Mærsk Data: Vil lære at spise pizza og drikke cola

På få uger agter Mærsk Data at få fat i 50 unge webudviklere med radiospots og kæmpereklamer. - De kan lære os at spise pizza og drikke cola. Vi kan lære dem at binde et slips, siger en afdelingschef i firmaet.

Af Kim Elmose, IDG Online

Som alle andre softwarevirksomheder i landet mangler Mærsk Data webudviklere - og koncernen med det seriøse og lidt konservative image indledte derfor i dag en veritabel charmeoffensiv, der i løbet af få uger skal skaffe 50 unge med web-erfaring til firmaet. Det skriver Børsen Online.

Øjensynlig vil Mærsk Data gerne vise de unge folk, at virksomheden er "oppe på beatet", "nede med the gang" eller hvad det hedder på slangsprog i den hiphop-kultur, som firmaet åbenbart forbinder unge webudviklere med. Midlet er radioreklamer i The Voice og Uptown samt uddeling af chokoladefrøer og smarte postkort til de unge.

Tonen er nødvendig for at signalere, at Mærsk Data er klar til at tage imod de unge - om end deres kultur er en anden end firmaets kultur.
Som afdelingschef Palle Birkelund Pedersen forklarer:

- Vi er klar over, at de tilhører en anden kultur end den, de nok forbinder med Mærsk Data. Men vi er klar til at gå i dialog med de nye webkulturer. De kan lære os at spise pizza og drikke cola. Vi kan lære dem at binde et slips, siger han.

Et tredje middel til at tiltrække unges opmærksomhed er et 1200 kvadratmeter stort banner på firmaets nye hovedsæde på den tidligere Galle & Jessen grund. Mærsk Data har blandt andet brug for webudviklerne til at løse en stor opgave for containerrederiet Maersk Sealand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere