Tænderskærende Bluetooth telefoner
Alle former for enheder skal kunne kommunikere med alle andre. Sådan var den oprindelige vision om Bluetooth, der var tænkt som en form for trådløs erstatning for kabler.
Men da produkter med den kortrækkende radioteknologi dukkede op på markedet, blev det hurtigt klart, at de virtuelle kabler havde problemer.
Bluetooth specifikationen indeholder nemlig drivere til håndtering af de forskellige kommunikationsformer mellem to enheder. Disse drivere kaldes i Bluetooth sammenhæng for profiler, og to enheder skal have samme profil for at kunne tale sammen.
Men passer profilerne ikke eksakt sammen, fejler kommunikationen. Den eneste kur er at opdatere en af de to enheder. En computer er her langt mere fleksibel, da Bluetoothprofiler i software lettere kan opdateres end firmwaren i for eksempel en mobiltelefon.
Ingen magt bag Bluetooth
Uheldigvis har Bluetooth Special Interest Group, der har designet Bluetooth, ikke været for heldig med at sætte muskler bag certificering af profiler. Gruppen har ingen reelle pressionsmidler over for producenterne, der tager let på certifikations proceduren.
Det er i realiteten de enkelte fabrikanter, der selv tester produkternes kommunikationsevne, og de tester ofte kun egne produkters evner til at kommunikere sammen. Derfor er der langt til den Bluetooth drøm, hvor alle enheder bare forener sig i et trådløst netværk.
De praktiske erfaringer
PC World har testet Bluetooth produkter siden teknologiens start, og vi kan konstatere, at det ofte er et spørgsmål om held, hvis to enheder overhovedet vil kommunikere.
Generelt er det sådan, at mobiltelefoner med Bluetooth fungerer sammen med samme fabrikants tilbehør. Og to mobiltelefoner med samme version af Bluetooth taler normalt også fint sammen, for eksempel ved filoverførsel. Kommunikation i form af en modem forbindelse mellem en bærbar computer eller en lommecomputer og en mobiltelefon virker også ret ofte, idet modemprofilen er en af de ældste profiler.
Fabrikanterne af trådløse Bluetooth headsets bruger tilsyneladende også en del tid på at sikre kompatibiliteten af deres enheder, for langt de fleste virker fint.
Undtagelserne er de tidlige modeller, der var endda meget kræsne med hvilke telefoner, de ønskede at snakke med.
Profil kaos
I praksis spænder resultaterne fra total fiasko til moderat succes. Langt de fleste opfatter Bluetooth som en form for netværk, men det er ikke rigtigt. Der er simpelthen ingen intelligens indbygget i Bluetooth. Det betyder, at opkoblinger, der virker helt oplagte set fra brugerens synspunkt, ikke holder i det virkelige liv.
Headset til telefoner virker for eksempelvis ikke til bærbare computere med Bluetooth. Her kunne headsettet ellers være nyttigt i forbindelse med web kameraer. Selv om man har en printer med Bluetooth, kan mobiltelefonen ikke skrive adressebogen ud. Ej heller kan Bluetooth tastaturet til pc'en bruges til at skrive tekst ind på lommecomputeren.
Det skyldes alt sammen, at de forskellige enheder mangler de relevante profiler. Uden den rigtige profil – ingen kommunikation.
Her er problemet netop, at funktionerne i mange små Bluetooth enheder er svejset ned i hardwaren, så man hverken kan opdatere profilen eller tilføje nye.
Manglende interesse for opdatering
Interessen for at gøre det muligt at opdatere Bluetooth funktionaliteten er lille på et marked, hvor produkters levetid tælles i måneder.
Dertil er man generelt forsigtig med at tilføje ekstra Bluetooth profiler til produkterne, da det gør produkterne mere komplekse og dermed mere besværlige for hotline personalet.
Men det hjælper naturligvis ikke brugeren, der står med problemet, at lommecomputeren ikke vil kommunikere med telefonen.
Her er det simpelthen ikke muligt for forbrugeren at gennemskue, hvor problemet ligger, idet der ikke eksisterer nogen nem måde at teste Bluetooth enheders kompatibilitet med profil standarderme.
Det betyder også, at man ender i det klassiske netværksproblem, hvor fabrikanterne af udstyr på hver sin side af forbindelsen beskylder hinanden for at være årsag til problemet – og ingen af dem vil løse det.
Fremtiden lover bedre
Nu kommer der imidlertid en række initiativer, der skal modvirke disse problemer, fra Bluetooth SIG (Special Interest Group).
Indtil nu har Bluetooth testene udelukkende kontrolleret, om enhederne kunne få en Bluetooth forbindelse i luften.
Derimod er det ikke blevet undersøgt, om de overholder profil specifikationerne, eller om de overhovedet benytter dem.
Producenterne har hidtil været mest optaget af, om de enkelte Bluetooth enheder kunne fremstilles, og om de kunne sælges.
For at fremme anvendeligheden af teknologien udsender Bluetooth SIG nu de første af foreløbig ti såkaldte implementationsguides til forskellige Bluetooth anvendelser. Dermed får producenterne et værktøj til at øge kompatibiliteten.
Ud over implementationsguiderne er Bluetooth SIG ved at lægge sidste hånd på en ordbog, hvori producenterne skal vælge begreber til Bluetooth brugermenuer. Denne ordbog skal dække Bluetooth begreber på alle de sprog, der lanceres menu software til.
Bluetooth test
Vi har testet et udvalg af mobiltelefoner, der alle hører til i den mere seriøse ende af markedet.
Alle telefonerne er testet med et Jabra headset samt producentens eget headset i det omfang, det er leveret med.
Omkring headsets skal man være lidt varsom, fordi der er to Bluetoothprofiler, der er relevante. Den ene er naturligt nok headsetprofilen, men handsfree profilen er også brugt. Derfor skal et headset i praksis have begge profiler for at være universelt brugbart.
Vi oplevede da heldigvis, at telefoner og headsets fra samme producent ikke led under kommunikationsproblemer. Men vi fandt, at for eksempel et Nokia headset ikke var velfungerende med en telefon fra Sony Ericsson.
Blandt de problemer, man kan støde på, er, at Bluetooth generelt tærer hårdt på batterilevetiden – producenternes opgivne batterilevetid holder derfor kun, hvis man ikke bruger Bluetooth. Værst går brugen af Bluetooth ud over Sony Ericsson K700i og Nokia 6230.
Desuden kan der være vanskeligheder med at forbinde enheder og manglende evne til at holde forbindelsen, hvis det endelig lykkes at opnå den – kommunikationsproblemer kan også betyde, at batterierne drænes yderligere.
Selv om Bluetooth specifikationen tillader, at mange enheder befinder sig i nærheden af hinanden, viste det sig, at Bluetooth enheder kunne forstyrre hinanden i sammenkoblingsfasen. Det betød for eksempel, at et headset brugte tre minutter på at opkoble sig til en telefon, hvis der var mere end tre andre Bluetooth enheder inden for rækkevidde.
Det bliver ikke bedre af, at fejlmeddelelser fra Bluetooth forbindelser er tæt på at være ikke eksisterende. Enten sker der ingenting, eller der kommer i heldigste fald en besked om, at der er en fejl.
Derved bliver fejlfinding særdeles besværlig mellem enheder som headsets og mobiltelefoner, der i forvejen ikke er for meddelsomme, når det gælder fejlsituationer.
Det går lidt nemmere mellem en telefon og en computer, hvor man kan bede computeren om at vise de tilgængelige profiler på en Bluetooth enhed. Dermed kan man finde ud af, om problemerne skyldes en manglende profil.
Uheldigvis kan der være versionsforskelle mellem profilerne, eller en fabrikant kan have en lovlig løs fortolkning af en bestemt profil.
Vi testede også forskellige ældre telefoner for sammenligningens skyld og fandt, at ældre Nokia telefoner generelt ikke var særlig kompatible, mens en ældre telefon som Sony Ericsson T68i var flink til forbinde sig til nyere Bluetooth enheder.
Uheldigvis er villigheden til at opdatere firmware for ældre telefonmodeller meget lille hos mobiltelefonfabrikanterne. Her er den eneste løsning at give op.
På sigt er håbet, at Bluetooth interesseorganisationen får sin standardiseringsindsats i gear, men indtil da hersker lovløsheden.
For støder man på problemer i sit forsøg på at forbinde enheder af forskellige fabrikater, kommer man i samme situation som med WiFi for nogle år siden.
Det er nemlig sjældent, at én af parterne vil tage ansvaret for at få begge sider af forbindelsen til at fungere. Dermed er det forbrugeren, der ender med problemerne.
I realiteten er der ikke andet at gøre end at teste, om en given kombination af enheder fungerer – og juble, hvis det virker.
Nokia 6230
Det ser ud til, at Nokia er ved at skyde fordums arrogance og mystiske design nykker af sig.
Faciliteter som VGA kamera med videomulighed, MP3 afspilning og FM radio er i Nokia 6230 gemt diskret af vejen i en klassisk telefon i stiligt design.
Alle data kan gemmes på telefonens MMC hukommelseskort. Rent kommunikationsmæssigt er telefonen triband med understøttelse af EDGE og GPRS class 10. Desuden er der mikrobrowser, chat og fuld Java understøttelse.
Telefonen er baseret på Nokias Series 40 styresystem, og den er både nem at bruge og hurtig. Skærmen er tydelig, idet Nokia i denne telefon anvender et 128x128 pixels TFT display, der er tydelig, men dog har mærkbart dårligere opløsning end Sony Ericssons K700, der lige nu har markedets bedste skærm. De to telefoner har dog noget til fælles, nemlig den meget lave batterilevetid.
Nokia 6230 skæmmes af at anvende en lidt halvgammel version af Nokias Bluetooth.
Som den eneste telefon i testen var den ekstremt kræsen med computertilslutninger. Det tog endda meget lang tid at forbinde sig til en Bluetooth adapter på en bærbar, og vi måtte helt opgive at tilslutte en Palm med Bluetooth. Med headset gik det bedre, men vi havde flere gange problemer med forbindelsen, selv om enheden ikke kom uden for rækkevidde.
Motorola E398
Her har vi Motorolas bud på en MTV udgave af Sony Ericssons T630.
Motorola har været berygtet for mobilbranchens mest krøllede navigationsmenuer overhovedet, men i denne telefon har man udover en farvefuld skærm endelig fået et spiseligt menusystem.
Designet af telefonen er rimelig diskret. Den største indrømmelse til popfolket er nogle farvede lysdioder bag de gitre, som sidder på siden af telefonen.
De blinker i takt til ringetoner, men kan også bruges som et personligt lysshow. Telefonen anvender et specielt hukommelseskort, T flash, der er kompatibelt med SD Card. Hvorfor Motorola satser på lige denne standard står hen i det uvisse. Det er muligvis småt, men smart er det ikke, specielt ikke fordi mini MMC eksisterer og er nogenlunde udbredt.
I Bluetooth sammenhæng var telefonen mest glad for at kommunikere med headsets, hvorimod der skulle eksperimenteres en del for at få en stabil forbindelse til en lommecomputer. Telefonen havde kun profiler til modem, headset og filoverførsel. Det er sikkert nok til målgruppen, men for lidt til seriøs anvendelse i Bluetooth sammenhæng.
Nokia 6260
Man skulle tro, at Nokia havde kigget i Samsungs produktkatalog, idet 6260 ikke alene er en klaptelefon, men displayet kan drejes fuldstændig som på Samsung SPH A600.
6260 er ret stor, men flad. Om det er fordi, telefonen skal kunne rumme sit VGA kamera i kanten af tastaturet eller ej, skal være usagt, men nu virker designet mere som design for designets skyld.
Nokia har nemlig udeladt det lille display uden på klappen, der ellers er normalt for klaptelefoner. Samtidigt er flere betjeningsfunktioner flyttet op på klappen, hvilket gør telefonen lidt svær at bruge som almindelig telefon. Til gengæld er placeringen helt fin i forhold til at betjene kameraet.
Bluetooth funktionerne er heldigvis nye i forhold til 6230 og fungerer betydeligt bedre. Her var der kun få problemer med opkoblinger, selv om telefonen dog virkede gladest for originalt Nokia tilbehør.
Og det virker, som om 6260 har kortere rækkevidde end 6230, hvilket muligvis kan skyldes det lidt usædvanlige design med den drejelige klap
Siemens S65
Siemens er en af de telefonfabrikanter, der decideret har en fanklub. I alle tilfælde er S65 en glimrende telefon med et diskret ydre. Skærmen er klar, men har en lavere opløsning (132x176 pixels) end Sony Ericssons K700.
Billederne fra 1,3 megapixel kameraet kan gemmes på det MMC hukommelseskort, som telefonen gemmer data på.
Telefonen indeholder en del funktioner, som vi ikke har set før. Der er for eksempel en fortegnelse over nødnumre i forskellige lande og et oversættelsesprogram mellem flere europæiske sprog.
Menusystemet i telefonen er endda meget stort og omfangsrigt, hvilket betyder at telefonen kræver en aktiv indsats for at finde rundt i den.
Telefonen har en udvidet Bluetooth understøttelse, der indeholder noget så sjældent som en negativliste for Bluetooth enheder, som man ikke ønsker forbindelse med.
Det kan være praktisk, hvis man for eksempel har flere Bluetooth headsets i samme husstand. Og lige headsets havde telefonen svært ved, idet den genkendte vores Jabra headset, dog uden at kunne anvende det. Computeropkoblinger var derimod helt problemløse.
Sony Ericsson K700
Den mest kompatible af telefonerne, den klarede alle Bluetooth opgaverne uden problemer.
Her spiller det naturligvis ind, at telefonen er spritny og dermed har den nyeste version af Sony Ericssons Bluetooth profiler. Vi har tidligere anmeldt denne telefon og fandt, at den både er praktisk og funktionel. Den har en strålende display på 176x220 pixels, en fornuftig browser og et glimrende menusystem.
Vi opdagede dog i denne test, at brug af Bluetooth accelererede batteriforbruget i langt højere grad end hos de andre telefoner i testen. Sony Ericsson angiver, at denne telefon skulle have otte timers taletid, men vi løb tør på bare tre en halv time med Bluetooth slået til.
Telefonen havde ingen problemer med headset eller computerforbindelser og klarede endda at forbinde sig til et Nokia headset, selv om dette løb ret hurtig tør for strøm – det må tilskrives Nokias implementeringen af Bluetooth profilen i headsettet.
At telefonen kan vise de tilgængelige profiler for den enhed, man vil forbinde med Bluetooth, er en ekstra positiv egenskab, der virkelig slog fast, at denne telefon er vores valg til “Bedst i test”.
Sony Ericsson P910
Denne telefon er mere en evolution, set i forhold til forgængeren P900, end en totalt ny model. Den største forskel på de to er det lille tastatur, der gemmer sig bag klappen med nummertastaturet.
Dermed er der kommet endnu en mulighed for at taste tekst ind i telefonen. Og dette tastatur er rimeligt brugbart til de små tekstbeskeder. Ellers ligner P900 og P910 hinanden, og indtil Nokias nye Communicator model materialiserer sig, er denne P900 stadig et af de bedste bud på en smartphone.
Den har alle de nødvendige applikationer og den nødvendige skærmplads til at kunne udnytte applikationerne på passende vis.
Som Bluetooth enhed forbandt telefonen sig fint med Jabras headset, men vi oplevede flere gange, at den droppede forbindelsen. Et skift til et Plantronics headset bevirkede, at problemerne forsvandt.
Telefonen forbandt sig uden problemer til en lommecomputer og til en pc med en Bluetooth adapter. Vi kunne synkronisere telefonens kontaktbog og kalender, og telefonens synkroniseringssoftware klarede alt dette via Bluetooth. Vores testtelefon var en præ produktionsmodel, hvilket kan forklare de små problemer, vi havde.
Bluetooth profiler
Der dukker med jævne mellemrum nye Bluetooth profiler op. Det sker lidt i takt med, at telefonerne får nye muligheder, så der af denne årsag er brug for nye virtuelle kabler. De vigtigste vedtagne Bluetooth profiler er:
Generic Access Profile: Basisprofil
Discovery Application Profile: Til at finde andre enheder
Cordless Telephony Profile: Hørerørs funktion
Intercom Profile: Samtale anlægsfunktion
Serial Port Profile: Data/print opkobling
Headset Profile: Headset
Handsfree Profile: Traditionel håndfri telefoni, må ikke forveksles med Headset Profile
Dial up Networking Profile: Modem
Fax Profile: Telefax
LAN (Local Area Network) Access Profile: Bro til LAN
Generic Object Exchange Profile: Overførsel af kalenderdata m.m.
Object Push Profile: Passiv modtagelse af data
File Transfer Profile: Dataoverførsel
Synchronization Profile: Synkronisering med e postprogrammer m.m.
Basic Imaging Profile: Håndtering af digitalkamera
Common ISDN Access Profile: Adgang til ISDN modem
