Indhold
Hvis man har gået og ventet på at Sonys PSX endelig skulle komme til Danmark, så kan man roligt indstille sig på at det aldrig sker. Sony stopper nemlig produktionen af den kombinerede Playstation 2 og digitale videomaskine.
PSX formåede ellers at skabe stor opmærksomhed, da den blev præsenteret i slutningen af 2003.
I bund og grund var der tale om en Playstation 2 med indbygget dvd- og harddisk-optager, der således skulle kunne være hele tre ting på én gang.
Nemlig spillekonsol, harddiskvideo og dvd-afspiller.
Salgstallene var dog ikke gode nok og Sony måtte nedsætte prisen. Det lader dog ikke til at det har været nok til at kunne redde maskinen.
PSX nåede kun at komme på markedet i Japan.