Tele Danmark er ikke flittig nok til at købe ind blandt teleselskaberne på det nordiske marked - og det kan koste selskabets dets status som spydspids for de amerikanske ejere. Det kan blive dyrt for selskabet, hvis ejerne i SBC Communications slår sig sammen med et stort selskab i Europa. Tele Danmark kan da blive nedprioriteret. Det skriver Børsen.
Avisen har blandt andet talt med analysefirmaet JP Morgan, der mener, at teleselskabet ikke har været så aggressivt, som det har lagt op til. Selskabet har den erklærede målsætning at blive Nordens førende selskab.
Analytikerne vurdererer, at smøleriet med opkøb på sigt kan betyde, at Tele Danmark bliver en mindre betydende spiller for SBC Communications, hvis amerikanerne fusionerer med et stort europæisk teleselskab. Det ville reducere Tele Danmarks nuværende stærke position på markederne i Belgien, Tyskland og Polen.
En sådan vurdering af situationen internt i selskabet, kan få det frem på opkøbsfronten igen. Her nævner folk fra branchen Tele2´s moderselskab NetCom som oplagt.