Artikel top billede

Uffe Overgaard Koch har med firmaet Huge Lawn Software udviklet apps for virksomheder siden starten af 2009.

Sommerfavoritter: Tre apps som gør dit liv lidt lettere

Vi har bedt Uffe Overgaard Koch, der udvikler apps til iPhone og iPad, om at give et bud på hans tre yndlings-apps. Se hvilke her.

P3, Vestas, Telenor og Miracle.

Det er bare nogle af de prominente kunder, Uffe Overgaard Koch har udviklet af apps til i hans firma Huge Lawn Software.

Gennem sit arbejde har apps-eksperten udviklet en god evne til at forklare, hvad der skal til for, at en app har noget at byde på.

"Den gode app er en funktionel app, der giver nogle ekstra muligheder for integration med data, som man ikke kan få bare ved at besøge et website," forklarer Uffe Overgaard Koch.

Computerworld har fået Uffe Overgaard Koch til at tage en pause fra udviklings-arbejdet og flytte koncentrationen væk fra sine egne apps, for give et bud på tre apps, som er hans favoritter i en stresset hverdag.

Instapaper

Den første på listen er Instapaper. Instapaper er et simpelt redskab, hvor du kan gemme en webside, du finder interessant, så du kan læse den på et senere tidspunkt.

Når du har installeret programmet, får du i din browser på din computer, et "read later"-knap.

Trykker du på den, uploader programmet en tekstversion af den side du var ved at læse til en server. Derefter kan du så finde siderne frem igen, når du har lyst og med app'en bliver siderne også tilgængelige på din iPhone eller iPad.

"Tidligere bookmarkede jeg bare, hvis jeg fandt en fed blog, jeg ikke lige have tid til at læse. Men listen af bogmærker blev bare længere og længere. Med Instapaper får jeg dem rent faktisk læst," siger Uffe Overgaard Koch.

Så snart hans iPhone eller iPad har forbindelse til nettet, henter den automatisk tekstversionerne ned på telefonen.

"Hvis jeg for eksempel sidder i et fly, så er mine tekster blevet hentet ned på min telefon og er klar til at læse, selvom jeg ikke har net," siger Uffe Overgaard Koch.

Derudover er der gjort et godt arbejde for at teksterne er læsevenlige på de mobile enheder.

"App'en er lavet med en lækker papiragtig baggrund, der gør det rigtigt lækkert at læse," sige Uffe Overgaard Koch.

Simple noter og twitter-klient.

Simple note

Den næste app, som Uffe Overgaard Koch har valgt, gør ligesom Instapaper informationer tilgængelige på tværs af laptop, iPad og iPhone.

Som navnet antyder, er der tale om et program til at tage noter. Det smarte er, at ligegyldigt om noterne bliver skrevet på iPhonen eller på computeren, bliver de, så snart de er indtastet, synkroniseret op på en server.

"Jeg bruger for eksempel ofte min iPhone til lige at tage nogle hurtige noter til møder eller lignende. Når jeg så kommer hjem og tænder computeren, så ligger noterne også klar til brug der," siger Uffe Overgaard Koch.

"Det er skidesmart, og fordi det kun er simpel tekst, fungerer det vildt hurtigt og fejler aldrig," siger han.

På den måde kan brugeren gemme alt fra en god ide til konens ønskeseddel, og så snart det er indtastet, er det tilgængeligt på både computer, iPad og Iphone.

Osfoora

Den sidste app, der har kæmpet sig ind på Uffe Overgaard Kochs top tre, er Osfoora.

Osfoora er en Twitter-klient, der giver dig funktionerne fra Twitter i en app.

"Brugeroplevelsen er helt i top. Det går hurtigt med at skrive og læse tweets, og man kan nemt filtrere, hvem der har skrevet til en, hvem der har skrevet om en, hvem jeg har skrevet til og så videre," siger han.

En anden funktion, som Uffe Overgaard Koch er blevet glad for, er de såkaldte geo-tweets, hvor du får præsenteret tweets på et kort ud fra en given lokation.

På den måde kan du for eksempel se, hvilke nye tweets, der er skrevet i nærheden af dig. En funktion Uffe Overgaard Koch blandt andet benyttede, da han var til Apple udvikler konference i San Francisco i starten af juni.

"Det var sjovt at se. Kortet var fuldstændig dækket til med tweets. Så kunne jeg lynhurtigt få et indtryk af, hvad andre syntes om oplæggene, og det gav også en mulighed for at se, hvad der rørte sig på de sessions, jeg ikke var med til," fortæller han.

Hvis du har en app, som er et must til en travl hverdag, til underholdning eller til sommerhuset, så brug kommentarfeltet til at dele din yndlings-app med andre Computerworld-læsere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere