Artikel top billede

Groupcare: Vi kunne være blevet milliardærer

Enten var vi blevet milliardærer eller gået konkurs, siger Groupcares direktør, der har udskiftet Facebook-ambitionerne med en mere jordnær forretningsmodel.

Ambitionerne har ændret sig hos Groupcare.

I dag leverer Groupcare CRM-systemer til det danske foreningsliv, men i starten af årtusindet var virksomheden et lovende dansk online community, som et hav af danske fodboldklubber, foreninger og gamle gymnasieklasser gjorde brug af.

"Jeg kan da godt ærgre mig over, at vi aldrig fandt en stor investor, der troede på os. Så havde vi nok enten været milliardærer eller konkurs i dag," griner Groupcares administrerende direktør, Niels Kaae.

I 2003 fortalte Computerworld, at Groupcare havde 200.000 brugere, og tjenestens enorme popularitet pressede driftomkostningerne i vejret og serverne i knæ.

"Vi var jo en slags Facebook før tiden. Men vi havde slet ikke den finansiering, der er nødvendig for at erobre et community-marked. Det kræver, at du kan investere massivt i server-kapaciteten," siger Niels Kaae.

Han forklarer, at den nye strategi er udtryk for, at Groupcare er slået ind på en mere realistisk bane.

Presset af Sharepoint

I øjeblikket leverer Groupcare ifølge Niels Kaae ydelser til 80 af de 200 største foreninger i Danmark.

"Pludselig kom Sharepoint og en række andre konkurrenter buldrende. På det tidspunkt stod det efterhånden klart, at vi ikke længere kunne leve af udelukkende at være community-leverandører," siger han.

Selvom Groupcare har udviklet sig til at blive CRM-leverandør, så tilbyder virksomheden stadigvæk communities til brugerne.

Men den store forskel på de to forskellige ydelser er ifølge Niels Kaae, at communities er et produkt, der med hans ord er "nice to have", mens Groupcare som CRM-leverandør opfylder nogle mere vitale behov hos kunderne.

"Nu har vi fået fat i kundernes livsnerve," siger Niels Kaae.

En presset likviditet betyder, at det netop har været nødvendigt for aktionærerne at skyde nye millioner ind i virksomheden.

Ifølge Groupcares 2009-regnskab kom virksomheden dog ud af året med et beskedent overskud, der dog var væsentligt mindre end i 2008. Men Groupcare oplevede til gengæld en stigende omsætning i 2009.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel