Tele Danmark overvejer at skrotte hver anden telefonboks

Af Magnus Bredsdorff

Tele Danmark har taget de gamle planer om at skrotte halvdelen af landet telefonboks ned fra hylden og støvet dem af.
Det planerne sidst var fremme for godt et år siden, kom de hurtigt tilbage i syltekrukken. Protesterne fra de små bysamfund, hvor telefonboksene giver størst underskud, var simpelthen så overvældende, at Tele Danmark valgte foreløbig at leve med det økonomiske tab frem for at tabe endnu mere ansigt.
Nu er tiden moden til, at danskerne kan forstå, at liberalisering også medfører et krav om, at der skal tjene penge, skønner telegiganten. Men Tele Danmark farer alligevel så lempeligt frem, at det næsten minder om en undskyldning.
? Vi ved godt, at mange danskere nærmest synes, at telefonboksene er folkeeje, og at der bør være en boks på det næste gadehjørne, tager markedschef Michael Pålsson forsigtigt tilløb.
? Sådan har det været gennem mange år, men det kan vi desværre ikke drive forretning efter. Medarbejdere, kunder og aktionærer har en berettiget forventning om, at vi driver en sund forretning, formulerer han konklusionen.

Ballade
En sund forretning kan Tele Danmark kun drive ved at lukke de bokse, der giver underskud.
Men selv nok så pæne ord kan ikke forhindre, at der bliver ballade i de små byer, når Tele Danmark gør planerne om at skrotte 2500 af landets 4700 telefonboks konkrete. Landsbyerne har gennem en årrække været præget af butikslukninger og kommunale besparelser. Når telefonboksene bliver pillet ned, vil borgerne uvægerligt se det som endnu et skridt mod en uddød by. Den vurdering er Jens Ole Back, der leder IT-strategisk center i Kommunernes Landsforening, enig i.
Landsforeningen kender Tele Danmarks planer om at skrotte telefonboksene og havde helst været foruden.
? Men kommunerne kan ikke med den ene hånd høste frugterne af teleliberaliseringen ved at få reduceret udgifterne til telefoni, og med den anden hånd forvente, at Tele Danmark skal opretholde aktiviteter, der giver underskud, konstaterer Jens Ole Back.
Tele Danmarks forsyningspligt omfatter ikke mønt- og korttelefoner. Til gengæld åbner lovgivningen mulighed for, at kommunerne kan stille en underskudsgaranti.

Færre kunder
Ifølge Tele Danmark skal en telefonboks omsætte for mindst 17.000 kroner om året, før omkostningerne er dækket. Det bliver dermed også størrelsen på kommunernes underskudsgaranti, hvis de vil bevare boksene.
Pengene skal, som Jens Ole Back pointerer, gå fra andre områder i kommunerne som børnepasning og ældrepleje.
Efter sommerferien begynder Tele Danmark at kontakte landets 275 kommuner for at indlede forhandlinger om, hvilke telefonbokse de vil betale for at beholde. Kommunerne skal ikke vente at få gode råd fra deres landsforening til den tid.
? Kommunerne kender bedst selv værdien af at bevare de enkelte telefonbokse i lokalsamfundene. Derfor er de også i stand til at prioritere, om det er udgiften værd at bevare dem, forklarer Jens Ole Back.
Tele Danmarks underskud på telefonboksene vokser løbende. Det skyldes, at det stigende antal mobiltelefoner stjæler kunderne.