Mærsk Data køber K-D Data

Efter opkøbet af landbrugets IT-selskab LEC i marts har Mærsk købt endnu et brugerejet IT-selskab i økonomisk krise, K-D Data koncernen med et næsten-monopol på IT til faglige organisationer og a-kasser.

Af Poul Hilbert

Mærsk Data A/S har købt fagbevægelsens skrantende IT-selskab, K-D Data koncernen med virkning fra den 30. juni. Sammen med opkøbet i sidste måned af det ligeledes indtjeningstynde Landbrugets Edb-Center (LEC) cementerer det placeringen af Mærsk Data som en af Danmarks absolut største IT-virksomheder med service, drift og løsninger til det danske marked.
Driften i K-D Data overtages af DMdata, som ejes 50/50 af Den Danske Bank og Mærsk Data.
Parterne holder købesummen hemmelig, og den nuværende daglige ledelse i K-D Data koncernen fortsætter.
Mærsk-købet af K-D Data er afslutningen på et helt års "dansen omkring den varme grød" med dårlige regnskaber og udsigten til en håbløs fremtid for den næsten 30 årige, fagforeningsejede IT-virksomhed.

K-D Data bestyrelsesformanden, hovedkasserer Kristian Christensen, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) fyrede i maj 1998 sin adminisistrerende direktør Carsten Neumann efter et elendigt 97/98-regnskab med 300 millioner i omsætning og et underskud på næsten 75 millioner kroner. Yderligere 14 medarbejdere blev afskediget, fordi K-D skulle drejes rundt fra salg af service og drift til også at lave systemudvikling hos kunderne i arbejdsløshedskasserne i form af projektorienterede udviklingsopgaver, forklarede Kristian Christensen den gang.
Få måneder efter, august 1998, var en aftale næsten på plads med outsourcing pr. 1. oktober 1998 af drift, udvikling og vedligehold i K-D for arbejdsløshedskasser og faglige organisationer til CSC Danmark (tidligere Datacentralen).
Men salget til CSC blev aflyst, fordi "fordelene ikke var store nok", sagde K-D bestyrelsesformanden Kristian Christensen.
"Vi var langt med en aftale om outsourcing til CSC. Men vi har besluttet, at vi vil have foden under eget bord. Så indtil videre - det er jo en heftig branche - har vi taget en klar beslutning i bestyrelsen om selv at køre videre", sagde bestyrelsesformand Kristian Christensen i februar 1999 til Computerworld.
"Så indtil videre"-erklæringen fra K-D er altså i dag, tre måneder senere, med det nu effektuerede salg pr. 30. juni 1999 til Mærsk Data.

Fakta om købet af K-D Data:

- Mærsk-købet omfatter K-D Data A/S med 150 medarbejdere, som er førende med administrative løsninger til arbejdsmarkedets faglige organisationer og statsanerkendte arbejdsløshedskasser, bl.a. a-kassesystemet ARKE.

- Med i købet er også K-D datterselskabet SPS, Systemanalyse, Programmering, Servicekørsel A/S. Selskabet har 60 medarbejdere, der leverer færdige administrative totalløsninger. Eksempelvis a-kassesystemet FIE/Winnie og systemer til boligadministration.

- Det tredie selskab i Mærsk-købet er K-D datterselskabet DIT, Dansk Informations Teknologi A/S. Selskabet er 51 procent ejet af K-D Data. DIT har 60 ansatte med udvikling og vedligehold af systemer inden for client/server løsninger, bl.a. a-kassesystemet Modulus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel