Computerworld News Service: Googles nye udviklersite hedder HTML5rocks.com og er dedikeret til HTML5-teknologier.
Den vordende HTML5-specifikation indeholder multimedie-funktioner til nettet og nyder allerede opbakning fra store virksomheder som Google, Microsoft og Apple. HTML5 dækker et bredt spektrum, skriver Eric Bidelman fra Google Chrome developer relations i et blogindlæg.
"Begrebet 'HTML5' dækker så mange forskellige emner, at udviklerne har svært ved at følge med på alle fronter. Nogle API'er og funktioner udgør dele af accepterede standarder, mens andre stadig er under udvikling," forklarer Eric Bidelman.
"Derudover er der flere gode ressourcer rundt omkring, men de fleste er stadig meget svære at finde frem til. Som det blev offentliggjort på chromium.org-bloggen, udgiver Google en ny udviklerressource, der er dedikeret til alt om HTML5, navnlig HTML5Rocks.com."
Websitet er delt op i fire hovedsektioner: En interaktiv præsentation (der demonstrerer HTML5's funktioner), en kodelegeplads (hvor man kan teste funktioner), specifikke vejledninger og en ressourcesamling.
HTML5 er centrum i en igangværende strid mellem Apple og Adobe, hvor Apple hævder, at fremkomsten af HTML5 har gjort Adobes Flash-teknologi overflødig.
Oversat af Thomas Bøndergaard