Indhold
Office 12, som er den næste version af Microsofts kontorpakke, vil blive markedsført i to udgaver.
Ud over den normale 32 bit-udgave vil der blive lanceret en 64 bit-version, som er beregnet til Intels og AMD's 64 bit-processorer, skriver branchebladet CRN.
Det er dog primært beregningstunge applikationer som Excel, der vil kunne udnytte 64 bit-systemernes muligheder for meget store ram-størrelser og forbedret regnekapacitet.
Også serverapplikationer som Windows SharePoint Server og Content Management Servere vil kunne udnytte 64 bit-systemernes muligheder.
64 bit-versionen af Microsoft Office forventes frigivet noget tid efter 32 bit-versionen.
Der forventes ikke en udgave til Intels Itanium-processor.