Indhold
Samsung har udviklet en 16 gigabit NAND flash-hukommelseschip, og det åbner op for flash-drev med enorme kapaciteter.
Den nye chip bliver lavet i 50 nanometer produktionsteknologi og har sat rekord i data-tæthed for at flash-hukommelse.
Således vil den nye chip kunne bruges i flash-hukommelsesprodukter, som vil kunne få kapaciteter på helt op til 32 gigabyte.
Den høje kapacitet gør, ifølge Samsung, flash-hukommelse til et reelt alternativ til de små mini-harddiske på en tomme, der når op på 10 gigabyte senere i år.
Samsung tror også på, at flash-hukommelse kan afløse harddisken i bærbare pc'er.
Og det er ikke helt så skørt, som det måske lyder. Flash-hukommelse bruger mindre strøm end en harddisk og desuden bliver data liggende i flash-hukommelsen selvom, der bliver slukket for strømmen.
De første 16 gigabit chips vil være på gaden i andet halvår af 2006.