Indhold
En kinesisk mand er blevet slået ihjel fordi, han spillede for meget online-computerspil. Det skriver The Inquirer.
Mandens forlovede er blevet anklaget for mordet, der fandt sted den 6. august.
Den forsmåede kvinde mente, at han brugte for meget tid på at spille computerspil på internettet og for lidt tid på at søge efter et arbejde.
Jobbet var nødvendigt for, at parret kunne betale for det kommende bryllup.
Den kinesiske regering har i øvrigt prøvet at begrænse kinesernes muligheder for at spille online ved at sætte en tidsbegrænsning for, hvor længe man må spille et internetspil om dagen.