Pentium M's to kerner får fælles hukommelse

Næste generation af Intels processor til bærbare pc'er får to kerner og et mere snedigt design end Pentium D. Pentium M med kodenavnet Yonah får også hurtigere systembus.

Indhold

I starten af næste år kommer Intels første dobbeltkerne-processor til bærbare pc'er på markedet. Pentium M med kodenavnet Yonah får to megabyte af den hurtige cache-hukommelse, og de to processorkerner kommer til at deles om den store mængde cache.

I de første dobbeltkerne-processorer fra Intel, Pentium Extreme Edition og Pentium D beregnet til stationære pc'er, er hver kerne forsynet med sin egen megabyte L2-cache.

Det er ikke så heldigt, for hvis den ene processorkerne skal bruge data, der ligger i cachen til den anden kerne, så skal disse data først sendes gennem systembussen, ud til systemhukommelsen og retur til den processorkerne, der efterspørger dem. Det er en langsommelig affære, der går ud over ydelsen.

Det er langt snedigere - men også noget mere kompliceret - at lade de to processorkerner deles om en mængde cache-hukommelse, som begge kerner kan trække på. Det vil være tilfældet i Pentium M Yonah.

Der vil stadig være pres på systembussen, og Intel vil da også hæve busfrekvensen fra 533 megahertz i de hurtigste af de eksisterende Pentium M-processorer til 667 megahertz i Pentium M Yonah.

Yonah vil i øvrigt have avancerede strømstyringsfaciliteter, så hver processorkerne kun bruger strøm i forhold til kernens aktivitetsniveau. Hvis der kun er brug for den ene kerne, lukkes der næsten helt ned for den anden, hvilket betyder et lavere strømforbrug.

Intel satser på, at den kommende Centrino-platform, hvor Pentium M en af komponenterne, vil have lavere strømforbrug end den nuværende generation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere