Indhold
I disse dage vælter det ud med information omkring den nye Xbox 2, som bliver lanceret inden året er omme. Nu har Microsoft selv offentliggjort de første skærmbilleder fra den nye spillekonsol.
Billederne kan ses på Xbox's websted.
Man har dog også mulighed for at hente en zip-pakket fil med billederne i høj opløsning.
Billederne viser nogle af de skærmmenuer som den Xbox 2 vil benytte sig af og det er tydeligt, at online-delen får en mere fremtrædende rolle.
En af nyhederne er det såkaldte Gamer Card. Her kan man læse andre online-spilleres profiler, eksempelvis hvilke interesser de har og hvilke spil de bruger mest tid på.
Menuerne ændrer sig afhængigt af hvilke muligheder man har. Er der udviklet nye baner til et spil bliver det muligt at købe dem direkte via sin Xbox 2 og downloade dem til spillet.
Microsoft har frigivet de første skærmbilleder fra den kommende Xbox 2. På billedet ses medieafspilleren i den kommende spillekonsol. |
Det skal dog også være muligt at hente gratis baner som brugerne selv har lavet, såfremt spillet giver mulighed for det naturligvis.