Apple frigiver 'tiger'-version af deres styresystem

Den nyeste version af Apples MacOS X styresystem tilføjer et søgesystem, småapplikationer og væsentligt forbedret video-understøttelse.

Indhold

Mens Microsoft bruger deres tid på at lappe på Windows, kommer Apple med stadige forbedringer til deres Unix-baserede styresystem MacOS X.

Den nyeste version 10.4 med kodenavnet Tiger indeholder ikke de helt store nyskabelser, men i stedet en flok forbedringer.

Apple har tilføjet et integreret søgesystem med navnet Spotlight, der kan søge på alle typer af data i systemet.

Dette søgesystem er integreret med nye versioner af flere af applikationerne i styresystemet, herunder Mail, adressebog, filsystem og systemadministrationen.

Dertil har Apples egen browser, med navnet Safari fået en kraftig overhaling, især med hensyn til RSS-understøttelse (Real Simple Syndication).

Safari danner også grundlaget for en anden nyskabelse i Tiger, nemlig Dashboard - eller på dansk instrumentbræt.

Baggrunden på skrivebordet er nu blevet forsynet med et "lag", med plads til små webapplikationer kaldet Widgets. Disse Widgets er kontrolleret af Safari-browseren, og er ikke en del af styresystemet.

Det har Apple åbenbart lært af Microsoft, der brændte fingrene på et tilsvarende koncept kaldet ActiveDesktop i Windows 95. Her var problemet, at styresystemet skulle håndtere alle småprogrammerne.

Apple leverer flere af disse Widgets med til den nye version af styresystemet, men forestiller sig, at denne nye mulighed for små hjælpeprogrammer vil være tiltrækkende for programudviklere.

Styresystemet har også fået udvidelser til bedre håndtering, idet video nu behandles af specielle funktioner indlejret direkte i styresystemets kerne.

Tiger indeholder derfor nu understøttelse af H.264, der er en optimeret udgave af MPEG4 videokomprimering. Denne videostandard bruges hele vejen igennem det nye styresystem, hvilket påvirker alle Apples applikationer, der anvender video.

Apples Quicktime videosoftware er i denne sammenhæng blevet opgraderet til version 7, og har nu fuld surroundlyd og mulighed for at afspille HD-video (High Definition).

Den nye version af MacOS X vil være tilgængelig fra den 29. april, og koster 999 kroner i fuld version, og 199 kroner som opgradering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere