IBM sørger for Xbox til jul

Julen er reddet! Computergiganten IBM har meddelt at deres processor til den kommende Xbox-spillekonsol bliver færdig i tide.

Indhold

Den nye spillekonsol bliver præsenteret officielt i Californien i forbindelse med Fall Processor Forum den 22. november.

Xbox 360 bliver baseret på en processor fra IBM, som i går annoncerede dens specifikationer. Navnet er dog endnu ikke offentliggjort.

Den specialbyggede processor har tre kerner hver med en klokfrekvens på 3,2 GHz. Hver kerne er baseret på IBMs 64-bit PowerPC-design og knyttes sammen i en 1 MB L2-cache.

I alt har processoren 165 millioner transistorer, optager 168 kvadratmillimeter plads og bliver bygget med en 90 nanometers fremstillingsteknik kaldet "Silicon on Insulator" (SOI), som skal bidrage til at reducere varme samt at forøge ydelsen.

Bussen, som er specielt tilpasset kravene fra kraftige computerspil, er en 5,4 Gb/s "per-pin" Front Side Bus med en båndbredde på 21,6 gigabyte per sekund.

Den kommende Xbox 360 vil blive baseret på en processor fra IBM. Der har været tvivl, men nu har IBM meddelt, at processoren bliver klar til tiden, og dermed er Xbox formentlig at finde under en del juletræer om få måneder.

Det er IBMs teknologigruppe, som har udviklet Xbox 360-mikroprocessoren, og dermed er IBMs Power-arkitektur at finde i alle de tre største konsolplatforme: Sony Playstation 3, Microsoft Xbox 360 og Nintendo Revolution.

Dette er en stor sejr for IBM, som tidligere i år mistede Apple som kunde.

Xbox 360 kommer til at koste 2.399 kroner for modellen uden harddisk og 3.199 kroner, hvis man vil have harddisk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere