118-nummeroplysning langt om længe komplet

Siden telemonopolet gik fløjten i Danmark, har nummeroplysningen hos selskaberne været fyldt med huller. Nu lover Tele Danmark endelig, at selskabet kan levere alle numre på danske telekunder. Det sker først to år efter, at en ny lov forpligtede selskabet til det.

Af Malene Grouleff, IDG Online

Fra den 20. marts er Tele Danmarks nummeroplysning 118 fuldt udbygget med alle telefonnumre i Danmark. De i alt 6,5 millioner telefonnumre er kommet på plads i basen, efter at Tele Danmark har fået aftaler på plads med samtlige operatører på markedet.

Siden telemarkedet blev liberaliseret, har det tit været nødvendigt at ringe til flere forskellige teleselskabers nummeroplysninger, hvis man ikke har vidst hos hvilken operatør, nummeret var oprettet.

Den totale telefonnummerdatabase skulle have været en realitet allerede for over to år siden. Nemlig den 1. januar 1998, hvor et lovkrav pålagde Tele Danmark at kunne oplyse alle danske telefonnumre. Selskabet forklarer den store forsinkelse med besværligheder i kontakten med konkurrenterne.

- Lovgivningen har ikke været helt klar. Der ikke været krav til de andre operatører om at udlevere numrene. Det har været besværligt at få numrene, fordi der er knyttet nogle betingelser til udveksling af numre, og der skal jo være to til at blive enige. Det er ikke fordi, vi ikke har haft viljen til at gøre det, siger Leif Nielsen, teknisk direktør i Salg og Service Privat, Tele Danmark.

Hos konkurrenten Tele2 har oplysningen 1818 allerede i seks måneder kunnet slå alle danske kunders telefonnumre op. Selskabets underleverandør AHHAAA har indgået aftaler med alle selskaber på det danske marked om udveksling af nummerdatabaser. Tele2 tilbyder ikke nummeroplysning på Internet. Det oplyser Viggo Janum, salg? og marketingdirektør i Tele2.

På Tele Danmarks 118 på nettet gælder lovkravet om komplet nummeroplysning ikke. Men selskabet arbejder på at udbygge her.
Oplysningen hos Tele Danmark vil stadig respektere kundens ønske om hemmeligt nummer eller anonymitet, hvis de er listet sådan i andre teleselskaber eller hos Tele Danmark.

Taletidskort-kunder er dog stadig ikke nødvendigvis registreret i nummeroplysningstjenesterne. Det er ikke praktisk muligt, da kunderne ikke oplyser navn og adresse, når de vælger den løsning. Det er dog muligt at blive registreret i nummeroplysningerne som taletidskunde, hvis man selv beder om det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere