Indhold
Sony Ericsson annoncerede i dag fire nye mobiltelefoner. Og det samme gjorde Nokia.
Hvis man skal sammenfatte annonceringerne, er der en tendens til musikafspillerne i telefonerne bliver mere avancerede, at 1,3 megapixel er ved at blive standard for kameraerne i de lidt mere avancerede telefoner og at 3D-spil er ved at vinde indpas i telefoner beregnet til den yngre del af befolkningen.
Den mest markante af Sony Ericsson-telefonerne er Sony Ericsson S600i, der er en telefon med spilletække, og det tætteste Sony Ericsson kommer til en konkurrent til Nokias Ngage-spilletelefon. Telefonens tastatur drejes frem under telefonen.
Denne Sony Ericsson S600 er beregnet til alle spilleglade. Drejes tastaturet frem bruges skærmen lodret, ellers spilles der på telefonen med skærmen lagt ned. |
Denne mobiltelefon har widescreen-indstilling specielt til brug ved spil. Telefonen er designet til at man kan spille med displayet horisontalt, så betjeningen minder om en spillekonsol. S600i understøtter her spil mellem to telefoner via Bluetooth.
Kameraet på 1,3 Megapixel klarer også video, hvor billeder og musik kan gemmes i den interne hukommelse på 64 megabyte.
Musikafspilleren er forsynet med en speciel basjustering og en form for simuleret surroundlyd.
Internetbrowseren kan håndtere normale websider, sådan at de bedre kan læses på den 1,8? store skærm, der har 262.000 farver.
Hvor Sony Ericsson lige nu er meget glade for klaptelefoner, er Nokia mere til det såkaldte slide-design, hvor tastaturet skydes frem.
Tre nye slide-telefoner blev annonceret i dag Nokia 6111, Nokia 6270, 3G-telefonen Nokia 6280 ? samt billigmodellen Nokia 6060 i klapdesign.
Den foldbare Nokia 6060 forventes i butikkerne i 3. kvartal af 2005, og Nokia 6111, Nokia 6270 og Nokia 6280 forventes i butikkerne i 4. kvartal af 2005.
Den mest avancerede af disse telefoner er Nokia 6280.
Den nye mode for Nokia er de såkaldet slide-design, hvor tastaturet skydes frem under telefonen. Den viste Nokia 6280 er en 3G-telefon. |
Det er en 3G slide-telefon med to kameraer. Der er et 2 megapixel hovedkamera og et VGA kamera i telefonen til brug ved videotelefoni.
Nokia 6280 kan annoncere indkommende opkald via video-ringtoner, hvilket er en nyskabelse.
Telefonen har et farvedisplay i QVGA-størrelse (320x240 pixel). Når telefonen bruges som kamera sker det ved at vende telefonen horisontalt.