Indhold
Det var under Microsofts Teched-konference, at informationen om Vista hardwarekrav blev offentliggjort. Det skriver SPC Magazine.
Det anbefalede system er ikke for folk med opgraderingsproblemer, selvom der går noget tid inden Vista rammer butikkerne til næste år.
Nigel Page, som arbejder for Microsoft i Australien fortalte på konferencen, at Microsoft anbefaler at pc'er blandt andet har et grafikkort med minimum 256 megabyte ram.
- En af de ting i kommer til mærke med Vista Beta 1 er, at det er væsentligt hurtigere end Windows XP. Grunden til det er, at grafikprocessoren gør meget af det arbejde som processoren tidligere måtte døje med, sagde Nigel Page.
Desuden mener Page at AGP-grafikkort ikke vil være et godt alternativ, det skal helst være PCI Express-baseret.
Samtidig skal harddisken være at SATA-typen og understøtte NCQ (Native Command Queing).
- Hukommelsen skal også opgraderes. I en 64-bit Windows bør man minimum have to gigabyte at gøre godt med, sagde Nigel Page.