Indhold
Internetbrowseren Firefox er nu klar i version 1.06, der erstatter den kun en uge gamle version 1.05.
Version 1.05 rettede en masse sikkerhedsfejl i programmet og gjorde samtidig programmet mere stabilt.
Desværre blev der ved samme lejlighed introduceret en ny fejl.
Problemet var, at version 1.05 ødelagde bagudkompabiliteten med udvidelser, der havde virket fint i version 1.04.
Der er altså ikke tale om en ny sikkerhedsfejl i programmet.
Firefox 1.06 er som sædvanlig gratis at hente ned og bruge. Filen fylder omkring 4,5 megabyte.