Mobiltelefon i rav, keramik eller silke

Nokia lancerer nu tre kærlighedstelefoner til dem, der bare må have en mobil, som passer sammen med Gucci-tøjet og Rolex-uret.

Indhold

L'Amour Collection er fællesbetegnelsen for tre nye mobiltelefoner fra den finske mobilproducent, Nokia.

I formgivningen og udviklingen af L'Amour Collection har Nokias designteam skelet til materialer som rav, keramik, tyrkiser og silke for at hente inspiration. Derudover har Nokia gjort brug af håndværkerteknikker som emaljering og radering for at tilføre gnist til grafik, materialer, finish og farvevalg til hver model i kollektionen.

De tre modeller har fået navnene 7360, 7370 og 7380, og udover det specielle design har hver telefon i serien også en række avancerede mobiltelefon-funktioner.

Nokia 7360 ligner en klassisk Nokia-mobiltelefon, men den har fået en ordentlig omgang med den kreative farvelade. Designet er et mix af mønstre og materialer, og udtrykket er vel nærmest etnisk. Telefonen har VGA-kamera, stereo FM-radio og MP3-ringetoner.

Nokia 7370 er en foldetelefon med mønstre indgraveret i tastaturets metal, mens dens faceplate ifølge Nokia er "læderinspireret med romantik og elementer af det eksotiske." Telefonen fås i to farver, kaffebrun og varmt rav, og er udstyret med 1,3 megapixel digitalkamera, 2 tommer QVGA farveskærm, stereohøjtalere og videoringetoner.

Seriens storebror, Nokia 7380, har en raderet spejloverflade og en tastløs nummerskive. Telefonen er udstyret med 2 megapixel digitalkamera med 4x optisk zoom, stemmestyring og MP3-afspiller.

Nokia 7380 er ifølge producenten "rettet mod trendsættende mænd og kvinder, der kan lide at være centrum for opmærksomheden". Man skal også have pengepungen i orden.

Alle telefonerne kommer i butikkerne i begyndelsen af 2006. 7360 kommer til at koste cirka 1.800 kroner, 7370 vil koste 2.800 kroner, mens den største model, 7380, ryger helt op på 4.600 kroner. Alle priser er med moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere