Første dvd-optagere til dobbeltlags-dvd'er

Den japanske elektronikgigant Sony har lanceret to nye dvd-optagere, som har det til fælles, at de kan optage video på dobbeltlags-dvd'er, og at de tillige er udstyret med harddisk.

Indhold

Sony har lanceret to dvd-optagere, der kan bruge dobbeltlags-dvd'er af typen DVD+R DL med plads til 8,5 gigabyte. Modellerne har også indbygget harddisk, og der er endelig kommet en anvendelig pause-funktion til.

Den nye topmodel hedder RDR-HX910, og den leveres med en 250 gigabyte harddisk, hvilket er nok til 428 timers video, hvis man vil nøjes med en ringe billedkvalitet - og hvem vil egentlig det. Med RDR-HX710 må man nøjes med en harddisk med en kapacitet på 150 gigabyte

Udover DVD+R DL understøtter videomaskinerne DVD±R og DVD±RW, og man kan afspille cd'er med MP3-musik eller JPEG-billeder.

Tilsyneladende er det endelig lykkedes Sony at forsyne dvd-optagerne med en ordentlig pause-funktion, så man kan sætte direkte tv-udsendelse på pause med tryk på en enkelt knap. Denne funktion var ikke så ligetil i de gamle dvd-optagere fra Sony.

Maskinerne kan selv finde ud af at inddele optagede programmer i kapitler, og nu kan man spole frem i udsendelserne med halvanden gang hastighed uden at miste lyden. Det er jo rart, når filmen bliver lidt for kedelig.

Man kan tilslutte videokameraer via FireWire (som Sony stadig kalder iLink), og man kan kopiere video fra harddisk til dvd med op til 64x hastighed.

Desuden skulle de nye dvd-optagere byde på bedre billedkvalitet, da de er udstyret med nye teknologier til støjreduktion. Desværre er der ikke digitale videoudgange som DVI eller HDMI på maskinerne.

De to nye videomaskiner kommer først på markedet til maj, og prisen bliver 7.000 kroner med moms for RDR-HX910 og 5.500 kroner med moms for RDR-HX710.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere