Af Dorte Toft
En ny bog fra Ole Grünbaum er på en gang en sørgelig påmindelse af, hvorledes veluddannede mennesker har svigtet de næste generationer, og en optimistisk beretning om vores udfoldelsesmuligheder.
Den gamle IT-debattør fortsætter nemlig i bogen "Den digitale darwinisme" sit mangeårige forsøg på nedbryde fordomme over for informationsteknologi blandt landets opinionsdannere og beslutningstagere.
Bogens måske mest sigende eksempel på, hvor langt væk disse har været fra virkeligheden, illustreres af et sort kapitel i den danske IT-historie, nemlig anskaffelsen af computere til de danske skoler tilbage i 80´erne.
Den gang valgte embedsværket med politikernes og pressens velsignelse at satse på den danske Piccoline, som stort set kun var i brug i forvejen hos fagbevægelsen. Op mod 10.000 Piccoliner fra Regnecentralen blev placeret i folkeskoler og på gymnasier.
Men erhvervslivet købte IBM´s pc, hvor teknologien ikke var den allerbedste, men hvortil der var et godt udbud af software.
Ole Grünbaum beskriver, hvorledes Undervisningsministeriets leder af "kontoret for datavejledning" argumenterede for valget af Piccolinen:
".når de danske skoler fik danske computere, som der ikke fandtes nogle programmer det, så betød det jo, at danske skolelærere, som var de bedste pædagoger i hele verden, fordi Grundtvig var dansker, at disse danske skolelærere måtte sætte sig ned og skrive de programmer, som eleverne skulle bruge". Citat slut.
Væk med Hollywood
Ifølge Grünbaum blev denne strategi tilmed kaldt genial, også fordi den ville forhindre at amerikanske programmer - at "Hollywood" - kom ind i danske skoler.
Som enhver med børn i skolen i dag kan konstatere, havde "verdens bedste pædagoger" ikke interesse i at se på computeren som et medie til at fremme hverken indlæring, research eller kreativitet.
Det er dog ikke kun dansk IT-historie, som forfatteren byder på i bogen. Han tager også læseren igennem starten på IT-industrien, pc-industrien og Internet. Og Grünbaum fortæller den underlige historie om, hvorledes der opstod to forskellige slags økonomier. Den, for de gamle virksomheder, og den for de nye.
Det var ifølge Grünbaum børsnoteringen af Netscape, der satte gang i den nye økonomi, hvor et firmas værdi udtrykt i aktiekursen ligger ekstremt højt i forhold til firmaets omsætning. Den nye økonomi gør, at firmaer som auktionshuset eBay, portalen Yahoo og detailhandleren Amazon har en langt større værdi på papiret end gamle, veldrevne virksomheder med tusindvis af medarbejdere.
Grünbaum giver en god beskrivelse af mekanismerne, der driver aktiekurserne i luften og som jo også resulterer i, at de nye virksomheder opkøber massevis af andre virksomheder, selv de gamle, ved at betale med aktier.
Monopolerne
Forfatteren langer mindre ud efter Microsoft end de fleste journalister, om end produkternes kvalitet selvfølgelig angribes. Han minder om, at Microsoft gav IT-afdelingerne og andre brugere de længe savnede standarder.
Et hjemligt monopol, Danmarks Radio, ser han færre forsonende træk ved. I DR har fastansatte journalister og kameramænd ophavsret til alt, de har produceret, og skal materiale genbruges koster, det dyrt. Dermed blokerer de for "Publikumsretten" til den danske historie, formidlet af DR, skriver forfatteren.
Ifølge ham har DR´s ansatte fået tilranet sig rettigheder, som ingen andre fastansatte har i samfundet. Forfatteren anbefaler at DR´s arkiver lægges på nettet til genbrug mod et mindre beløb så skoleelever og andre interesserede kan få adgang til den ophobede viden.
Mediemagten
Han retter også kritik mod selve mediebranchen, der pynter sig med betegnelsen den fjerde statsmagt:
"Mediet er vor tids magthaver, og skulle dets lakaj, journalisten, komme til at mishandle andre, er det bare ærgerligt".
Det står klart, at Grünbaum glæder sig til den dag, hvor teknologien til at lave tv-udsendelser (videokameraer og pc´er) og til at sprede dem (bredbåndsforbindelser) bliver så billig, at andre verdensbilleder end journalisternes når frem til de danske stuer.
Men dette er kun små glimt af, hvad forfatteren når at dække. Bogen fortæller også om faren ved at censurere Internet og behovet for kryptering, om hackerne og deres metoder, om "teknofacister" og om fordele og ulemper ved at være online hele tiden.
Selvhøjtidelig
Bogen er først og fremmest skrevet til folk, der ikke har haft tid (eller lyst) til at følge udviklingen på IT-fronten. Den er også god læsning for dem, der funderer over, hvor vidt Internet lammer eller giver ny luft.
Og os, der har været med lige så længe som den gamle hippie, kan konstatere, at han stadig har en tendens til selvhøjtidelighed - lige som de fleste andre guruer på IT-fronten, fra Negroponte til Jakob Nielsen.
Hvor højtideligt, journalisten tager sig selv, fremgår af holdningen til Palm Pilot-familien. Foreløbig har fem millioner mennesker købt den og lært sig de ganske små ændringer, der skal til, for at dimsen forstår ens håndskrift. Men ikke Grünbaum:
"Jeg venter til dimsen er blevet så smart, at jeg ikke skal lave om på mine kragetæer. Det manglede da bare".
Man må da så tilføje, at det var godt, at den yngre Grünbaum var så smidig, at han accepterede den døvstumme computer, tastur, åndsvage DOS-kommandoer og mus hen ad vejen. Ellers havde vi jo ikke haft en så god samfundsdebattør på IT-området som ham.
Den Digitale Darwinisme
Af Ole Günbaum
334 sider
Tiderne Skifter
298 kroner.
