video og indeholder to billedopløsninger: 1.280x720 og 1.920x1.080, hvor den laveste opløsning er progressiv, mens den højeste er interlaced. Det er den, Sony anvender.

Begge opløsninger giver rigelig god kvalitet til at fylde selv de største biograflærreder uden problemer.

Der er professionelle HD formater med bedre farvegengivelse end de 24 bit, som HDV tilbyder. Men her koster det billigste kamera 20 gange mere end dette nye vidunder fra Sony. Efterspørgslen fra film og reklameverdenen har da også været massiv – Sony forventer at sælge mere end 10.000 enheder i Europa i løbet af de næste fire måneder.

Der kommer en professionel udgave af HDR FX1 først i 2005, som lægger ekstra egenskaber til det forvejen imponerende videokamera: Bedre lyd, bedre billedjustering og mulighed for at blande amerikanske og europæiske videostandarder. Disse egenskaber vil lægge omkring 15 procent til prisen.

HDR FX1 optager både almindelig DV video (SD) og HDV. Det sker via tre chips med en opløsning hver på 1.12 megapixel. Kameraet kan optage alt i HD og om ønsket nedskalere til SD, når videoen afspilles.

Det giver mulighed for at optage med fuld opløsning og redigere på bestående udstyr, og det er en fordel.

Der er nemlig meget få redigeringssystemer på markedet i dag, der er i stand til at redigere HDV. Alle fabrikanter af videoredigeringsprogrammer har dog annonceret understøttelse af formatet, hvorfor det kun er et spørgsmål om tid, før HDV kan redigeres på samme vis, som SD kan i dag.

Kameraet har et 12x zoomobjektiv med en spændvidde på 32,5mm til 390mm i 16:9. Det er et rigtig godt zoom område, Sony har fundet, idet man slipper for den ellers obligatoriske vidvinkeladapter.

Desuden tegner optikken skarpt. Det giver billederne fra 16:9 sensorerne en krystal klarhed, der er helt uset i dette markedssegment.

Sættes kameraet til en HD kompatibel fladskærm, har tilskuernes reaktioner normalt karakter af små dunk, når kæberne rammer gulvet. Så godt er billedet. Ingen tvivl om, at konkurrenterne Canon og Panasonic leverer gode billeder, men de er bare ikke HD.

Rent funktionsmæssigt har kameraet fuld manuel indstilling af blænde, lukkertid, hvidbalance, kontrast med mere.
Mange af disse funktioner er programmerbare, sådan at kombinationer af disse indstillinger kan lagres i kameraet og aktiveres ved et tryk på en af de tre brugerdefinerbare knapper.

Man kan for eksempel have en dagslysindstilling og en kunstlysindstilling programmeret, så man kan overlade det til kameraets programstyring at styre skiftet mellem funktionerne.

Dermed kan man panorere fra en optagelse ud af et vindue til et nærbillede i stearinlys, og lade kameraets automatiske kameraassistent rette alle indstillinger til, mens der panoreres. Muligheder som denne ses normalt kun på langt dyrere kameraer.

Der er ingen tvivl – dette er et revolutionerende produkt, og det til en pris der er 5.000 kroner lavere end Canons XL2. Er man på jagt efter et videokamera i sværvægtsklassen, må valget falde på HDR FX1.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis