Designputeren iMac – et gennemført mesterstykke

Det er genialt af Adobe at kombinere et godt billedbehandlingsprogram med et strålende arkivprogram. Det er bare fuldstændig tåbeligt, at programmet ikke forstår dansk datoformat, når det er et kalenderbaseret arkivprogram.

Man kan gøre det til en sport at kigge efter Apple computere i amerikanske film og tv serier. Skulle man tro dem, var Apple et af verdens mest udbredte mærker. Men på den anden side finder de altid en parkeringsplads, har altid lige penge og har pistoler med 323 skud i de samme film.

Apples sans for design er naturligvis årsagen til den fremtrædende plads i filmene. Og den nye iMac er da også et mesterstykke i industrielt design.

Den er ikke så radikal i designet, som den gamle lampeformede iMac var. I stedet er den formet som en praktisk fladskærm.

Lige den idé har pc folket udforsket før – uden det store held. Men Apple har tænkt lidt videre end bare at tage en fladskærm og proppe en computer ind i den. Hele bagsiden er nemlig også designet, der er en genial aluminiumsfod med indbygget kabelholder, og enheden er holdt i neutral mælkehvidt.

Kort sagt: Den er præsentabel fra alle vinkler. Pc designere glemmer ofte, at computere, der står frit, også har en bagside, som alle andre end brugeren kigger på. Og ligner bagsiden et krydsfelt, ender computeren med at vende ind mod væggen.

Det gør den nye iMac næppe, for den kan sagtens tåle at stå i en stue ovenpå et designmøbel og ved siden af B&O tv’et.

Og igen kan vi konstatere, at en fusion af Apple og B&O ville være et teknologi ægteskab skabt i designerhimlen.
Mens vi er ved det himmelfaldne, skal Apples skærm have ros. På den testede 20" model, var skærmen ualmindelig god. Flot farvegengivelse og strålende kontrast. Der manglede bare en B&O fjernbetjening.

Apple har indbygget et tæt på genialt kølesystem i enheden, hvilket netop giver en god AV oplevelse. iMac’en blæser luft ud gennem en sprække øverst på skærmen og suger luften ind via et gitter under kanten af skærmen. Det giver noget af den mest tavse køling, vi har oplevet i lang tid. Disken kan næsten ikke høres, mens dvd drevet dog larmer en smule.

Inde bag skærmen bor der en G5 processor med 1,8 gigaherz, parret med et Nvidia GeForce FX 5200 Ultra graphic grafikkort. I den testede konfiguration var der 512 megabyte ram, Bluetooth og IEEE 802.11g WLAN indbygget. Det gav alt sammen en hurtig og responsiv computer. En uformel test med afspilning af DV videofiler gav en ydeevne svarende til en 3.0 gigahertz Pentium 4.

I modsætning til de fleste pc’er skal en iMac udvides med eksterne enheder. Det er kun muligt at proppe Apples eget trådløse netværkskort eller Bluetooth i enheden – ikke noget andet.

Der er her to FireWire stik og tre USB 2 stik. Det ene usb stik bruges til mus og tastatur, hvis man ikke foretrækker Apples Bluetooth tastatur og mus. Og her kommer vi til de største problemer med enheden.

Man skal være Mac fanatiker for at kunne leve med deres designer tastatur. Det er lidt underligt, at Apple ikke gør mere på dette område. Dog kan problemet heldigvis let klares med et andet tastatur.

Det er lidt sværere at rette op på det andet problem med enheden: Lyden. Lydkortet er ikke fantastisk, ej heller de indbyggede højttalere. Siden enheden ikke kan udvides internt, er det nødvendigt med et eksternt lydkort, hvis man vil have 5.1 lyd. Her kunne Apple godt have forsynet enheden med en optisk udgang.

Men det er kun små ridser i finishen på et endnu et klassisk produkt fra Apple, der får et ekstra plus på karakterskalaen for lækkert design.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere