Computerworld News Service: Den amerikanske regering vil til aggressivt at håndhæve lovene om intellektuel ejendom.
Det skal blandt andet ske ved at lægge pres på lande, der ikke gør nok for at bekæmpe pirat-hjemmesider og ved at kræve af alle leverandører, at de tjekker efter illegalt software, fortæller det hvide hus.
Det Hvide Hus har udsendt en 65 sider lang rapport, hvori der står, at regeringen i højere grad vil beskæftige sig med at identificere udenlandske hjemmesider, der er involveret i distributionen af ulovlige varer.
Samtidig vil den amerikanske regering skabe en database over igangværende undersøgelser, der handler om intellektuel ejendom, så oplysningerne kan deles af forskellige myndigheder.
Den amerikanske regering vil desuden søge at beskytte amerikansk intellektuel ejendom ved hjælp af forskellige handelsaftaler, heriblandt den kontroversielle 'Anti-Counterfeiting Trade Agreement', fortæller rapporten.
Adskillige interesseorganisationer har allerede nu været ude og påpege, hvordan de amerikanske og andre landes myndigheder har skabt ACTA-aftalen i al hemmelighed.
"Til dem, der har fået deres rettigheder overtrådt siger jeg, 'hjælpen er på vej'," sagde Victoria Espinel, der er intellectual property enforcement coordinator for det hvide hus.
"Vi forstår de problemer, I står overfor, og vi vil arbejde på at forbedre tingene."
Det er simpelt tyveri
Copyright-piraterne skal til gengæld passe på, kan man forstå på Victoria Espinel.
"Til jer, der, i al for lang tid, har misbrugt amerikanske skaberes ophavsret, har jeg en advarsel," sagde hun.
"Vi vil arbejde hårdt på at gøre jer arbejdsløse."
Vicepræsident Joe Biden sammenlignede tyveri af andre folks ejendom med et røveri, hvor gerningsmanden smadrer et vindue i en butik og stjæler produkterne i vinduet.
"Piratvirksomheden er ikke andet end simpelt tyveri," sagde han. "Smadr vinduet og stjæl hvad du kan."
Kopi-medicin og uautoriserede reservedele er desuden farlige og skal holdes ude af USA, tilføjede Joe Biden.
"Vi vil gøre det helt klart," sagde han. "Vi går efter mennesker, vi går efter hjemmesider, vi kommer efter de folk… der sælger os ting, der er med til sætte amerikanske liv i fare."
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen