Artikel top billede

Sommerfavoritter: Se Mads Thimmers Harley fra '58

Mads Thimmer fra Innovation Lab har en Harley-Davidson FL Duo-Glide fra 1958, en HP-bærbar med 12 timers batteri og en smart telepresence-løsning som sine tre favorit-ting.

Medstifter og direktør i Innovation Lab, Mads Thimmer, holder fire ugers sommerferie i år.

Den første uge bruges til at geare ned og til at få afsluttet diverse hængepartier, og den sidste på at geare op, som han siger.

De mange ugers ferie er den bedste måde at få stress-niveuaet bragt ned på et fornuftigt plan, så lysten til nye projekter og de kreative tanker er i top, når den atter står på arbejde på den anden side af ferien.

Både i og uden for ferien har Mads Thimmer et effektivt våben mod stress stående klar i garagen.

Duo Glide-motorcyklen fra Harley-Davidson år 1958 er Mads Thimmers transportmiddel nummer et, fortæller han.

"Jeg er super glad for den. Mange tyr til havearbejde, meditation eller noget andet for at stresse af og kalibrere hvilepulsen. Jeg har en fantastisk gammel maskine, som i sin analoge skikkelse er i skærende kontrast til det meste af det, jeg arbejder med til daglig."

20

"Den er herlig at stikke fingrene i, for den er til at skrue på. Og samtidig er den også herlig at køre på,"
fortæller Mads Thimmer.

"Det er godt bare at kunne sætte sig op på den, og så er det egentlig bare ens reaktioner, der søger for at styre uden om ændringer i trafikken, og man tænker på absolut ingenting."

Den er over 50 år gammel. Hvorfor ikke en moderne motorcykel?

"Fordi jeg er omgivet af så meget moderne og fremadrettet grej, at det faktisk er godt at have noget, der kan lære en at sætte pris på, hvor meget der i virkeligheden er sket. Det er et rekreativt transportmiddel."

Bærbar med monster-batteri

Motorcyklen er dog ikke Mads Thimmers eneste favorit-ting. Hans HP Elitebook 8540p er også en tro følgesvend - og det er der en ganske bestemt grund til.

"Den er lidt stor, men til gengæld har den et 12-timers-batteri, som jeg virkelig har brug for, når jeg er ude at rejse. Jeg har lige været næsten tre dage om at komme hjem fra Palo Alto (Californien, red.) på grund af et kiks i United Airlines, og der var det fantastisk bare at kunne arbejde løs."

"Når du er i pc-verdenen, så skal du normalt døje med nogle ekstremt lange opstartstider, og det har de altså fået has på, og så har de lært lidt af nogle af Mac'ens fortræffeligheder, så du kan også bare smække låget i på den, og så lukker den selv ned."

Julefrokost via telepresence

Den sidste favorit-ting, Mads Thimmer vil fremhæve, er den Tandberg telepresence-løsning, de anvender i Innovation Lab.

"Jeg har før været i København en til to gange om ugen, og jeg kan samtlige stationsnavne på den tur både forfra, bagfra og i søvne. Det er et fantastisk upgrade at få en HD-lyd og -billedløsning mellem vores lokation i Århus og København."

"En masse af det, som er intern projekt-tid, kan vi mødes om på den måde, og det har skåret betragteligt i min arbejdstid. De første to-tre minutter lægger man måske mærke til at det er video, men opløsning og lyd er i så god kvalitet, og fordi der ikke er nogen forsinkelse, kan du både afbryde hinanden og joke."

"Det er de ting, der gør hele forskellen," fortæller Mads Thimmer.

Han erindrer specielt en julefrokost i Innovation Lab, hvor der både var folk med fra Århus, København og San Francisco via telepresence-løsningen. USA-deltageren måtte starte med en snaps og en sild klokken seks om morgenen på grund af tidsforskellen.

"Vores medarbejder i Palo Alto var koblet op på en lille Tandberg-løsning, og så havde vi et tre-delt skærmbillede. Hun så godt nok klatøjet og lidt misfornøjet ud, da hun gloede ned på den sild så tidligt om morgenen," griner Mads Thimmer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere